18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Hjælp til en mulig fidus

Hej.
Er der nogle herinde, som har kendskab til Odder IGF´s fodboldhold i jyllandsserien. Jeg er selv fra Sønderborg og har en rimelig viden omkring SUB Sønderborgs jyll.serie mandskab og da disse to hold er heads to head hos Nordic Bet kunne der måske være mulighed for at finde en fidus.
Jeg vil klappe i mine små hænder hvis jeg kan få oplysninger som:
Sidste sæsons placering.
Er holdet styrket/svækket i forhold til sidste sæson?
Samt en vurdering på slutplacering m.m.

SUB´s jyllandsseriehold blev sidste sæson nummer to i serie 1. Holdet har skiftet træner, således at det er den tidligere superligaspiller Michael Elbæk, som står i spidsen for holdet. Samtidig har SUB Sønderborg fået fem spillere fra klubbens ynglingehold, som sidste sæson optrådte i 1. division. To af disse spillere vil højst sandsynligt optræde fast i truppen, mens de andre vil florerer mellem første og andetholdet. SUB har yderligere fået tilgang fra Haderslev FK´s kvalrække-hold i Lars Frederiksen, som man regner med bliver en profil på holdet.
SUB Sønderborgs egen målsætning er en sluplacering i den bedste halvdel, og Michael Elbæk har helt konkret udtalt, at det at undgå nedrykning ikke vil være tilfredsstillende i sig selv, selvom holdet er nyoprykkere.
Jeg tror rent faktisk på at SUB Sønderborg kan hæve sig fra bunden, og jeg ser ikke en placering i top-fem som fuldstændig utopisk. Der er en enorm god gejst i klubben, som har store ambitioner og en forholdsvis stor by (i forhold til jyllandsserien) bag sig. Jeg kan se at Nordic Bet har gjort SUB til et af rækkens svageste hold, og derfor tror jeg der kunne være en gevinst at hente i at sønderborgerne slutter over Odder IGF. Jeg ved dog langt fra nok om Odder til at gå tungt ind på spillet, så derfor kunne oplysninger være meget kærkomne?

Jeg kan i øvrigt tilføje at oddsene H2H er:
Odder 1,55 - SUB Søndeborg 2,20.
Der er spilstop fredag aften.

Tilføj kommentar