18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Nordicbet og dokumentationskrav

12 kommentarer
464 Visninger
Hej Betxpert

Jeg oplever pt. lidt problemer med Nordicbet og deres krav til dokumentation...

For nogle dage siden anmodede jeg om en udbetaling til et nyt kort. Det satte imidlertid en større operation igang.

Da det var en udbetaling til et nyt kort, som ikke tidligere er brugt til indbetalinger, blev jeg udbedt at dokumentere min identitet med kørekort, sygesikringsbevis og så videre. Det var egentlig ikke noget problem, så jeg sendte de ønskede dokumenter ind, også af det nye kort. Over chatten forklarede jeg, at de kort jeg tidligere har benyttet, var tilknyttede konti i en bank, som jeg ikke længere anvender. Det blev i første omgang godkendt og jeg satte så en udbetaling igang. Der sker så det skøre, at jeg bliver mødt med krav om, at jeg kun kan udbetale 300,- til det nye kort og resterende beløb på kontoen, skal udbetales til det gamle kort, som ikke længere findes.

Jeg modtager nu endnu en besked fra NordicBet om at jeg igen skal dokumentere min identitet og kort. Jeg sender igen billeder af kortet ind, men de afviser bagsiden. Jeg får ikke at vide, hvorfor den er afvist. Jeg tænker at det måske er fordi min underskrift på kortet er rimelig slidt. -men man kan godt se at der står noget.. .Hvorom alting er, så kan man jo bare begrunde afvisningen.. :)

Midt i forløbet bliver jeg også lidt stram i betrækket, så jeg spørger til, hvilke § og regler de egentlig henviser til og udbeder mig også dokumentation for, hvilke af mine data de har gemt, hvor længe og hvordan de behandler det (altså GDPR), men får ikke noget svar på de forespørgsler.

Mit spørgsmål går egentlig på - har i før oplevet lignende med NordicBet?

Mvh Mathias

12 Kommentar

Tilføj kommentar