Klæd dig bettingmæssigt på til fredagen højdepunkt - læs den tal- og dansekyndige skilled-Highrollers gennemgang af par, chancer og odds til Vild Med Dans. Han kommer desuden ind på livebetting til programmet.

Vild med dans er kommet godt i gang, på både underholdnings- og bettingområdet. Fem par er indtil nu elimineret og efterlader os med 7 par at fordele vores spil på, på en fredag aften tilegnet Knæk Cancer-kampagnen.

Sidste uge så vi sangeren Sharin Foo ryge ud efter omdans mod vores allesammens John 'Faxe'. I alt har hele 4 tilbageværende par været i omdans.

Dette er en uge, hvor bookmakerne er enige: Cirkusakrobaten Patrick Berdino er sammen med sin blonde makker Jenna Bagge igen storfavorit til at ryge ud.

Min anbefaling

Til hyggespilleren: Spil Berdino til 1,95. Til værdispilleren: Spil Faxe til 10 eller Sampson til 12, eller prøv at slå bookmakerne i live-bettingen, på strategiske tidspunkter, hvor deres odds kan stritte lidt i forskellige retninger.

Hvem ryger ud i aftenens udgave af Vild Med Dans?

Bedste odds Bookmaker
Patrick Berdino 1,95
NordicBet
Karen Mukupa 8,00
Danske Spil
John 'Faxe' Jensen 10,00 NordicBet
Ena Spottag 10,00 NordicBet
James Sampson 12,00
Bet365
Stephania Potalivo 15,00
Tipico
Søs Egelind 20,00 Bet365

(samlet teoretisk tbp: 96%)

Point sidste fredag (og i alt):

Point
Mukupa 26 (96)
Potalivo 23 (106)
Spottag 22 (96)
Egelind 21 (107)
Faxe 20, omdans (94)
Berdino 19 (89)
Sampson 18 (106)

... Points fra tidligere runder kan ses i sidste optakt

Bedømmelse af hvert pars chancer for exit:

1. Patrick Berdino og Jenna Bagge (danser cha-cha-cha til 'Cheerleader' af Omi)
Det unge par overlevede (fortjent) sidst uden omdans. Dog føler jeg at det unge par måske overpræsterede lidt i fredags, hvor især Jenna så strålende ud i 50'er look. De slog 'Faxe' på seerstemmer, men har ofte fået lave dommerpoint, og har tidligere været i omdans. Jeg fornemmer at Jenna måske ikke er lige så god træner som fx Thomas Evers til at tilpasse dansen til makkeren, og få 2 mennesker til at virke som en helhed. Det er sådan lidt dig og mig. Berdino scorede flotte point i 4. uges salsa, som måske er en dans der ligger tæt op ad cha-cha-cha? Oddset er blevet sat ret præcist på det niveau jeg inden udbuddet havde forventet for parret. Seerpoints bliver nok afgørende. Det er ca. fify-fifty om de ryger ud og 60% for omdans. (Cv=51%. Bv=100%)

2. Karen Mukupa og Michael Olesen (danser cha-cha-cha til 'Marvin Gaye' af Charlie Puth og Meghan Trainor)
mukupa har ligesom James Sampson svinget meget pointmæssigt, og været i omdans. Trods parrets store talent har de været svære at forudsige, og dommer Hübbe udtalte bl.a. i fredags: "I er det mærkeligste par!" Mukupa's udseende og udtryk afhænger utroligt meget af hvilken kjole hun ifører sig. I en cha-cha-cha vil hun dog nok føle sig godt hjemme. Jeg anbefaler at man holder øje med darkhorsen i livebetting, under og efter dansen. (Cv= 11%. Bv=88%)

3. Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen (danser slowfox til 'Stille før storm' af Lis Sørensen - LIVE i studiet)
'Team Glad' er blevet meget populære og har overrasket alt og alle. De er mange likes på facebook, har ikke været i omdans og får formentlig mange seerstemmer hver gang. Point ser også ok ud, men ikke prangende. De danser til Lis Sørensen, som må formodes være et kæmpe idol hos mange midaldrende kvindelige seere. Dansen er lidt stille, hvilket kan være en fordel for Ena, men dansen indbyder samtidig til at især damen arbejder meget og svinges meget rundt, hvilket kan være en ulempe for en nydanser. Hun trænes dog af makkeren Thomas Evers, som vel må være dansens svar på Mourinho, og god til at tilpasse dansen til makkerens niveau. (cv=9%. Bv=90%)

4. John 'Faxe' Jensen og Karina Frimodt (danser samba til 'Rhythm of the Night' af DeBarge)
 'Faxe' Røg i omdans sidst trods middel-point. Dvs. få seerstemmer. Han har da også færrest likes på facebook. Til gengæld er samba ofte et hit hos både dommere og seere, som et festligt pust på en alvorlig dag, hvor 'Faxe' i ugens løb har fortalt om sin kraftramte ven, hvilket fik ham til at tilvælge Vild med dans efter flere afslag. Det bliver nok nævnt. Det skal blive spændende at se hvor rytmisk Faxe er i en meget dynamisk latinerdans. I mine øjne kan 'Faxe' igen være kandidat til omdans. En exit kræver formentlig at Berdino overpræsterer ligesom sidst. (cv=11%. Bv=110%)

5. James Sampson og Mie Moltke (danser wienervals til 'Lost' af Anouk)
Puha, James Sampson! 2.dårligst på point sidste uge. En tidligere omdans. En tidligere pointrekord. Mange seerpoint sidste uge trods en dårlig præstation. Og nu... klassisk wienervals, som ikke lige er fleksible James' ønskedans. Det er noget af en svingtur! Bruger vi regress-to-the-mean har parret i alt flotte 106 point, trods stor varians. Alligevel gør dansestilen at han kan være outsider til en omdans. Men det overraskede mig at han slog både Foo og 'Faxe' på seerstemmer sidste uge, når han tidligere i 4. uge har 'tabt' til Foo. Han var sidst helt nede i odds 4,5 i livebet. (Cv=9%. Bv=108%)

6. Stephania Potalivo og Morten Kjeldgaard (danser til 'Try Me' af Jason Derulo og Jennifer Lopez)
Potalivo fører nu på antal likes på facebook. Hun har fået masser af seerstemmer, og har kun fået få dommerpoints een gang, i rumbaen. Sambaen kan godt minde lidt om rumba, men jeg tror Potalivo er dygtig og populær nok til at klare sig videre. 106 point samlet indtil nu. Festlig samba til et festligt ungdommeligt par født med lak i håret (cv=5. Bv=75%).

7. Søs Egelind og Mads Vad (danser wienervals til 'Can't Help Falling in Love' af Elvis Presley)
En forstrakt muskel i ryggen gør at Mads Vad i denne uge har haft afløser på, i form af Nonneman. Han har dog selv kigget på, og deltager formentlig fredag. Men optimalt er det ikke, når man ikke kan øve så meget sammen. Det kan dog også høste en del sympatistemmer. Egelind har i 4. uge fået flotte 21 point i vals og Egelind har 'likeability'. Jeg nægter at tro  Danmark sender en stærk overlever af 2 kræftsygdomme hjem på en aften tilegnet Knæk Cancer. Kommer de i omdans pga. Mads' skade, vil de blive boostet af seerne! (Cv=4%. Bv=80%)

Mine spiltanker - hvad har vi lært?
Vi fangede desværre ikke Foo sidst. Om det skyldes varians er svært at sige, men hvilke fakta kan vi analysere på og tage ved lære af sidste uges ledetråde? Bl.a. bemærker vi at Berdino fik flere seerpoints end John 'Faxe,' samt at Sampson fik mindst 2 ranglistepoint mere end 'Faxe.' Seerpoints er som sagt altafgørende ved pointlighed.

Live-betting
Jeg nærstuderede live-betting på VmD sidste fredag. Man kan fx hos Danske Spil bette på parrene (uden oddsudsving), helt indtil deres dans er færdig! Det giver os fine muligheder, da man her kan gøre sig vigtige iagttagelser om fejl, niveau, musik, stemningsudtryk, kjoler, osv. i real time.


Jeg fik fx spillet Foo til odds 4 efter hun lå sidst i point, midt i Mukupas dans, hvor Mukupa iført en gudesmuk kjole ramte det hele perfekt. Sampson fik jeg til odds 25 efter dansen hvor han virkelig ikke var særligt god, og først ved dommerkommentarerne faldt han til odds 15 og senere 4,5 ved pointene. Spottag kvajede jeg mig desværre med at spille på efter en god berdino-dans, da jeg ikke vidste, at jeg kunne vente til dansen var færdig. Spottag gjorde det godt.

Heads-up i omdansen mod Foo lå 'Faxe' til orientering på odds 4,5. Det forhold vil nok stige endnu mere hvis Berdino går i omdans.


Det er stort set fifty-fifty om Berdino ryger ud, og derfor matematisk ca. 60% chance for at Berdino må i omdans.

Antal 'likes' på de officielle facebooksider: Faxe 1500, Berdino 2700, Mukupa 3000, Sampson 3300, Spottag 5400, egelind 5500, Potalivo 5900