18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Spam fra Bet24

Jeg har gennem en længere periode modtaget reklame-mails fra Bet24 til trods for, at jeg har afmeldt deres nyhedsbreve både på deres hjemmeside og ved skriftligt at henvende mig til dem.

Hver gang jeg har modtaget reklame fra dem, har jeg venligt gjort dem opmærksom på, at jeg ikke ønsker at modtage deres mails og at jeg har afmeldt dette. Jeg har hver gang fået samme forklaring om, at der er sket en fejl. Det er acceptabelt, at det sker en enkelt gang, men efterhånden virker det mere som reel spam end enkeltstående fejl.

Til trods for at jeg mange gange har gjort dem opmærksomme på problemet, bliver jeg ved med at modtage deres reklame og vil derfor anmelde dem til forbrugerombudsmanden, selvom det nok er tvivlsomt, hvorvidt det hjælper.

Dette er blot en advarsel til andre, der overvejer at åbne en konto hos Bet24 - I risikerer at få tilsendt reklame om I vil det eller ej.


Reimar

1 Kommentar

Tilføj kommentar