18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Tennis betting

37 kommentarer
18 Visninger
Nå, mens vi venter på den nye store opgradering af "Betxpert" kan vi måske diskutere nogle betting emner. Den nye tennis Ekspert her på siden er "BadVibes"....... og her kunne vi måske allerede tale om hvad er en Ekspert og hvad skal en Ekspert kunne for at kalde sig/blive kaldt Ekspert, men det er et emne for sig selv som er lidt følsomt, så jeg vil i stedet fokusere lidt på den "nye" ting han bringer med sig nemlig 2-0 spil, mere om det senere.

Tennis er i mine øjne et spændende betting objekt, bl.a. fordi der er kampe hele året og på alle tider af døgnet, men også et farlig betting objekt, den store udfordring er at spillet kun består af 2 (4) spillere og vi kender det jo alle sammen, man kan få det forkerte ben ud af sengen, man kan have en begyndende forkølelse/influenza, konen/kæresten er træls, hotel sengen var for blød/hård og man har sovet dårligt, blød mave, benene er tunge og læg dertil risikoen for aftalt spil, en spiller der trækker sig mv, der er rigtig mange ting, udover de rent betting relaterede (styrke, form, spillestil, underlag osv.) der kan få stor betydning og de aspekter har alt andet lige noget mere betydning når vi snakker 1 mod 1 spil, kontra 11 mod 11 i fodbold. Derfor har mit mantra indenfor tennis altid været, keep it simple og det vil sige spil lige på, det er i mine øjne den bedste måde at angribe tennis på og så må man bare håbe på at alle disse faktorer der har ekstra stor betydning i tennis udligner sig over tid.

Tennis bliver i mine øjne en hel del mere kompliceret når vi snakker sæt spil og partier spil

Det mindst komplicere af disse 2 er muligvis antal partier spil, for her kan man langt hen ad vejen argumentere med om man har en begrundet formodning om at underdogen kan følge nogenlunde med og dermed klare linjen eller modsat favoritten forventeligt er så overlegen at linjen kan klares modsatte vej og derudfra naturligvis veje odds op mod sandsynlighed (værdi) og i mine øjne er de lave linjer de bedste egnede (16-20) dvs spil på forventet stor favorit hhv stor underdog, højere linjer kan meget nemt blive afhængige af et helt afgørende aspekt, nemlig går kampen i 2 eller 3 sæt og/eller TB i mindst et sæt og dermed er usikkerheden alt andet lige noget større.

Personligt hader jeg sætspil, altså +1,5 sæt eller -1,5 sæt og dermed også 2-0 spil. For hvordan kan sætte en bare nogenlunde fornuftig CV på disse udfald ? Det afgørende i tennis er naturligvis at vinde kampen om det så er i 2 sæt eller 3 sæt er i mange henseender sekundært. Lad os tage et eksempel fra i dag Parmentier er 2,43 underdog hos hos pinny mod Witthoeft og 1,58 på at hun snupper mindst et sæt, hvordan sætter man et fornuftigt CV i forhold til at Parmentier snupper mindst et sæt ? Jeg vil sige man er på gyngende grund og så er vi væk fra værdi snak, men mere ovre i betting strategi og Money management (at man f.eks. vil minimere risiko ved at spille lavere odds). Jeg vil sige det er tæt på umuligt at sætte en seriøs CV på det og det samme gælder dermed også for 2-0 spil, hvor man jo må spørge sig selv hvad er sandsynligheden for kampen vindes i præcis 2 sæt ? Så er det langt nemmere og mere præcist (keep it simple) i mine øjne at vurdere taber hun eller vinder hun.

Hvordan angriber I tennis betting ?

PS Jeg tror på Parmentier i dag, så kampen mod Larsson i går og det var aldeles overbevisende, som hendes turnering so far og så giftig er Witthoeft altså heller ikke.... og det er selvfølgelig lige på ;-) cv 45 %

37 Kommentar

Tilføj kommentar