18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

FIFA: Say no to racism

8 kommentarer
4 Visninger
Det vil være en overdrivelse at sige, at jeg ligger i ske med FIFAs gøren og laden. Sepp Blatter ser jeg nærmest som en anakronistisk operettefigur, der meler sin egen kage. Og når han rørstrømsk taler om "The FIFA family," får jeg lettere vomiteringsfornemmelser.

Men jeg synes, at det er al ære værd, når man nu hører anførere læse en erklæring op, der tager afstand fra racisme og diskrimination i øvrigt.

Er det en tom gestus? Ikke i min bog. Har det nogen effekt? Her er jeg mere i tvivl.

Min bedste barndomsven er kulsort. Jeg har været så heldig senere i livet at være på samme arbejdsplads som ham. Han fortæller mig, at der ikke er en dag, hvor han ikke - oftest indirekte - bliver mindet om, at han er afrodansker.

Jeg har engang været træner for en tidligere dansk landsholdsspiller, der også er sort. Han har spillet flere år i La Primera, og meldingerne om abetilråb går igen.Heldigvis er denne spiller så intelligent, at han kunne abstrahere fra det. Men morsomt har det jo ikke været.

Skønt i tvivl vælger jeg at tro på, at kampagnen især virker hos de mange drenge og piger, der følger - og lever sig fuldt ind i - VM.

8 Kommentar

Tilføj kommentar