18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

19. etape: Embrun-Salon-de-Provence: kommentar

Taktik
I min oprindelige optakt peger jeg på udbrud - men uden Kittel er der ikke én suveræn sprinter, og jeg forventer at se alle sprinterholdene deltage i forfølgelsen for at sikre en spurt. Alle sprintere bør tro på deres chance, og hvorfor ikke få to chancer i stedet for én?

Starten på etapen er optimal for et udbrud, og hvis mange stærke ryttere kommer afsted, så får sprinterholdene selvfølgelig svært ved det - men efter de første 50 kilometer vender det og bliver sprinterterræn igen.

Et udbrud kan holde, såfremt de rigtige folk sidder der, men jeg tror mest på sprinterne. Også fordi mange af dem, der kunne gøre noget, sad i udbruddet på 18. etape.

Favoritterne
Jeg holder på sprinterne, og her har jeg umiddelbart to ryttere, jeg holder på:

Edvald Boasson Hagen: Har lidt virket som den hurtigste sprinter på det seneste, og en lang, hård etape er måske fint for ham. Han har førhen haft det lidt svært med distancen, men 222km er måske lige nok for ham.

Nacer Bouhanni: Jeg har været ret imponeret af Bouhanni, men jeg har godt nok også peget mange gange på ham uden succes. Han sad rigtig flot med i Rodez, og han lukkede et helt vanvittigt hul på 16. etape, hvilket til sidst endte med at koste for meget i finalen. Formen er der. Er farten? Det kan man godt tvivle lidt på.

Greipel har jeg ikke stor fidus til. Farten har simpelthen ikke været der. Degenkolb og Matthews kan begge i den her finale. Groenewegen har farten, men mangler leadoutet.

Jeg tror ikke på andre sprintere. Det indebærer Kristoff, Colbrelli, Cimolai, Swift etc.

Tilføj kommentar