18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Moneybookers - outgoing transaction limit

Jeg har et lille problem, som jeg vil høre, om nogen måske har erfaring med:

Sagen er, at jeg hen over sommeren har benyttet Moneybookers (MB) en hel del til udtræk og indskud hos mine forskellige bookmakere. Nu har jeg så forsøgt at udbetale penge fra nogle forskellige bookmakere direkte til min bankkonto, men her er standard-reglen hos bookmakerne, at man skal benytte samme vej ud som ind. Dvs. jeg skal udbetale beløb til MB svarende til mit samlede MB-indskud, før jeg kan udbetale direkte til min bankkonto.

Dette er for så vidt fair nok (det står sikkert også i de regler som vi alle læser grundigt igennem fra tid til anden ;) ), og under normale omstændigheder ville jeg ikke have et problem med dette.

MEN, mit problem er, at min "outgoing transaction limit" hos MB er brugt op. Jeg skulle mene, at jeg har sendt al den information til MB som jeg kan, og min samlede "outgoing transaction limit" er således på "201339.00 DKK / in any 90 day period" og den har jeg altså brugt fuldt ud.

Som min situation ser ud lige nu er mine penge altså stavnsbundet hos MB, indtil noget af min limit hos dem løbende bliver frigivet. Det synes jeg er lidt træls, da jeg egentlig hellere ville bruge min løbende "fritgjorte limit" til transaktioner til mine bookmakere i stedet for til løbende bankudbetalinger.

Hos MB står der ved min "outgoing transaction limit" at "This is the maximum amount you can withdraw or send to other Moneybookers accounts". Jeg skal derfor høre, om der er nogen der har haft held til at få forøget deres limit til mere end de godt 200 k, eller om jeg blot må bide i det sure æble og indse, at jeg reelt ikke kan bruge MB det næste stykke tid?

Altså: Findes der et trick til at få MB til at øge "outgoing transaction limit" til mere end de godt 200 k? Alternativt: Er der nogen der har et godt råd til hvordan jeg løser mit problem?

3 Kommentar

Tilføj kommentar