18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

BADMINTON Ligaen: Analyse 1/4

29 kommentarer
3 Visninger
Så starter badmintonligaen på tirsdag med direkte transmission af kampen mellem Vendsyssel og Vestsjælland. Centrebet og bet365 plejer at være ganske gode med odds på disse kampe, og mon ikke danske spil også har et par enkelte opgør på den lange.
Jeg starter med at give min analyse af de to første hold på baggrund af de offentliggjorte holdopstillinger til første runde. Se evt. mere på badminton-nyt.dk

UFgyrd

Greve:
Har tilsyneladende ikke fået tilgang af den kinesiske damesingle som man havde sat næsen op efter. Kenneth Jonassen skall kunne vinde 1. hs mod alle andre end Århus, og hd ser også rigtig stærk ud.
Dd er solgt med to unge spillere på holdet,og hvad værre er, så kan man ikke stille en slagkraftig dd da eneste topklasse damespiller er Donna Kellogg.
Linda Zetchiri i ds er et meget stort spørgsmålstegn, men det kan ikke forventes at hun er i stand til at vinde ret mange kampe.
Det lægger masser af pres på mix med Kellogg/Lamp og 2 hs med Jens C. Leth.
I mix ser både KMB, TV, VEB, HBC og VB ud til at kunne matche Greve og mod Fischer (KMB), Persson/Boesen(TV), Rasmussen(VEB) og Ipsen(VB) kan Leth forvente at blive matchet helt lige. Værst for Greve er at mix’en ser ud til at kunne vælges som playoff også selvom Greve så kan programsætte Lars Paaske i den blandede kategori.
Skulle det imidlertid lykkes at få en kineser spilleklar i ds er udsigterne noget lysere og Greve spadserer ind mellem favoritterne.

Estimeret placering: 2-5

Hvidovre: De forsvarende danmarksmestre mistede nøglespillerne på holdet til Team Vestsjælland der tilbød bedre økonomiske muligheder i slipstrømmen på Anja Andersens håndboldcirkus, og holdet udgøres nu af Jens Eriksen og Mette Schjoldager samt Tracy Hallam. Det er givetvis ikke nok til at spille om medaljer i denne sæson og holdet skal være glad hvis billetten til Ligaen kan fornyes i foråret 2007. Eriksen/Schjoldager burde være et godt kort i mix men er ikke favoritter mod TV. Ligeledes vil der kunne ventes hårde kampe mod Greve(Paaske/Kellogg), VB(Lundgaard/Juhl), KMB(Laybourn/Nielsen) og VEB(Blair/ Qi eller Kristiansen). Eriksen kan spille med en ukendt dame men vil så få vanskeligt ved at sejre i ovennævnte kampe, hvis træner Nierhoff skulle vælge at satse på dd med Schjoldager/Andersen. Hallam er efterhånden ganske habil i ds og kan vinde flere end 50% af sine kampe i ligaen, men det er svært at se HBC tage 4 ud af de seks kampe med uerfarne spillere i hs og hd.
Holdet kommer til at kæmpe med Horsens og VB om nedrykning og allerede i første kamp mod Århus er der tale om en nøglekamp, som HBC har en realistisk mulighed for at spille 3-3 og evt. tage kampen i golden sæt.

Estimeret placering: 6-8

29 Kommentar

Tilføj kommentar