18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

DotA 2, ESL One Frankfurt - Optakt.

Da jeg begyndte at skrive teksten, der lå Unibet i odds 7 på EG som vinder af ESL One. Jeg havde tænkt mig at anbefale et spil på EG som vinder, med no bet hvis Secret vandt, men værdien er væk.
Jeg har valgt at oprette et forum tråd i stedet for et spilforslag, og så kan andre byde ind, og jeg vil kort skrive lidt om holdene, og opdatere med vigtige informationer. Jeg vil så vidt muligt oprette spilforslag hvis jeg finder værdi, men ofte spiller jeg på handicap spil, og det er kun Pinnacle der tilbyder det, og der vil jeg prøve at skrive dem her i tråden.

DotA 2, ESL One Frankfurt

Dette er personligt en turneringen jeg har glædet mig til, og skulle også have været dernede, men nogle ting kom i vejen desværre. Dette er sidste test inden The International, hvor præmiesummen er oppe på 13.9 millioner dollars, og den er er steget med over 100.000 dollars hver dag, og med over 40 dage endnu. Allerede nu er det den største præmiesum nogensinde inden for E-Sport.

Men nu er fokus på Tyskland, Frankfurt, hvor præmiepuljen er på 286.000 dollars. Der er 8 deltagende hold, hvor tre er blevet inviteret, og de resterende har været igennem lokale kvalifikationsturneringer.

Turneringen er bygget op på den måde, at første dagen spiller man om seeding.
Det betyder at 1. til 3. pladsen får lov at vælge imellem 5. til 8. pladsen, og 4. pladsen får den som ingen valgte.
Dota turneringer er altid bygget op omkring et dobbelt eliminations system, så du skal tabe to gange før du er ude.

Kampene på første dagen ser indtil videre sådan ud:
Secret – Alliance
EG-iG
C9-VP
VG-Fnatic
Se her: http://eslone.joindota.com/en/…

Holdene:
Team Secret (inviteret)
Puppey, KuroKy, s4, Arteezy, Zai
Elo rating: 1497
Team Secret skiftede drafter fra Puppey til s4, og derefter har de spillet rigtig godt, og har vundet de sidste tre LANS.
Team Secret er en underlig sammensætning, da de hverken træner og kun begrænset snakker sammen imellem LANS.

Evil Geniuses (inviteret)
Fear, Universe, PPD, SumaiL, Aui_2000
Elo Rating:1358
EG blev slået ud af LC til X-games, og spillede generelt skuffende. Da de kom hjem slog de Team Secret overbevisende 2-0. Det virker ikke til, at de har fundet deres spille stil i den nye patch.
EG spiller notorisk dårligt på den første dag, af hver LAN de deltager i.

ViCi Gaming (inviteret)
Fenrir, fy, Super, Iceiceice, Hao
Elo Rating: 1337
Der har været store forventninger til VG efter de skiftede Black ud med Hao, men det er ikke rigtig lykkes dem at slå igennem, hvert fald ikke for alvor.

Alliance (EU kvalifikation)
Loda, Akke, Pajkatt, 7ckngMad, AdmiralBulldog
Elo Rating: 1158
Alliances form har på det sidste styrt dykket. De skuffede fælt til Dreamhack. Det virker ikke til, at de Alliance har fundet deres spille stil endnu. Deres draft er enten ”hit or miss”.

Vitus Pro (EU kvalifikation)
fng, Lil-_-HaRDy, IlldanSTR, God, DKPhobos
Elo Rating:1384
Har lige vundet Dreamhack, der var dog ingen af de store hold med, men de spillede alligevel rigtig godt dota, og fng er generelt en rigtig god drafter. De er min outsider til at vinde.

Cloud9 (EU kvalifikation)
EternalEnvy, b0ne7, FATA-, MiSeRy, Bigdaddy N0tail
Elo Rating:1337
Cloud9 er nok det hold der har haft den mest konstante form, men når det kommer til de afgørende kampe, så ender det altid med noget dumt spil.
bone7 har ikke mulighed for at være med til seeding kampene, da han skal opereres, og paS vil derfor spille for ham i stedet. bone7 er med efter seeding kampene.

Invictus Gaming (Kina kvalifikation)
Ferrari 430, Luo-Xi, ChuaN, BurNing, Faith
Elo Rating:1376
På papiret har de et rigtig godt hold, med en af verdenens bedste spillere Burning, men det ser man bare ikke i deres spil. De har endnu til gode at vinde over tier 1 holdene.

Fnatic (SEA kvalifikation)
Mushi, JoHnNy, Ohaiyo, Ky.xY, Keciklmba
Elo Rating:1277
Det er begrænset hvad det nye Fnatic har spillet. De har et lovende hold, specielt efter Mushi skiftede fra support til mid.

Holdene er på vej til Frankfurt, og udover bone7 Cloud9 så lyder det til, at alle kommer i forholdsvis god tid, og uden de store problemer.

2 Kommentar

Tilføj kommentar