18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Bordeaux - Lille

Infokamp
Match center
20. september 2011 kl. 21:00 - Fodbold, Frankrig - Frankrig Ligue 1
Stade Chaban-Delmas
Opdateret
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Puha, den er svær.

Bordeaux (nr 7 i sidste sæson) har endnu ikke vundet på hjemmebane – og led i lørdags et demoraliserende nederlag i Toulouse hvor en 0-2-føring blev til et 3-2-tab. På den baggrund skal mestrene fra Lille der har fået 7 point i 3 udekampe, være favoritter.

Men Lille har også udvist store svaghedstegn – måtte således nøjes med 2-2 hjemme mod Sochaux i lørdags. Samme resultat som i CL-kampen mod CSKA sidste onsdag. Begge gange var Lille foran, men blev hentet.

I denne kamp stiller Lille (der nok også er præget af det hårde kampprogram) igen-igen med en omrokeret defensiv, pga skader og karantæner – og offensiven er også svækket.

Lige til højrebenet for Bordeaux? Tjah. Hjemmeholdet må undvære sin førstekeeper og en fast offensivmand.

Jeg har svært ved at finde hoved og hale i moradset.

Cirka-chancevurdering: 33-32-35, eller måske 34-32-34, eller måske.... MÅSKE 33/34-33-34/35 - og så er der nydelig værdi i et kryds til 3,2 (bwin).

Over/Under

Begge hold viste klare svaghedstegn i forsvaret i weekendens ligarunde. Og nu er defensiverne svækket yderligere. En målrig kamp?

Tjah, det kan være svært at forestille sig at hurtige og driblestærke Hazard og Co ikke kan score mod Bordeaux, men det skulle nu ikke undre mig hvis Lille-offensiven (der i øvrigt også er svækket) er præget af det hårde kampprogram. Det skal også med at begge hold, ifølge meldingerne i franske sportsaviser og på klubbernes websites, er meget fokuserede på at der skal gøres noget ved hullerne i forsvaret.

Desuden har Bordeaux trods alt spillet 3 ligakampe ud af 6 under 2,5 mål og kun lukket 0 eller 1 mål ind i 4 af kampene.

Chancevurdering, Over/Under 2,5 mål: 45-55

BORDEAUX

2010/11: nr 7. 12-15-11, 43-42. Hjemme: 8-6-5, 22-17

Bordeaux har kun 6 point efter de første 6 runder og har endnu ikke vundet på eget græs.

Sæsonen blev indledt med et 1-2-tab hjemme mod St.-Étienne (der også vandt en pokalkamp mod Bordeaux 31. august: 3-1 på eget græs). Derefter blev det 1-1 hjemme mod Auxerre, 1-2-sejr i Valenciennes, 0-0 hjemme mod Évian TG samt i lørdags 3-2-tab i Toulouse.

Her dominerede Bordeaux ellers kampen og førte 0-2 ved pausen (begge mål sat ind af angriber Diabaté). Men i anden halvleg mistede Bordeaux pusten, gik ned fysisk og indkasserede mål i 53. og 59. minut. Derefter blev målmand Carrasso udvist (75. minut), og i tillægstiden fik Toulouse sat sejrsmålet ind.

Trupnyt for Bordeaux

Trup: Olimpa, Ab.Keita – L.Sané, Henrique, Ciani, Marange, Chalmé, Trémoulinas, Savic – Saivet, Plasil, Nguemo, Ben Khalfallah, Maurice-Belay, Ab.Traoré – Modeste, Gouffran, C.Diabaté

Fravær:

Jussiê (angreb/kant – starter; nyt fravær)Carrasso (førstekeeper; nyt fravær)

Planus (midterforsvar – starter når klar; 1 kamp i denne sæson)

I forhold til seneste kamp må Bordeaux undvære den stærke førstekeeper Carrasso samt offensivmand Jussiê. Førstnævnte remplaceres af enten 23-årige Olimpa eller 21-årige Keitá – begge meget L1-urutinerede (Olimpa fik dog 20 L2-kampe for Angers i 2009/10). Sidstnævnte erstattes nok af enten Krychowiak eller Sertic, alt efter om træner Gillot vil være forsigtig eller det modsatte. Krychowiak er defensiv midtbanemand, Sertic er offensiv, typisk på kanten.

I midterforsvaret må man fortsat undvære stærke og rutinerede Planus; et problem når Ciani og Henriques spiller som de gjorde mod Toulouse, dvs elendigt.

Bud på Bordeaux-opstilling

Olimpa/Keita - L.Sané, Henrique, Ciani, Trémoulinas – Krychowiak/Sertic,, N'Guemo, Plasil, Traoré, Maurice-Belay - C.Diabaté

LILLE

2010/11: Nr 1. 21-13-4, 68-36. Ude 8-8-3, 28-19

Efter en skidt start (1-1 i Nancy og 0-1-tab hjemme mod Montpellier) fik mestrene fra Lille 3 gevinster træk: 1-2-sejr i Caen, 3-2 hjemme over Marseille og i forrige weekend 1-3-sejr i Saint-Étienne hvor den hurtige Lille-offensiv flåede hjemmeholdet (der dog fik en mand udvist) i stumper og stykker.

Det gik også over stok og sten i sidste onsdags CL-hjemmekamp mod CSKA med en 2-0-føring. Men så blev holdet for passivt og indkasserede 2 sene mål – nærmest de eneste gange russerne ramte målet.

Og minsandten om ikke historien gentog sig (mere eller mindre) i lørdagens hjemmekamp mod Sochaux. Lille var foran 1-0 (Pedretti) og 2-1 (Hazard), men måtte nøjes med eet point efter Sochaux udlignede i 86. minut. Forløbet blev i høj grad præget af udvisningen af Lille-højreback Debuchy efter 56. minutter, ved stillingen 1-0.

Trupnyt for Lille

Trup: Landreau, Enyeama - Basa, Béria, Bonnart, Rozehnal, Souaré, Digne, Soumaoro - Pedretti, I.Gueye,  Mavuba, Hazard, J.Cole, Bruno, Balmont - Rodelin, M.Sow, Jelen

Fravær:

Payet (kant – starter)

De Melo (angreb - indskifter)

Chedjou (midterforsvar - starter)

Debuchy (højreback – starter; nyt fravær)

Obraniak (offensiv midtbane/kant – indskifter; nyt fravær)

Tvivlsom:

Sow (angreb – starter)

Lille må igen rokere i defensiven.

Midterforsvarer Chedjou mangler, ligesom mod CSKA og Sochaux. Mod Sochaux var det fleksible Béria (normalt venstreback) der havde tjansen som makker til stærke Basa – men Béria skal tilbage på sin backplads mod Bordeaux. Bonnart der havde venstreback-pladsen mod Sochaux, skal nemlig bruges på højrebacken (det er dog også hans foretrukne plads) hvor den normale starter Debuchy har karantæne efter sin udvisning mod Bordeaux.

Det giver startplads til Rozehnal i midterforsvaret – hvor han også spillede mod St.-Étienne og CSKA (og gjorde det ok, bortset fra et dumt selvmål mod St.-Étienne) – og dermed må Lille faktisk skifte på 3 pladser i forhold til weekendens ligakamp.

Tjah. På sin vis, ser det faktisk mere solidt ud end mod Sochaux. Nu har man trods alt to midterforsvarere i midterforsvaret, en højreback på højrebacken, og en venstreback på venstrebacken... Men det er et usammenspillet forsvar (Bonnart og Basa kom begge til i sommer, og Rozehnal er normalt reserve).

Offensivt er der også problemer. Kantspiller Payet er fortsat ude. Det er i sig selv ikke et problem efter tilgangen af driblestærke Joe Cole der har gjort det glimrende, som indskifter mod St.-Étienne og CSKA og som starter mod Sochaux. Men det var hans første kampe siden maj – og det skulle altså ikke undre mig om den notorisk skrøbelige englænder, blot 4 dage efter 74 minutter mod Sochaux, ikke havde kræfter til en hel kamp på højt niveau mod Bordeaux.

Og hvad gør man så? Man kan ikke bruge Obraniak der blev skiftet ind for Cole i lørdags; han er skadet.

Det skal også med at centreforward Sow er tvivlsom (og den normale første-afløser de Melo er skadet). På papiret er det ikke et problem; på bænken har man nemlig Jelen, den målfarlige pokal hentet i Auxerre. Sagen er bare han kun har de 4 minutter i benene som han fik sig i lørdags, som indskifter. Ellers har han ikke spillet siden maj. Han mangler altså både kamptræning og kendskab til de nye holdkammerater.

Bud på Lille-opstilling:

Landreau - Bonnart, Basa, Rozehnal, Béria – Gueye/Pedretti, Mavuba, Balmont - J.Cole, Sow/Jelen, Hazard 

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Lørdag 27. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
13:30 West Ham - Liverpool: Michail Antonio over 0.5 skud på mål
2,62
Placer Bet
13:30 Vinder uden City: Liverpool each way (odds 2,13 top 3)
5,50
Placer Bet
18:00 Rosenborg - Bodø/Glimt: 2
1,90
Placer Bet
18:30 Bayer Leverkusen - VfB Stuttgart: Begge hold scorer: Ja
1,57
Placer Bet
21:00 Aston Villa - Chelsea: 1
2,58
Placer Bet
Søndag 28. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
14:30 Mjøndalen - Vålerenga: Over 5,5 Ude corners
1,80
Placer Bet
15:00 Tottenham - Arsenal: Over 0.5 skud af Ben White
3,75
Placer Bet
15:00 Strasbourg - Nice: 2
2,37
Placer Bet
Mandag 29. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Barcelona - Valencia: Begge hold scorer: Ja
1,98
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet

Kommentarer

Feedback