18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Det er en ommer, Sverige...: kommentar

Hoteller og slutrunder er et generelt problem Jeg arrangerede for 6-7 år siden tur, for nogle danske hockey fans, da VM blev holdt i Riga og det endte med at vi indlogerede i en mindre by ca. 100 km fra Riga, på et hotel, som var ejet af en dansker. Problemet med at afholde VM i en by som Riga, er at der simpelthen er mangel på hotelsenge.

En ting er at man skal have plads til en masse sportsfans, men når hotellerne i forvejen har belægningsprocenter oppe omkring de 70-80% - ja, så er det udbud og efterspørgsel som afgør prisen på en hotelseng og i den henseende er Stockholm som nordens hovedstad og som SAS største oversøiske lufthavn, altid fyldt med forretnings- eller leisure rejsende.

Samme situation er i Kiev hvor der afholdes fodbold em til sommer. Der mangler simpelthen hotellerog det er et problem som ikke kan løses, af arrangørerne. Eneste løsning ville være, hvis IIHF i forbindelse med tildeling af mesterskaberne, forlangte af værtsbyen at hotellerne på forhånd skulle stille eksempelvis 50% af deres kapacitet til rådighed til normal rack rate. Og arrangørerne kunne herefter sælge værelserne til de forskellige landes organisationer eller udvalgte rejsebureauer, som kunne sælge pakker videre.

Nu skal jeg selv til Kiev og se em-finale - men bor hos familie og har også gennem familie skaffet en lejlighed til 170 dollars pr. nat til en kammerat. Skulle vi have brugt direkte hotelkontakt, havde prisen været 1000-2000 dollars pr. nat og naturligvis skal hotellerne tage den pris de kan få for deres produkt. Det er efter min mening UEFAs ansvar at sikre at værterne har nok hotelværelser til rimelige penge til landenes fans.

Med henblik på billetsalget i pakker - så har det været ganske almindeligt i mange år, så vidt jeg ved. Ideen er netop at man lokker folk ind til de ligegyldige kamp, ved at lave flerbilletskampe. Det plejer også at fungere nogenlunde. Men mener heller ikke at der plejer at være mere end 2 kampe pr. billet.

Det som er gået galt i Sverige er at arrangørerne har været nogle lallende amatører, som har troet at produktet ville sælge sig selv også har man undervurderet at der rent faktisk findes mange andre spændende ting at tage sig til i en by som Stockholm end lige ishockey. Man forestiller sig nogle universitetsuddannede marketingsfolk uden erfaring, som lige har skulle vise, hvordan sådan en kage skulle skæres.

Men det er dybt skuffende for et hockeyglad land som Sverige. I Slovakiet sidste år var der 7264 tilskuere i gennemsnit og 3738 tilskuere i gennemsnit til mindst sete hold som var Frankrig. Billetpriserne var lavere - men det er indkomsten hos befolkningen også. Så tingene hænger sammen.

Men omvendt når man kan fejre en sølvmedalje sådan her http://www.youtube.com/watch?v… - ja, så er man nok mere bidt af en hockey puck end svenskerne.

Men gentager det sig næste år - så bør Sverige være blacklistet fra at afholde sådanne arrangementer.



8 Kommentar

Tilføj kommentar