Det trækker op til en teknologisk fodbold-revolution, da et Challenge-system bliver testet med en video-dommer, der skal guide dommeren via replays.

Ved sommerens VM-slutrunde i Brasilien fik vi endelig sat en chip i bolden og målteknologien bestod eksamen. Derudover fik VM-dommerne også en skumspray til at holde styr på frisparksmuren.

Men der kan være flere nye tiltag på vej i kampen mod at udrydde dommerfejl.

Det er det hollandske fodboldforbund, KNVB, der er gået forrest og tester muligheden for at indføre video-dommere. Der lader til at være hentet inspiration fra den amerikanske NFL, hvor holdenes head coach kan smide en rød challenge-klud for at få stoppet spillet og gennemset kontroversielle dommer-kendelser.

"The proposal was tried out in 24 games last season, with video referees highlighting incidents in which they would have been able to assist match officials. It was found to be a big opportunity to help referees and their assistants."

-KNVB-talsmand Koen Adriaanse

Systemet er allerede blevet afprøvet i flere hollandske kampe i sidste sæson, og det er blevet modtaget positivt med opbakning fra FIFA. Nu presser bl.a. også det engelske fodboldforbund, FA, på for at brugen af tv-billeder bliver udbredt.

I første omgang virker det til, at disse replay-officials også skal testet i U21-landskampe, og hvis det bliver en succes, kan vi nok også komme til at se video-dommere ved slutrunder og i de store ligaer.

Morten Olsen: Hjælp dog dommeren for fanden

Under VM-slutrunden var der desværre adskillige kampafgørende fejlkendelser fra dommerne. Og det kunne måske have været reduceret eller helt undgået, hvis dommerne havde adgang til tv-replays under kampene.

Den danske landstræner Morten Olsen er ikke i tvivl om, at det er den rette vej at gå:

"- Brug dog teknologen i de situationer, der afgør fodboldkampe. Jeg siger ikke, man skal bruge det hver gang, men jeg mener, man skal bruge det. Der er alt, alt for mange tvivlsspørgsmål. Det er ikke sjovt at have en diskussion om sådan noget - ikke for dem, det går ud over. Der er alt for meget på spil i sådan nogle store turneringerne."

Hvad mener I? Vil det virke ødelæggende for kampens flow og spænding med disse replay-spilstop eller er I mere enige med Morten Olsen, der byder den teknologiske hjælp velkommen?