18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu

Tips & Spilforslag : Carl Froch - Arthur Abraham: 2

27. november 2010 kl. 21:00
Opdateret
9
0
Ekspert hos BetXpert siden juli 2009 med fokus på boksning og MMA.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (9)
Chance (1-X-2): 36-4-60%
Betvalue: 120,00%
Spilbar ned til odds: 1,67
Rigtig/forkert:
SportingBet Spil nu hos SportingBet
Tredje stadie af Super Six turneringen står for døren, men denne kamp er uden tvivl den mest pirrende. Divisionens to mest hårdføre fighters skal nemlig krydse klinger efter begge netop har lidt karrierens første nederlag.

Abraham er en defensivt indstillet bokser, som bag sine tunge parader lurer efter huller i sin modstanders forsvar. Derudover har han bogstaveligt talt jernkæbe. Han besidder enorm slagkraft, hvilket gør hans angreb yderst farlige.

Froch er en rigtig pressure fighter, som er overbevist om, at han er stærkere end sin modstander i ethvert henseende. Han tager ofte imod slag for selv at give igen. Hans slagkraft er god, men kæben og viljen er bestemt hans største forcer.

Umiddelbart ser jeg dette som et skidt matchup for Froch. Den stil han har vist hidtil i karrieren er næppe holdbar over for en type som Abraham. Han kan ikke tillade sig at blive ramt så ofte som i sine tidligere kampe pga. Abrahams slagkraft, derudover besidder han ikke de fornødne bokseevner til at udstille tyskerens mangler som Dirrell gjorde det. Med henblik på Frochs hjerte og evne til at tage slag ser jeg kampen gå langt, men hvis ikke Froch viser nye sider af sig selv, så ser jeg denne gang ham selv blive slidt op, som runderne går, frem for sin modstander.

Så er der blevet fastsat en ny dato, hvor de to mænd kan mødes efter Frochs rygskade. Jeg kan ikke se, at noget skulle have ændret sig i dette matchup. Derfor beholder jeg min chancevurdering fra sidste analyse. Sportingbet holder dog (som de eneste) fast i deres stædige linie, hvilket jeg på ingen måde kan være enig i.

Bet365 og bwin fulgte min linie da de satte odds til kampen, der oprindeligt skulle have været d. 2. oktober. Ellers er der kun et par få andre bookmakere der tilbyder spil på denne kamp indtil videre, og de har det kun lidt tættere. Jeg kan ikke andet end at finde enorm værdi i dette spil, jeg synes Sportingbet er helt fra den...

Carl Froch

England

33 år (2. juli 1977)

26-1, 20 KO

Ortodoks

Højde: 185 cm

Rækkevidde: 189 cm

Boksestil

Carl Froch er rangeret som nummer fire i supermellemvægtdivisionen og er tidligere indehaver af WBC-bæltet i supermellemvægt, som han mistede i sin seneste kamp mod Mikkel Kessler.

Froch er en barsk, stålsat fighter, hvis styrke typisk vokser jo længere kampen forløber. Han kan godt virke lidt klodset i ringen, især over for hurtige modstandere. Han har en akavet stil, armene er sænket under brystkassen, mens han udelukkende beskytter sig vha. en fremskudt venstre skulder og sit jab. Derudover har han en tendens til at kaste sig frem, hvilket gør ham relativt nem at ramme. Tag dog ikke fejl, pound for pound er Carl Froch en af sportens bedste pressure fighters. Han har en kæbe af granit, så selvom man fanger ham med rene slag, bliver han ved med at rykke fremad. Froch er en mester i infight, han tror simpelthen ikke på, at hans modstander kan skade ham, så han udveksler hellere end gerne slag. Skader han sin modstander, er han uhyggelig dygtig til at gøre arbejdet færdigt, selvom hverken hans power eller hand speed ser ud af meget. Indtil nu har han haft held med at dræne enhver modstander, han har mødt, hvilket skyldes hans uforudsigelige angrebsmønstre. Frochs massive tiltro til egne evner giver ham muligheder offensivt, som er svære at forsvare sig mod for en klassisk fighter. F.eks. er han ikke bleg for at sende dobbelt uppercuts af sted, selvom han blotter sig selv derved.

I ringen

Karrierens flotteste sejre har været de tre seneste mod henholdsvis Jean Pascal (21-0), Jermain Taylor (28-2-1) og Andre Dirrell (18-0). Alle tre boksere er lynhurtige, teknisk stærke atleter, som på trods af at have udstillet Froch tidligt i kampen, løb lidt tør for energi senere hen. Pascal tabte via en enstemmig decision, Taylor blev slået ud med 16 sekunder tilbage af tolvte runde og Dirrell brugte anden halvdel af kampen på at flygte, hvilket kostede ham sejren i en meget tæt, grim kamp, hvor Froch nærmest til perfektion udstillede alle urene tricks man kan bruge i en boksering. Systematisk slog han i baghovedet, skubbede af med albuer og skuldre osv. indtil kamplederen truede med at trække point. Således hev han Dirrell ud af sin gameplan og skabte den slåskamp, der var hans eneste håb for at vinde.

Frochs seneste kamp mod Kessler var en decideret krig. De første fire runder var meget lige, Kessler pressede og landede jabbet, men han tog samtidig imod flere powershots. Disse runder skulle vise sig at blive afgørende i en ellers meget lige kamp, hvor dommerne vægtede danskerens aggression højest.

I femte runde fik Froch godt fat i Kessler, han sendte tunge kombinationer afsted til hovedet og havde sin modstander rystet. Der var endda plads til lidt showboating og det virkede også som om, at englænderen for alvor ville tage over.

Her viste Kesslers nye træner, Jimmy Montoya, sine evner som motivator. Han fik pisket troen tilbage i danskeren, som kom stærkt tilbage i de følgende runder. I ottende runde fangede Kessler Froch rent på næsen, da englænderen kom frem, hvilket fik kobraens knæ til at give efter. Froch havde en glimrende niende runde, men den rene træffer fra foregående runde brækkede sansynligvis hans næse, hvilket kan have medvirket til, at Froch ikke havde kræfterne til at sætte tempoet i vejret i de allersidste runder.

Kessler fik ganske fortjent sejren, selvom kampen var tættere end et par af dommernes scorecards indikerede. Hvad jeg så i turneringens hidtil bedste kamp, var dog to mænd som ikke kan vinde denne turnering, med mindre de ændrer boksestil drastisk. Jeg var bestemt imponeret over Kesslers optræden, men begge blev simpelthen ramt alt for ofte i løbet af de tolv runder. Det er der ikke plads til på højeste niveau og det vægter tungt i denne analyse.

Arthur Abraham

Tyskland

30 år (20. februar 1980)

31-1, 25 KO

Ortodoks

Højde: 178 cm

Rækkevidde: 183 cm

Boksestil

Før Kong Arthur rykkede op til supermellemvægtsdivisionen, var han indehaver af IBF-bæltet i mellemvægt, som han forsvarede ti gange over tre år. Han var rangeret som nummer to i divisionen hos The Ring bag den stærke Kelly Pavlik, som han desværre aldrig fik lov at møde i ringen pga. uenigheder mellem promotorerne. I dag er han rangeret som nummer syv i supermellemvægtdivisionen

Abraham må betegnes som en hårdfør, metodisk fighter. Han er firskåren, frem for svulmende muskuløs, med en stærk vilje. Først og fremmest er han en forrygende defensiv bokser. Hans parader er altid hævet i hovedhøjde, hvilket gør ham meget svær at ramme rent, de fleste slag ender i handskerne, samtidig med at han besidder en jernkæbe. Abraham har aldrig haft besvær med at gå alle tolv runder, da han lægger ud i et lavt, kontrolleret tempo. Bag de hævede næver lokker han modstanderen frem, lader denne bruge en masse energi på at skabe kampen, mens han spejder efter åbninger. Han er skræmmende effektiv, når han endelig beslutter sig for at gå til værks, i første omgang hovedsageligt mod kroppen. Med glimrende slagkraft i begge hænder tærer han sine modstandere op, ofte ofrer han simpelthen jabbet til fordel for hidsige slagserier, som han varierer gradvist fra krop og hoved, især hans lige højre, venstre hook kombination er dødbringende.

I ringen

Af karrierens fineste bedrifter må nævnes sejrene over det colombianske vilddyr Edison Miranda (ved første møde 26-0, 23 KO) samt knockouten af Jermain Taylor (28-3-1) i første runde af Super Six. Derudover tabte han sin seneste kamp på diskvalifikation efter at være blevet udbokset i store dele af kampen mod Andre Dirrell (18-1).

I runde fire af den første kamp mod Miranda blev Abraham fanget af en tordnende højre, hvilket brækkede hans kæbe, uden han dog gik til tælling. Vha. sine overlegne bokseevner og med blodet silende fra munden trak han en snæver, men enstemmig decision hjem i en beskidt kamp, hvor Miranda fik trukket hele fem point.

I rematchen ved en catchweight seks lbs. tungere end mellemvægtsgrænsen var Abraham mere overbevisende. Efter, igennem hele kampen, at have fået klare træffere ind til Mirandas hoved, sendte han i fjerde runde colombianeren i gulvet hele tre gange efter tordnende hooks, før dommeren brød ind.

Abraham kontrollerede kampen mod Taylor helt fra start. Godt nok lagde amerikaneren ud med at danse rundt og score med jabbet i de tidlige runder, men det lykkedes ham aldrig rigtigt at finde huller i tyskerens angreb. Efter en sløv start begyndte Abraham for alvor at rykke frem, og med hidsige kombinationer til krop og hoved begyndte han at dræne Taylor. Allerede i niende runde var amerikaneren i alvorlige problemer, da han blev fanget rent af et højre hook, hvilket samtidig understregede, at Abraham havde bevaret sin skræmmende slagkraft på trods af divisionsskiftet.

Sikkert foran på point og med tusinder af fans i ryggen gik Abraham efter en spektakulær afslutning i tolvte runde. Gennem hele kampen havde Taylor lært, at han var mest sikker, hvis han forsøgte at gå i clinch med tyskeren, når denne lagde an til angreb, da effekten af de vidde hooks således blev ophævet. Abraham opdagede dette, så med sekunder tilbage af kampen sendte han et venstre hook afsted og lokkede dermed Taylor direkte ind i en lige højre, som amerikaneren aldrig kom sig over.

Som ventet havde Abraham store vanskeligheder med den lynhurtige, tekniske Dirrell, som efter kritikken for sin indstilling i kampen mod Froch var fast besluttet på at imponere på hjemmebanen. Udover at være passiv og dermed give runder væk, så virkede det også som om, at Abraham ikke helt kunne regne den unge amerikaner ud. Flere gange blev han fanget ude af balance, hvilket bl.a. resulterede i karrierens første knockdown i løbet af fjerde runde.

I kampens anden halvdel pressede tyskeren på, men der gik alligevel tid, før han blev rigtig farlig. Dirrell kunne ganske naturligt ikke holde afstanden med jabbet, da de mange flotte runder begyndte at tære på kræfterne. Han begyndte at miste fodfæstet oftere og blev ramt renere end tidligere i kampen.

Kamplederen, Laurence Cole, som tidligere i kampen ikke havde reageret på flere lave slag mod Abraham, gav ingen advarsler til hjemmebanefavoritten, selvom han gentagne gange sad på kanvassen og gjorde angreb mod ham umuligt. Det hele kulminerede i niende runde, hvor Dirrell under hårdt pres blev banket i gulvet at en højre, hvilket Cole ikke anerkendte som et knockdown pga. minimal kontakt mellem benene. Alt dette frustrerede på forståelig vis Abraham, men skal ikke ses som et forsvar for det slag han sendte afsted mod en siddende Dirrell, hvilket ganske korrekt resulterede i en diskvalifikation.

Der er ingen grund til at diskutere, om Dirrell spillede på, hvor hårdt han blev ramt, man må blot konstatere, at han efter sit livs indsats var under alvorligt pres i kampens døende minutter; hvad enten han var blevet på benene eller det var lykkedes Abraham at fange ham, så havde det været en fantastisk kamp, men denne afslutning, som efter min mening kom, fordi Cole lod det hele gå for vidt, efterlod blot seeren med en bitter smag i munden ovenpå en utrolig intens kamp.

Matchup

Dette er uden tvivl den kamp i turneringen, som jeg har set mest frem til indtil videre. Begge boksere har netop lidt karrierens første nederlag, desuden er de tvunget til at sejre, for at være sikre på videre avancement i Super Six. Der skulle således ikke være nogen tvivl om, at vi her får to motiverede fightere at se.

Når dette så er sagt, så ser jeg dette som et frygteligt matchup for Carl Froch. Det bliver formentligt ham, som skal skabe kampen, for han er ingen counterpuncher. Men han er heller ikke noget teknisk vidunder og ikke specielt hurtig på hverken hænder eller fødder. Derfor ser jeg det usandsynligt, at han kan bokse Abraham på samme måde som Dirrell, hvilket indtil nu har været eneste svar overfor tyskerens skildpaddeforsvar. Froch er og bliver en fighter, der vinder kampe pga. sin vilje og sin kæbe. Jeg mener dog, at Abraham er mindst ligeså stærk på disse to punkter; det så vi i hans første kamp mod Miranda, som er en langt større puncher end Froch.

Det virker som om, at bookmakerne har skelet kraftigt til de to fighteres respektive optræden mod Dirrell, hvor Froch vandt knebent, mens Abraham tabte, siden de ser denne kamp helt lige. Men hvor meget kampene mod Dirrell kan bruges til, er jeg i tvivl om. Det er sandt, at Froch ikke tabte ligeså mange runder undervejs, men han var bestemt ligeså overmatchet bokseteknisk som Abraham. Han viste, at han ikke skyr nogen midler for at vinde og, at han er stærk i kampens anden halvdel, men dette vidste vi godt på forhånd...

Mens Froch kun ramte Dirrell få gange, så lykkedes det bestemt Abraham at såre amerikaneren og slå ham i gulvet, selvom det ikke blev talt som et officielt knockdown. Man kan kun spekulere i, om det havde lykkedes Abraham at slå Dirrell ud, hvis kampen ikke var blevet stoppet, men på trods af de wide scorecards han havde imod sig, så fik han efter min mening mere fat i Dirrell end Froch gjorde.

En anden fælles modstander de to har haft er Jermain Taylor. Begge slog amerikaneren ud med få sekunder tilbage af tolvte runde, men mens Abraham cruisede på vej mod en sikker sejr, var Froch klart bagud på point og skulle bruge en knockout før sidste omgang. Det lykkedes dog bestemt Froch at dræne Taylor mere end det lykkedes Abraham, som opvejede dette med sin skræmmende slagkraft.

Abraham er kendt for at starte sine kampe meget afventende, mens Froch oftest marcherer fremad. I denne kamp vil Abraham ikke forære runder væk på samme måde, som han gjorde imod Dirrell. Han var tydeligt skuffet over sin egen optræden i den kamp og indså, at han lægger for stor lid til sin slagkraft. Dette betyder ikke, at vi får en anden Abraham at se i kampen mod Froch; han vil stadig have højre parader, men jeg forventer, at han vil sende kombinationer afsted tidligere i kampen og oftere end før set. Dette må være skræmmende for Froch, som igennem karrieren har været vant til at kunne gå igennem sin modstanders slag, for selv at give igen. Jeg kan ikke rigtig se, hvordan en klassisk pressure fighter kan lykkes mod Abraham; tyskerens slag kan man nemlig ikke bare vade igennem, i hvert fald ikke over tolv runder, og det er uanset hvor stærk kobraens kæbe end måtte være.

Jeg forventer en kamp som går ind i anden halvdel, men her får Froch, som hverken kan danse fra afstand og score, eller forventes at kunne slide Abraham op, det meget svært. Efter kampen mod Kessler udtalte han, at han ikke kunne forstå, hvorfor han ikke havde kræfterne til at gøre danskeren færdig, da han ”havde ham”. Dette skyldtes uden tvivl, at han aldrig før var blevet ramt så hyppigt af en så stærk puncher. Men hvor han ’kun’ blev tappet for kræfter mod Kessler, så vil han formentligt blive slået ud mod Abraham, hvis han har tænkt sig at tage samme mængde afstraffelse.

Alt i alt mener jeg altså, at Froch mere eller mindre skal genopfinde sig selv som bokser, for rigtig at kunne true Abraham. Han er ikke kendt som en teknisk overlegen bokser og jeg ser det ikke sandsynligt, at man kan slide Abraham op. Tværtimod ser jeg Froch selv løbe tør for energi, hvis ikke han holder paraderne højt hævet og undgår hyppige power shots, hvilket bestemt ikke ligger til ham. Det lykkedes Taylor at slå Froch i gulvet i deres kamp, mens både Dirrell og Kessler havde ham rystet. Ingen af de tre besidder slagkraft i nærheden af Abrahams.

  • Stort spiludbud
  • Stort live betting-udvalg
  • God support

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

I morgen
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
12:30 Sassuolo - Lecce: Over 9,5 Hjørnespark
1,83
Placer Bet
14:00 Viborg - Lyngby: 1
1,82
Placer Bet
14:00 Hvidovre - Vejle Boldklub: 2
2,28
Placer Bet
14:30 Everton - Nottingham F.: Over 0,5 Callum Hudson-Odoi skud på mål
2,25
Placer Bet
14:30 Everton - Nottingham F.: (AH: +0,5) 2
1,83
Placer Bet
14:30 Everton - Nottingham F.: Over 0.5 skud på mål af Hudson Odoi
2,40
Placer Bet
16:00 Aston Villa - Bournemouth: Over 4,5 Antal hjørnespark udehold
2,02
Placer Bet
16:00 FC København - Silkeborg IF: (AH: +3,0 Hjørnespark) 2
1,85
Placer Bet
16:00 Crystal Palace - West Ham: Over 0,5 Michail Antonio skud på mål
2,33
Placer Bet
16:00 Aston Villa - Bournemouth: Under 1,5 skud af Ryan Christie
1,61
Placer Bet
16:30 Coventry - Manchester United: Over 10,5 Hjørnespark
2,02
Placer Bet
17:00 Sandefjord - Lillestrøm: 2
2,40
Placer Bet
17:00 Brann - Odds Ballklubb: 1
1,40
Placer Bet
18:00 Brøndby IF - FC Midtjylland: Over 0,5 Dario Osorio skud på mål
1,83
Placer Bet
19:30 Freiburg - Mainz 05: 2
2,70
Placer Bet
Mandag 22. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
19:00 FC Nordsjælland - AGF: 1
1,65
Placer Bet

Kommentarer

Feedback