18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bwin: Ekstrem limit mens bonus omsættes

41 kommentarer
273 Visninger
Jeg er kunde hos Bet365, Bet25, Unibet og Danske Spil. Den 17. august valgte jeg efter anbefaling fra en bekendt at oprette mig som kunde hos Bwin og samtidig sige ja tak til en startbonus på 1.000 kr. Altså en startkapital på 2.000 kr. Jeg placerede herefter følgende spil:

17.08. Froome vinder Vuelta odds 1,80 indsats 800 kr. Evt. gevinst 1.440 kr.

17.08. Hertha Berlin – VfB Stuttgart 1 2,10 indsats 1.200 kr. gevinst 2.520 kr.

21.08. FCN – FCK 1 3,20 1.600 kr. gevinst 5.120 kr.

21.08. AaB – AGF x 3,00 920 kr. TABT

29.08. Jammerbugten – Vejle B 1x 2,50 740 kr. gevinst 1.850 kr.

29.08. Jammerbugten – Vejle B 1 4,75 380 kr. gevinst 1.805 kr.

30.08. Tenniskamp fra Asger odds 2,10 TABT

Saldo var herefter 7055 kr. samt det åbne spil på Froome.

Jeg prøvede så at spille flere spil, men uanset hvad jeg forsøgte fik jeg meddelelse om at jeg kun måtte spille 15 øre, hvilket dog ikke var muligt, da minimumsindsatsen er 1,00 kr.

Jeg har efterfølgende masser af korrespondance med Bwin og efterhånden overvejer jeg psykolog, da den behandling jeg bliver udsat for er fuldstændig vanvittig ☹

De tillader mig ikke spil på noget som helst. Heller ikke kombispil. Jeg kan få lov til at gennemspille bonussen på casino. Men jeg aner intet om casino og jeg har taget en sportsbonus ikke en casinobonus. Men flinke som de er tilbyder de at jeg kan opsige min bonus, hvilket betyder at jeg mister alle mine gevinster. Jeg tænker jeg så får mit indskud på 1.000 kr. tilbage. Dvs hvis Froome vinder stjæler de 7.495 kr. fra mig. Hvis Froome ikke vinder ”stjæler” de kun 6.055 kr. Som tidligere nævnt er jeg også kunde andre steder og har dog aldrig oplevet noget lignende. Javel jeg kan ikke spille ubegrænset hos især Bet25, men det som Bwin her gør er da fuldstændig vanvittigt. De svar jeg får fra Bwin er ved at drive mig til vanvid. De henviser koldt til deres betingelser



Sidste svar på mail lød således



Vi vil gerne meddele dig, at hvis du vælger at slette bonusen, på grund af det faktum, at hverken de vilkår og betingelser eller de omsætningskrav der var tilknyttet denne bonus var opfyldt, vil din gevinst og bonus beløb blive trukket fra din saldo.

Vi beder dig læse vores betingelser og vilkår på følgende link:

https://help.bwin.dk/da/genera…Bonuses

Spilgrænser gennemgås regelmæssigt og bliver måske eller måske ikke ændret.

Du er velkommen i vores casino, ved bordspil og games hvor ovenstående grænser ikke er gyldige.

Du kan læse mere i vores betingelser og vilkår under "Hjælp / Sport / Regler / Sports Betting General Remarks / A4.3 -. A4.6"

Vi beklager eventuelle ulemper.

Hvis du ønsker at få direkte hjælp, kan du kontakte os via vores Live Chat eller ring til os på 0080043561505.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen

bwin kundeservice.


Det medførte et ikke særligt konstruktivt svar fra mig, men hvad fanden gør man? Jeg har uden held forsøgt at fange dem på chatten og jeg vil ikke ringe, da jeg gerne vil have alt på skrift og da en samtale nok ikke ændrer noget.

Jeg har overvejet at gå til pressen med sagen, men min bekendte som også anbefalede Bwin har tilrådet mig at kontakte Betxpert for at se om de kan hjælpe. Kan og vil Betxpert gå ind i denne sag? Jeg har intet at skjule og kan fremsende kopi af spil og den mailkommunikation jeg har haft med dem.

Det er mig ubegribeligt at en så stor koncern vil være bekendt at anvende sådanne metoder. Kan andre bekræfte min opfattelse af at dette er helt horribelt? Hjælp og gode råd modtages med tak.



Morten

41 Kommentar

Tilføj kommentar