18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Superliga-topscorer

Efter at have siddet og surfet lidt langtidsodds stødte jeg på Superliga-topscorer odds hos Bet365 og her giver J. John fra FCN odds 12, hvilket jeg umiddelbart synes virker højt. Forklaring følger:

Joshua John:
John har indtil videre i år vist sig som FC Nordsjællands bedste bud på en målscorer og med konkurrence fra Nordstrand og Lawan, der begge virker som spillere langt fra deres storhedstid, så ligner John en fast mand i konstallationen med 3 mand fremme sammen med Lorentzen og Beckmann. En meget dynamisk trio, der godt kan være med til at bidrage med mange mål. Men mens Lorentzen og Beckmann ikke er de typiske målscorere, men mere bidrager indirekte til målene, så virker John som en spiller der ved hvor målet står.

Men måske vigtigere endnu er konkurrencen fra de konkurrerende klubber. Som de største konkurrenter pt. må nok nævnes Santin, Cornelius, Johannsson, Helenius og Pourie. Og fællesnævneren for de fleste er disse spillere, må klart være den store sandsynlighed for at de skifter i næste transfervindue. Santin har med en fremragende start på sæsonen og en god afslutning på sidste sæson skabt interesse udenfor Danmark trods sin relativt fremskredne alder, og har selv flere gange udtrykt ønske om at komme videre fra FCK, hvorfor han må være værd at skyde afsted så snart de føler sig dækket godt nok ind bagefter.
Den anden mand fra FCK, Cornelius, har gjort kometkarriere og er uden tvivl i mange klubbers søgelys, men pga. sin unge alder og manglen på erstatninger i klubben, tror jeg umiddelbart ikke han bliver solgt lige med det samme og jeg ser gode chancer for at han bliver i klubben hele sæsonen.
Johannsson må på den anden side være på manges læber for tiden og med hans meget bemærkelsesværdige seneste måned, så er denne unge islænding et godt bud på penge i kassen for AGF til vinter, hvis han bare holder nogenlunde niveau.
Helenius og Pourie er begge unge spillere, der igennem en rimelig periode har vist meget lovende takter og har begge været spillere hvor interessen og rygterne har virket stor. Og da de spiller i en klub der henholdsvis mangler pengene og præsterer langt under niveau, så må interessen være stor for at komme væk også.
Så er der John, der grundet sit nylige skifte til FCN nok ikke får lov til at skifte væk i denne sæson, medmindre et stort pengebeløb lander på bordet, hvilket jeg ikke anser som værende specielt sandsynligt.

Så for at opsummere, så er vi i en situation med Superligaen i år, hvor de meget målfarlige spillere stort set alle virker som spillere der har talentet til at forlade Superligaen og har tiltrukket den nødvendige interesse også.

Derfor synes jeg umiddelbart at odds 12 på John til at blive topscorer må være ret højt, når FC Nordsjælland samtidig må anses for et af de hold, der scorer mange mål i ligaen. Cornelius er med rette en af de helt store favoritter, men specielt odds på Helenius og Santin synes jeg virker lave.

Men hvad siger folk derude?

6 Kommentar

Tilføj kommentar