Tirsdag aften klokken 18.45 mødes Villarreal og Manchester United i et meget spændende opgør i Champions League-gruppespillet. BetXpert bringer her udvalgte odds på Villarreal - Manchester United. 

Så gik den ikke længere for Ole Gunnar Solskjær i Manchester United. Nordmanden er fortid i United efter det pinlige 1-4-nederlag mod Watford i Premier League, og han efterlader Manchester United på en skuffende 8.-plads i Premier League med hele 12 point op til topholdet Chelsea. Michael Carrick, der var assistenttræner for Ole Gunnar Solskjær, er indsat som midlertidig træner for Manchester United.

Solskjær nåede at være United-manager i næsten tre år. Han kom til i december 2018, og hans tid som manager i klubben blev markant mindre succesfuld end hans tid som spiller. Som spiller vandt han 14 titler i United, og som manager blev det til nul. 


Tirsdag aften skal det formsvage United-mandskab møde Villarreal i femte spillerunde af Champions League-gruppespillet, og hvis de taber det opgør, så risikerer de at være i stor fare for ikke at gå videre fra gruppespillet for andet år i træk. I det andet opgør i gruppen mødes Young Boys og Atalanta i Bern, og vinder italienerne den kamp, og United samtidig taber, så ryger United ned på den tredjeplads, de endte på i 20/21-sæsonen i Champions League. I sidste spillerunde af gruppespillet møder United dog Young Boys på hjemmebane, mens Atalanta og Villarreal mødes i Bergamo, så United er ikke færdige, såfremt ovenstående scenarie skulle blive til virkelighed. 

BetXpert har i øvrigt en CL-konkurrence til denne Champions League-runde i samarbejde med ComeOn*. Læs mere om CHL-konkurrencen her.

Game of Champions: Svar rigtigt på CL-spørgsmål og vind 250.000 kroner hos Unibet*

  • Gå til Unibet.dk og log ind/opret konto
  • Svar på de seks spørgsmål om Champions League
  • Hvis du formår at svare rigtigt på alle spørgsmålene, vinder du 250.000 kroner
  • Såfremt der er flere vindere, deles præmien ligeligt mellem disse
  • Det er gratis at deltage i Game of Champions, og alle med bopæl i Danmark kan deltage
  • Der er ingen omsætningskrav i forbindelse med konkurrencen

Hent tilbud hos Unibet

Odds på Villarreal - Manchester United

Herunder finder du de bedste odds på Villarreal og Manchester United i Champions League-gruppespillets femte spillerunde. Kampen spilles på Estadio de la Cerámica, og der er kampstart klokken 18.45 tirsdag aften. Du kan se det spændende opgør direkte på TV3+ og Viaplay. Rutinerede Felix Brych skal dømme kampen. 

Odds på Villarreal - Manchester United (1X2) Højeste odds Bookmaker
Villarreal 3,05
Uafgjort 3,64
Manchester United 2,55
Odds på Villarreal - Manchester United (over/under mål) Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål 1,87
Under 2,5 mål 2,13
Målscorerodds til Villarreal - Manchester United Højeste odds Bookmaker
Cristiano Ronaldo scorer 2,30
Paco Alcácer scorer 2,75
Arnaut Danjuma scorer 3,15
Boulaye Dia scorer 3,50
Bruno Fernandes scorer 3,60
Marcus Rashford scorer 3,90
Yeremi Pino scorer 5,00
Jesse Lingard scorer 5,10
Dani Parejo scorer 9,00
Étienne Capoue scorer 11,50

Odds på Villarreal - Manchester United er senest opdateret mandag den 22. november klokken 11.57.

Spil på Villarreal - Manchester United hos Bet365

Bookmakerne spår et tæt opgør på Estadio de le Cerámica, der fra 1925-2017 hed El Madrigal. Hvis du tror på Villarreal til at vinde kampen, kan du få odds 3,05 hos Marathonbet på dem. Uafgjort giver odds 3,64 hos selvsamme bookmaker, og Manchester United-sejren giver odds 2,55 hos Unibet*. Du kan i øvrigt finde spilforslag fra BetXperts ekspertpanel her, hvor der også ligger en infoanalyse til denne kamp fra tipredaktør Frank Pilantra.

Gæsterne fra Manchester United kommer til kampen med to nederlag i træk i Premier League, og senest blev man i weekenden ydmyget mod oprykkerne fra Watford. Derudover kommer man som nævnt også til Spanien med en ny mand i spidsen i form af Michael Carrick, der midlertidigt har taget over for Ole Gunnar Solskjær. 

I 1-4-nederlaget mod Watford begik Scott McTominay et klodset straffespark efter 11 minutters spil, men det formåede Watford ikke at bringe sig foran på, trods de fik to muligheder for det, fordi det ene straffespark skulle sparkes om. David de Gea reddede begge straffespark, og spanieren har været en af få lyspunkter for United i indeværende sæson. Joshua King bragte Watford foran efter 28 minutters spil, og kort før pausen øgede Ismaila Sarr, der ellers havde brændt begge straffespark tidligere i halvlegen, til pausestillingen 2-0.

Kort inde i anden halvleg lykkedes det Manchester United at reducere til 1-2 ved Donny van de Beek, men United scorede altså ikke yderligere i opgøret.

Harry Maguire fik to gule kort på under ti minutter i midten af anden halvleg, og det øgede naturligvis ikke just Uniteds chancer for point. I overtiden blev det så for alvor ydmygende for Manchester United, da Watford scorede to gange ved først João Pedro og dernæst Emmanuel Dennis. Med det nederlag har United seks point op til top-4 og 12 point op til førstepladsen. Spørgsmålet er så, hvad trænerskiftet kan gøre for den stjernebesatte trup. 

De forsvarende Europa League-mestre fra Villarreal har heller ikke gang i en særligt god sæson. "Den gule ubåd" ligger blot nummer 12 i La Liga, og de har langt op til top-4. Ti point er de efter Atlético Madrid, der indtager 4.-pladsen.

I weekenden var Villarreal på besøg hos Celta Vigo, og her kom de foran efter 27 minutters spil ved Alberto Moreno. Den føring holdt frem til det 72. minut, hvor Gerónimo Rulli gav en ripost til Brais Méndez, der bragede bolden op i nettaget til slutresultatet 1-1. 

Tirsdagens møde mellem Villarreal og Manchester United er det tredje af slagsen i 2021. De mødtes i Europa League-finalen i maj, og her sejrede Villarreal efter marathon-straffesparkskonkurrencen, der først blev afgjort på det 22. spark, hvor David de Gea brændte. 

Seneste møde mellem de to endte 2-1 til Manchester United efter et sent sejrsmål af Cristiano Ronaldo i det 95. minut, der fik Old Trafford til at koge og Ronaldo til at smide trøjen i genuin jubel. 

Bud på startopstillinger

Villarreal: Rulli - Foyth, Albiol, Torres, Pedraza - Parejo, Capoue, Coquelin - Pino, Dia, Danjuma 

Manchester United: De Gea - Wan-Bissaka, Bailly, Maguire, Dalot - Van de Beek, Fred - Sancho, Fernandes, Rashford - Ronaldo

Villarreal må undvære skadede Gerard Moreno samt ikke-registrerede Serge Aurier til opgøret.

Gæsterne har en del flere fravær. United er uden Raphaël Varane, Paul Pogba, Luke Shaw, Edinson Cavani og Mason Greenwood. 

Manchester United topper Gruppe F med syv point, og det samme pointantal har Villarreal på andenpladsen. Atalanta har fem point på tredjepladsen.