VM: Frankrig ny favorit hos bookmakerne efter stærk start
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
De var én af forhåndsfavoritterne til sommerens VM, og efter de overbevisende præstationer og sejre på 3-1 over Senegal og 3-0 over Irak, er Frankrig nu bookmakernes favorit til at gå hele vejen i Nordamerika.
Målfarlige Mbappé og eksplosive Olise sender Frankrig til tops
Vi har netop taget hul på tredje og sidste runde i VMs gruppespil, og det er nu franskmændene og ikke Spanien, der er favoritter til at vinde turneringen.
Mestrene fra 1998 og 2018 giver i skrivende stund omkring 5 gange pengene igen, hvis de vinder finalen på MetLife Stadium d. 19. juli - blandt andet takket være individuelle præstationer i topklasse af Kylian Mbappé med 4 mål og Michael Olise med 3 oplæg.
I slipstrømmen finder vi Spanien, Argentina, England, Portugal og Brasilien, mens værterne fra USA giver pengene hele 35 gange igen, hvis de giver Donald Trump noget at juble over denne sommer.
Den igangværende slutrunde har også været slutrunden, hvor flere afrikanske hold har vist sig godt frem. Marokko og Sydafrika er allerede avanceret fra gruppespillet, og i de kommende dage kan nationer som Senegal, Ghana, Elfenbenskysten og Algeriet gøre dem selskab.
Vi har til dato kun haft et afrikansk hold i en semifinale ved en VM-slutrunde. Det var forrige gang i Qatar, hvor Marokko tabte 0-2 til Frankrig og efterfølgende tabte med 1-2 til Kroatien i bronzekampen.
Skulle Marokko gentage bedriften, er der i øjeblikket odds 6 at hente på endnu en plads i semifinalen, mens en kvartfinaleplads udløser odds 3,40. Marokko står dog til at møde vinderen af gruppe F, der i skrivende stund kan blive enten Holland, Japan eller Sverige. Så nogen nem vej, får de ikke…
Elfenbenskysten kan også se frem til hård modstand, hvis de ender på andenpladsen i deres gruppe. Så er de nemlig parret således, at de møder to’eren i gruppe I, som bliver enten Frankrig eller Norge - to af de store kanoner indtil videre i gruppekampene…
Så er det måske mere oplagt at kigge mod et hold som Senegal, der ved at slå Irak i deres sidste gruppekamp kan ende i duel mod hold som Schweiz, Egypten eller Mexico i deres første knockout-kamp om ganske få dage. Det er måske her den afrikanske overraskelse kunne ligge i år. Se de seneste VM vinder odds på de største nuværende favoritter ved VM her:
| Vinder VM | Odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Frankrig | 4.75 | |
| Spanien | 7.00 | |
| Argentina | 8.00 | |
| England | 7.50 | |
| Portugal | 11.00 |
OBS: Odds kan være ændret hos bookmakeren.
De store stjerner dominerer
De fire øverste navne på den nuværende VM-topscorerliste er alle navne, der vækker en vis genklang for selv den gennemsnitlige fodboldfan.
Lionel Messi topper listen med sine 5 mål for Argentina, mens Vinicius Jr. (Real Madrid og Brasilien), Kylian Mbappé (Real Madrid og Frankrig) og Erling Haaland (Manchester City og Norge) indtager de efterfølgende pladser med hver 4 fuldtræffere.
Ved de seneste VM-slutrunder har topscorerne heddet James Rodriguez (6 mål for Colombia i 2014), Harry Kane (6 mål for England i 2018) og Kylian Mbappé (8 mål for Frankrig i 2022). Det er med andre ord ikke utænkeligt, at vi får en topscorer med en højere måltotal end ved de seneste VM-slutrunder.
Men hvordan kommer det til at gå i sidste runde? Argentina er sikre på førstepladsen i deres gruppe J - og kommer det så til at gå ud over minutterne til Lionel Messi, når sydamerikanerne møder Jordan om to dage? Eller bliver landstræner Lionel Scaloni ved med at putte mønter i den aldrende stjerne, der hidtil har scoret alle Argentinas mål ved slutrunden?
Kunne det ikke være en kamp for Julian Alvarez, der scorede 4 mål ved den seneste VM-slutrunde? Lige nu får du omkring odds 1,85 på ham til at score i opgøret mod Jordan, der har fremstået som et af de dårligste nationer ved slutrunden. Lautaro Martinez kunne også være rar at få igang med sidekick til Messi, og han står aktuelt i omkring 1,85 til at nette mod VM-debutanterne.
Mbappé og Haaland mødes til en intern dyst om førstepladsen i gruppe I, mens Harry Kane og England formentlig er revanchelystne, når de møder allerede eliminerede Panama i deres tredje gruppekamp.
Bayern München-angriberen har scoret 10 VM-mål i 13 forsøg indtil videre, og i 2018 i Rusland scorede han 2 gange mod Tunesien og lavede hattrick mod netop Panama i Englands sejr på hele 6-1.
Det kan ikke afvises, at samme cifre kommer i spil, når de to nationer mødes på MetLife Stadium om to dage, og hertil kommer Kane til at spille en afgørende rolle.
Angriberen har allerede afsluttet 7 gange ved slutrunden, og 2 af afslutningerne gik altså i mål i 4-2 sejren over Kroatien i åbningskampen.
Kane sparker også straffespark for England, så det er ikke utænkeligt, at han scorer mere end én gang mod et Panama-hold, der allerede mentalt sidder på flyveren hjem - på vej på sommerferie.
Harry Kane til at score 2+ mål giver odds 3,00 i skrivende stund, ligesom en scoring i 1. halvleg af angriberen giver odds 2,30.
| Deltager | Højeste odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Julian Alvarez scorer mod Jordan | 1.85 | |
| Lautaro Martinez scorer mod Jordan | 1.80 | |
| Harry Kane scorer 2+ mål mod Panama | 3.00 | |
| Harry Kane scorer i første halvleg | 2.30 |
13 er videre, 7 er ude
Vi har allerede fået færdigspillet et par af grupperne, og her står det klart, at 13 nationer allerede er sikre på at gå videre til knockout-fasen.
Tyskland, Brasilien, USA, Mexico, Argentina og Schweiz har alle vundet deres gruppe, mens Marokko, Sydafrika, Canada, Frankrig, Norge, Colombia og Bosnien alle er sikre på at spille flere kampe ved dette VM.
I den modsatte ende af spektret, har Tjekkiet, Qatar, Haiti, Tyrkiet, Tunesien, Jordan og Panama allerede udspillet sin rolle ved slutrunden, og det kalder måske på et par såkaldte “motivations-kampe” mod slutningen af gruppefasen.
Tunesien viste sig modstandsdygtige for 4 år siden i Qatar, men denne gang har præstationerne været ganske rædderlige mod Sverige og Japan. Holland er derfor gjort til store favoritter i nat.
Et andet motivations-spil kunne også være Senegal mod Irak. Irakerne får meget svært ved at gå videre i treer-regnskabet efter en målscore på 1-7 efter kampene mod Frankrig og Norge, mens Senegal har vist lovende takter og på papiret bør være Irak overlegne.
Mod store nationer har senegaleserne haft bolden henholdsvis 47 og 58 procent mod Frankrig og Norge, og skulle de sætte sig på opgøret mod Irak, kunne et spil som Senegal til at vinde HT/FT til 1,60 være brugbart.
Tilføj kommentar