18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Portugal - Spanien: Draw no bet: 1

Match center
27. juni 2012 kl. 20:45 - Fodbold, Europa - EM
Donbass Arena
Opdateret
1
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (1-X-2): 23-31-46%
Betvalue: 105,75%
Spilbar ned til odds: 3,00
Rigtig/forkert:
NordicBet Spil nu hos NordicBet
Semifinale. Donetsk, Ukraine.

Det ligner en tæt iberisk nabodyst – med boldbesiddende Spanien som favorit, men Portugal med pæn chance for at snuppe en kontrasejr.

De spanske Europa- og Verdensmestre mangler Puyol i forsvaret og Villa i angrebet, men selv uden er det et fremragende hold med en målscore på 8-1 (forsvaret har knirket, men så har keeper Casillas vist sin klasse) for de første 4 kampe.

Men portugiserne ligner en trussel. De var uheldige med at tabe til Tyskland og har siden vundet 3 i træk.

De har indkasseret 4 mål, men 3 har været på hovedstød – ikke Spaniens spidskompetence. Især Pepe har været stærk i forsvaret (hvor Alves er lidt tung, og målmanden langt fra Casillas niveau). Fremme har Nani og C. Ronaldo begået lynhurtige og effektive kontraløb.

Cristiano brændte sine chancer mod Tyskland og DK, men siden har han scoret 3 mål, og han ligner en grum modstander for Arbeloa (klart underlegen mht fart og teknik).

Kan Portugals farveløse midtbane bremse spaniernes kværnende tiki-taka og sende hurtigløberne afsted? Hvad har Portugal at byde på (ud over et Pepe-hovedstød) hvis Spanien stækker Nani og Cristiano med dobbeltdækning? Men kan spanierne det – og kan de selv score?

Spanien slog Portugal med 1-0 i 1/8-finalen ved VM-2010, men trods en spansk boldbesiddelse på 60% var det en svær kamp. Den indbyrdes træningskamp i nov. 2010 (4-0) viser at Portugal KAN knække Spanien (det bedre HOLD) med kontraspil. 2-målsskytten fra dengang, Postiga, er dog skadet.

Kampen spilles i Donbass Arena i Donetsk - en fordel for Spanien der (efter 3 gruppekampe i polske Gdansk) spillede kvartfinale mod Frankrig på selvsamme stadion. Portugal har endnu ikke spillet i Donetsk.

Til gengæld har portugiserne haft to ekstra dage at restituere i. Portugal spillede kvartfinale mod Tjekkiet i torsdags, Spanien spillede lørdag.

SPILLET
Her er valgt et Draw No Bet-spil på Portugal, dvs med tilbagebetaling af indsatsen (odds 1) ved uafgjort i ordinær kamp.


DOMMER
Cüneyt Cakır (Tyrkiet)
35 år.

58 internationale kampe. Et gennemsnit på 4,19 gule kort per kamp (0,17 røde).

Ved dette EM har han dømt Ukraine-Sverige (2 gule) og Italien-Irland (7 gule, 1 rødt).

Kilde: worldreferee.com

Det portugisiske forbund har udtrykt utilfredshed med valget af Cüneyt Cakır som kampens dommer: http://www.sport24.co.za/Soccer/Euro2012/Portugal-unhappy-with-referee-20120626


INDBYRDES
I seneste indbyrdes kamp, i november 2010, vandt Portugal 4-0 over Spanien.

På hjemmebane, og der var tale om en venskabskamp. Men den er nu alligevel lidt interessant at kigge på. Holdene minder meget om de nuværende (det skal dog med at Spanien skiftede Xavi, Piqué og Villa ud i pausen – ved stillingen 1-0).

Dengang havde Portugal den nu landsholdsstoppede Carvalho med fra start i midterforsvaret (han blev skiftet ud i pausen, og ind kom Pepe - og som denne har spillet ved EM, er det vist mindst lige så godt som hvis Carvalho havde været her), og Carlos Martin på midtbanen. Martins er der ikke nu, men det er Veloso. Altså knapt så meget benbrækkeri på den defensive midtbane, men noget mere boldfasthed og fart.

Portugal mangler også Helder Postiga: 2 mål i 2010-kampen (de andre mål blev sat ind af Martins og Almeida).

Spanien havde Puyol, Capdevila og Villa (mangler alle ved dette EM) med, men ellers er det samme hold (dvs bare en smule svagere, synes jeg) og cirka samme spillestil.

En venskabskamp, javel - men en kamp der viser at Portugal KAN knække Spanien med hurtigt kontraspil. Spanien havde bolden 70% af tiden – men portugiserne scorede alle målene...


MATCH-UP
Cristiano Ronaldo (der nærmest legede med spanierne i november 2010-kampen og var meget uheldig med ikke at score) er selvfølgelig en markant eksponent for det førnævne hurtige kontaspil - og man må sige at han har været farlig ved dette EM. I mindre grad, men bestemt også mod Tyskland. Og mod DK burde han jo have scoret 2-3 mål. Mod Holland nettede han 2 gange, mod Tjekkiet 1.

Pointen er at midtbanen (farveløs eller ej) har formået at give ham de rigtige bolde, og han har formået at løbe de de rigtige løb. Og afslutningerne er blevet bedre hen ad vejen..

Jeg synes også at de seneste kampe mellem Real og Barcelona har vist at Cristiano er kommet sig over sit kompleks over for Spaniens/Barcas spillestil.

Kan Piqué bakke Arbeloa (der kender Cristiano fra Real Madrid, men nok stadig kommer i problemer) op i tilstrækkelig grad? Det er spørgsmålet. De lidt tunge defensiv-midtbanefolk Alonso og Busquets får i hvert fald nok svært ved at følge med når det går stærkt.

Det gælder også i den anden side hvor Nani – har ikke nettet, men leveret diverse farlige indlæg – ligner en svær modstander for spaniernes urutinerede venstreback Alba.

Men, men, men: Først skal portugiserne erobre bolden fra spanierne – og det kan blive svært. Xavi, Iniesta og Silva er uhyggeligt dygtige til at holde på bolden – bliver ved og ved til de ser en blottelse i modstandernes forsvar.

Og den blottelse kan sagtens komme – fx har Alves generelt gjort det godt i Portugals midterforsvar, men han er altså lidt tung, og han kan få det svært mod de små og hurtige, spanske teknikere. Pepe – kvik og forudseende – har bedre chancer for at følge med, men han skal passe på at temperamentet ikke løber af med ham.

Spørgsmålet er så om Spanien – uanset om der spilles med en rigtig centreforward (fx Torres) eller en ”falsk nier” (Fabregas) - kan udnytte chancerne.

I målet har Rui Patricio været ok, men ikke mere end det – der er langt op til Casillas klasse. Til gengæld synes jeg ikke Portugals backs er ringere, snarere bedre, end Spaniens.


PORTUGAL
Læs mere om holdet: http://www.betxpert.com/em-2012/hold/portugal

Portugal lagde ud ved EM med at tabe 0-1 til Tyskland – på Gómez´ hovedstødsmål i 72. minut. Men der var tale om en temmelig lige kamp. Tyskerne havde bolden mest (men faktisk kun i 54% af tiden) og havde lidt flere afslutninger (12 mod 11), men portugiserne var stædige i defensiven og farlige i offensiven. Og havde Cristiano Ronaldo haft lidt tur i den, havde hans hold fået i hvert fald uafgjort.

Cristiano manglede også det sidste mod Danmark i en kamp hvor han brændte i hvert fald 2 såkaldte 100 procents-chancer. Jo – at portugiserne scorede sejrsmålet i 87. minut var bittert for danskerne (2 hovedstødsmål af Bendtner), men sejren var fuldt fortjent. Portugal havde bolden mindst (42%), men havde langt flere forsøg (17 mod 9) og farlige chancer.

Næsten samme billede mod Holland: Portugal havde bolden i 42% af tiden, men havde 22 afslutninger mod Hollands 13. Forskellen var Cristiano. Han scorede to flotte mål på to flotte kontraangreb, og Portugal vendte dermed 0-1 (godt distanceskud af van der Vaart) til en fortjent 2-1-sejr. Og havde faktisk ikke synderlige problemer med at holde van Persie og Huntelaar fra fadet.

I kvartfinalen gjaldt det Tjekkiet der intet ville og vel heller ikke kunne (uden den skadede Rosicky). Tjekkerne havde bolden i 44% af tiden og afsluttede kun 2 gange. Portugal forsøgte sig 20 gange og fik altså scoret én gang – ved Cristiano (hovedstød), selvfølgelig...

TRUPNYT FOR PORTUGAL
Fravær: Helder Postiga (centreforward – fast)

Angriber Postiga der startede inde i holdets fire første kampe (1 mål mod Danmark), men blev skadet mod Tjekkiet, må stå over. Han har langt fra vist samme klasse som fløjene Cristiano og Nani, men må regnes som Portugals bedste centreforward (og han nettede 2 gange i november 2010-kampen mod Spanien). En svækkelse, med andre ord.

Spørgsmålet er om afløseren bliver den store og fysisk stærke Almeida (der fik sin første EM-spilletid som indskifter mod Tjekkiet) eller den kun 20-årige, men teknisk dygtige Oliveira der viste nydelige ting som indskifter i de tre gruppekampe.

Opdatering: At dømme efter pressemødet forud for Spanienskampen vil landstræner Bento satse på Almeidas fysik og rutine. Almeida scorede i øvrigt også i 4-0-sejren over Spanien i november 2010.

Bud på opstilling:
Rui Patricio – Pereira, Pepe, Alves, Coentrao – Meireles, Veloso, Moutinho – Nani, Almeida, C. Ronaldo


SPANIEN
Læs mere om holdet: http://www.betxpert.com/em-2012/hold/spanien

Spanien vandt alle sine tre testkampe op til slutrunden, 2-0 over Serbien (26/5), 4-1 over Sydkorea (30/5) og 1-0 over Kina (3/6). Spillet var dog meget svingende, dx så spanierne decideret uskarpe ud mod Kina (bortset fra Iniesta), men det kan hænge sammen med at Del Bosque eksperimenterede meget i offensiven.

Det gjorde han så også i første EM-gruppekamp mod Italien (1-1) – her stillede Spanien nemlig op uden en decideret centreforward. I stedet bestod den forreste spanske kæde af tre små, kvikke teknikere: (fra højre:) Silva, Fabregas og Iniesta – der skiftedes til at støde frem som den forreste.

Bortset fra at Fabregas faktisk scorede Spaniens mål (64. minut) på Silvas fine frispilning, så fungerede det ikke synderligt godt med tre midtbanefolk i front. Ingen af dem har angriberens fysiske styrke eller instinkt for hvornår der skal løbes i dybden. Der kom anderledes gods i Spaniens dybdespil da Fernando Torres blev skiftet ind, og han kom frem til nogle store chancer - men brændte dem så også...

Det gjorde han ikke da han fik chancen fra start i anden gruppekamp, mod Irland der fik tæv med 4-0. To mål af Torres (det første efter blot fire minutter), 1 af Silva, 1 af indskiftede Fabregas (der snarere end jublende, så sur ud – nok fordi han synes han fortjener en startplads).

Offensiv havde altså en bedre dag mod Irland end mod Italien – men var dog også oppe mod en noget nemmere modstander. Og det er værd at bemærke at irerne med lidt held godt kunne have scoret en gang eller to. Spaniens forsvar var bestemt ikke dirkefrit.

Det var det heller ikke i sidste gruppekamp mod kroaterne der indledningsvist spillede meget kompakt og defensivt, men som var temmelig farlige da de først åbnede op for posen og vovede sig længere fremad. Men igen viste keeper Casillas sig som en uhyre vigtig mand for Spanien. Offensivt var der fine ting fra især Silva, og Torres (startede inde igen) kom frem til et par gode chancer – men spanierne havde det generelt svært mod et godt kæmpende og kompakt kroatisk hold. Indtil Navas (oplæg ved Fabregas og Iniesta) altså fik scoret til sidst hvor Kroatien satsede.

I kvartfinalen mod Frankrig startede Spanien igen med Fabreas - den ”falske nier” - i front, og resultatet, mod et defensivt fransk hold. blev en dødkedelig affære, fra begge sider. Spanien havde bolden i 55% af tiden, men leverede kun 9 målforsøg, Frankrig var helt nede på 4. En fortjent spansk sejr på 2-0 (begge mål sat ind af Alonso, på hovedstød og straffespark), men Frankrig spillede altså også meget skidt.

TRUPNYT FOR SPANIEN

Alle mand skulle være klar. Så spørgsmålet er om træner del Bosque vil stille med en rigtig centreforward eller en ”falsk nier” i front. Én der er god til at løbe i dybden, og som kan tage de fysiske nærkampe i feltet – eller én der er god til at trække tilbage og deltage i spillet (og kan bytte plads med de øvrige offensivfolk)? Torres (eller for den sags skyld Negredo eller Llorente) eller Fabregas?

Hvad ville være den rigtige løsning mod Portugal? Tjah. Min fornemmelse siger mig at Del Bosque tager Fabregas-løsningen for at gøre det lidt tunge portugisiske midterforsvar ekstra rundtosset (men personligt ville jeg nu tage Torres – han er hurtigere og fysisk stærkere).

Bud på opstilling: Casillas – Arbeloa, Piqué, Ramos, Alba – Busquets, Alonso – Xavi – Silva, Fabregas/Torres, Iniesta

  • Tidlige odds
  • Stort udbud af over/under
  • Stærk app

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Søndag 31. Marts 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
16:00 Hvem vinder majoren?: Spirit
2,30
Placer Bet
17:30 Manchester City - Arsenal: Under 25,5 skud i kampen
1,80
Placer Bet
18:00 Odds Ballklubb - FK Haugesund: (AH: +0,5) 2
1,66
Placer Bet
18:00 Odds Ballklubb - FK Haugesund: Odd rykker ned
15,00
Placer Bet
18:00 Odds Ballklubb - FK Haugesund: Mai Traore topscorer 2024
81,00
Placer Bet
18:00 Odds Ballklubb - FK Haugesund: Pål Andre Kirkevold (HamKam) topscorer Eliteserien
301,00
Placer Bet
18:00 Odds Ballklubb - FK Haugesund: Sæsonbet: Strømsgodset-Odd: Strømsgodset
1,85
Placer Bet
21:00 Real Madrid - Athletic Bilbao: Over 0.5 skud på mål af Brahim Diaz
2,12
Placer Bet
Mandag 1. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
17:00 Rosenborg - Sandefjord: (AH: -0,5) 2
5,40
Placer Bet
17:00 Tromsø - Brann: 2
2,15
Placer Bet
17:00 Lillestrøm - Kristiansund BK: (AH: -0,5) 1
1,63
Placer Bet
17:00 Molde - Strømsgodset: Gulbrandsen scorer
2,55
Placer Bet
17:00 Åsane - Levanger: Levanger overrasker med medalje!
151,00
Placer Bet

Kommentarer

Feedback