18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : AC Milan - Barcelona: Under 3,5 Mål

Match center
20. februar 2013 kl. 20:45 - Fodbold, Europa - Champions League
San Siro
Opdateret
0
Redaktør for BetXpert 2004-2019. BetXpert-skribent om fransk fodbold med mere 2002-2019. Halvstuderet journalist (2,5 af 4 år på DJH før jeg sprang fra for at gå på universitet). Bachelor i italiensk, litteraturvidenskab og engelsk oversættelse. Ex-dansklærer, ex-boghandler. Spurs-fan. Bettingdinosaurus og -ronkedor.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (Over-Under): 33-67%
Betvalue: 102,51%
Spilbar ned til odds: 1,49
Rigtig/forkert:
Unibet Spil nu hos Unibet
1/8-finale, indledende kamp. San Siro, Milano, Italien.

Barcelona med mikro-målmaskinen Messi i front skal være klar favorit til at vinde, trods udebane, mod Milan der må undvære Balotelli (har scoret fire ud af holdets fem seneste mål).

Men værdi er der næppe i oddset for 2tallet. Milan (der i øvrigt er uden tab i de seneste syv Serie A-kampe; fem sejre) voldte Barca en del problemer på San Siro i sidste sæsons CL (dog med et bedre hold end nu), og for Barcelona er det ikke alt om at gøre at vinde her – der er jo også returkampen at gøre godt med.

Derimod ser jeg værdi i et sats på en relativt målfattig kamp. Det selv om Milan lukkede mål ind i fem af seks CL-gruppekampe og har lukket mål ind i de seneste tre ligakampe. Og selv om Barca har indkasseret mål i de seneste ni kampe og selv har scoret 26.

Milan vil sandsynligvis spille ret defensivt og kompakt (og måske lytter træner Allegri til klubpræsident Berlusconi der forlanger mandsopdækning af Messi) – og er svækket i offensiven uden Balotelli og med topscorer El Shaarawy i tvivlsom form (og muligvis hæmmet af en knæskade). Barca er Barca, dvs altid boldbesiddelses-søgende, men er typisk mere tålmodig på udebane i CL. Især når der er en returkamp i baghånden.

Spørgsmålet er om Milans defensiv kan bremse Messi, men en midtbane med terrieren Ambrosini ligner en god start (omend Nocerino/Flamini mangler), og midterforsvarer Zapata er boldfast samt temmelig hurtig (i hvert fald hurtigere end Mexès og Yepes) og adræt.

1X2: 13-23-65

Over/Under 2,5 mål: 57-43

Returkamp på Camp Nou 12. marts.

INDBYRDES

http://www.betxpert.com/statistik/fodbold/champions-league-fodbold/hold?mode=h2h&oFK=830179&sportFK=1&ttFK=42&participant1=8564&participant2=8634

Bemærk at Milan solgte to store profiler sidste sommer: Thiago Silva og Zlatan.

MILAN

Nr 4 i den italienske Serie A. 13-5-7 (44-31). Hjemme: 9-0-4 (22-12)

Med fredagens 2-1-hjemmesejr over Parma er Milan oppe på syv Serie A-kampe i træk uden at tabe (fem sejre).

Siden Mario Balotelli kom til fra Manchester City, er det blevet til syv point i tre kampe – og den fysisk stærke angriber har scoret fire af holdets fem mål (dog to på straffe).

CL

Blev nr 2 i gruppe med Málaga (0-1-tab ude, 1-1 hjemme), Zenit (3-2-sejr ude, 0-1-tab hjemme) og Anderlecht (0-0 hjemme, 3-1-sejr ude).

I sidste sæson nåede Milan kvartfinalen (gruppe-andenplads efter Barcelona og ottendedelsfinale-elimination af Arsenal) hvor Barcelona trak det længste strå med 0-0 i Milano og 3-1-sejr i Spanien.

Trupnyt

Trup (acmilan.com):

Abbiati, Amelia, Gabriel, Abate, De Sciglio, Mexes, Yepes, Zapata, Ambrosini, Boateng, Constant, Cristante, Montolivo, Muntari, Traorè, Bojan, El Shaarawy, Niang, Pazzini

Fravær:

De Jong (defensiv midtbane – ude siden 9/12), Antonini (venstreback - mest reserve), Bonera (midterforsvarer - kun 1 kamp siden november), Balotelli (angriber – starter), Robinho (fløj/angriber - indskifter), Nocerino (midtbane - starter/reserve; nyt fravær), Flamini (defensiv midtbane - starter/reserve; ude siden 15/2)

Tvivlsom:

El Shaarawy (angriber/fløj - starter)

Noter:

El Shaarawy blev sparet mod Parma og bør kunne starte mod Barcelona. Han har døjet med en knæskade, men har trænet med de seneste dage. Det er dog være at bemærke at hans 2013 har været ret elendigt i forhold til det flotte efterår.

Til gengæld for genkomsten af "Il Faraone" mangler Balotelli der ikke må spille CL for Milan (spillede CL for Man City).

Robinho mangler stadig, men ville nok alligevel ikke være startet inde. Der skal nemlig (nok) helst være en decideret centreforward, og i Super-Marios fravær er det nok Pazzini. Da jeg ikke tror at træner Allegri tør stille med hele fire deciderede offensivfolk, er der plads til een foruden El Shaarawy og Pazzini, og den bør tilfalde Boateng, den dynamiske og fandenivoldske ghaneser - nok som "trequartista" bagved de to frontløbere. Bojan og Niang må nok se til fra bænken fra start.

På midtbanen mangler fightende og temmelig målfarlige Nocerino. Der er dog erfarne Ambrosini til at løbe solen sort og bide Barca-teknikerne i haserne. To andre "kampsvin" - De Jong og Flamini - er også ude med skader, men De Jong har været ude længe.

Bud på opstilling:

Abbiati – Abate, Mexès/Yepes, Zapata, De Sciglio – Montolivio, Ambrosini, Constant/Muntari - Boateng - El Shaarawy, Pazzini

BARCELONA

Nr 1 i den spanske Primera. 21-2-1 (80-27). Ude: 11-1-1 (40-18)

Den suveræne etter i den spanske liga vandt “kun” 2-1 ude over Granada i lørdags, men startede så også med cirka fire reserver på banen – og motivationen var nok heller ikke i top.

Messi var dog med fra start – og han kvitterede med at score begge sit holds mål. Det argentinske fænomen er nu oppe på 14 mål i 2013 (12 kampe i alle turneringer og inklusive landskampe).

Barcelona får en begivenhedsrig næste uge hvor der er hele to udgaver af El Clásico (møde med arvefjenden Real Madrid), tirsdag gælder det returkampen i pokalsemifinalen, og lørdag en ligakamp. Den kommende lørdag hedder ligamodstanderen Sevilla (man kunne godt forestille sig at dén kamp ville blive benytte til turn-over).

CL

Barca vandt sin gruppe foran Celtic (2-1-sejr hjemme, 1-2-tab ude), Benfica (2-0-sejr ude, 0-0 hjemme) og Spartak (3-2-sejr hjemme, 3-0-sejr ude).

I sidste sæson nåede katalanerne semifinalen hvor Chelsea trak det længste strå via 1-0-sejr hjemme og 2-2 i Spanien.

Trupnyt

Trup (marca.com):

Valdés, Pinto, Oier, Alves, Piqué, Fàbregas, Puyol, Iniesta, Alexis, Messi, Thiago, Mascherano, Bartra, Sergio, Pedro, Jordi Alba, Montoya, Xavi, Song, Tello

Fravær:

Villa (angriber - indskifter), Adriano (venstreback – andetvalg efter Jordi Alba)

Vilanova (træner)

Noter:

Midtbanegeneral Xavi er tilbage i truppen efter to ugers skadesfravær. En klar forstærkning selv om afløser Thiago er et stort talent.

Mod Granada i lørdags startede venstrekant Iniesta og venstreback Jordi Alba begge på bænken; de er nok med fra start i Milano.

I midterforsvaret er Puyol og Mascherano skiftedes til at starte inde ved siden af Piqué i de seneste kampe – og fortsætter rotationen, er det Puyols tur, al den stund at Mascherano spillede mod Granada.

Det samme kunne i princippet være gældende for den defensive midtbane hvor Barca har to fremragende spillere i Busquets og Song – men (som udgangspunkt) kun plads til een starter. Busquets spillede mod Granada, så det kunne måske ligne en startplads til Song mod Milan. Men Busquets er helt klart hierakiets nr 1, så mon ikke også han er på banen i Milano.

Træner Villanova er mig bekendt stadig til kræftbehandling i New York. Det har dog næppe en stor betydning – dette Barca-hold har spillestilen i rygraden...

Bud på opstilling:

Valdéz – Alves, Piqué, Puyol, Jordi Alba – Xavi, Busquets, Fabrégas – Pedro, Messi, Iniesta

  • Stort udvalg af sportsgrene
  • Ofte fokus på Skandinavien/DK
  • Stærk mobil platform

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Lørdag 27. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
13:30 West Ham - Liverpool: Michail Antonio over 0.5 skud på mål
2,62
Placer Bet
18:00 Rosenborg - Bodø/Glimt: 2
1,90
Placer Bet
21:00 Aston Villa - Chelsea: 1
2,58
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet
Lørdag 11. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision each way (odds 6 top 4): Frankrig
26,00
Placer Bet
Søndag 26. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
11:00 Carlos Alcaraz Grand Slam titler 2024: : O Grand Slam titler
3,25
Placer Bet
11:00 Antal Grand Slams Novak Djokovic: : 0 sejre
2,70
Placer Bet
Fredag 14. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Kommer med i den engelske EM-trup: Kalvin Phillips
2,00
Placer Bet
21:00 EM 24 - når finalen: ☆ Skotland ☆
101,00
Placer Bet
21:00 Gruppe C-special: Danmark går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 Gruppe D-special: Holland går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 EM24: går videre fra gruppen: Slo, Slk, Kro, Sch, Ser, Hol, Rum, Tyr
1,70
Placer Bet
21:00 Går videre: Italien
1,55
Placer Bet
21:00 Udtages til Englands EM-trup: Ollie Watkins
1,40
Placer Bet

Kommentarer

Feedback