Verdens 256 bedste tennisspillere er i New York de næste 14 dage til US Open. Holger Rune og Clara Tauson repræsenterer de danske farver ved turneringen. Tenniseksperten Klaus F søger efter værdifulde spilforslag i et skarpt Grand Slam-marked.

Det er efterhånden traditionen tro, at alt opmærksomhed omkring mændenes turnering omhandler Novak Djokovic. Serberen fik ikke lov til indrejse i USA grundet hans status som ikke-vaccineret (Covid-19) og trak sig få timer før lodtrækningen. Det efterlader os med det mest åbne felt i 20 år i Grand Slam-regi i mændenes turnering. 


Det samme gælder kvinderne, der også har et pivåbent felt efter Iga Swiatek er stoppet med at dominere. Clara Tauson er det danske håb, og hun står med en gylden mulighed for en overraskelse i første runde.

Du kan finde diverse bonusser fra bookmakerne her.

US Open mænd

Betingelserne har ændret sig igennem tiden ved US Open. I halvfemserne og 00'erne var underlaget hurtigere end de fleste andre hard court-turneringer. I 10'erne blev det markant langsommere, og Federer sagde i 2018, at han aldrig havde oplevet US Open-underlag langsommere. Det er ændret de sidste par år, hvor det er blevet hurtigere. 

Det afhænger også af temperatur og luftfugtighed. I de kommende par uger vil vi få en typisk sensommer i New York med temperaturer op til 30 grader og luftfugtighed omkring 60-70 procent. Det gode vejr giver hurtigere betingelser, mens den høje luftfugtighed gør det langsommere.  
Uagtet skal man have for øje, at det er blevet hurtigere igen, hvilket skal begunstige spillere med en stor serv. 

Daniil Medvedev er forsvarende mester og favorit. Men russeren har ikke lignet sig selv i denne sæson, så vi er formentlig på udkig efter spots imod verdensetteren. 

De to favoritter

Man kan ikke komme udenom disse to, da det betyder så meget, at man før er gået hele vejen i en Grand Slam. 

Daniil Medvedev vandt titlen i 2022 og har været i to finaler samt en semifinale de sidste tre år. Han har en evne til at finde sit højeste gear på denne tid af sæsonen. 

Der er dog flere ting, der bekymrer mig i forhold til et spilforslag på Medvedev:

Han har ikke kunnet kapere presset som værende nummer 1 i verden. Nu er han den jagtede fremfor Novak Djokovic.

Han lavede 11 dobbeltfejl i kampen mod Tsitsipas i Cincinnati, hvor han tabte i semifinalen. Ofte sidder det mentale i selve serven, så det skal være en bekymring. 

Medvedev er 1-6 i de syv sidste finaler. Det er også en mental faktor, der skal tages med i ligningen. 

Rafael Nadal kræver ingen introduktion, og han har fået en fremragende lodtrækning. På engelsk kaldes det en cakewalk. Det er netop det, som Rafa har brug for. Han kan spille sig relativt problemfrit ind i turneringen. Problemet for Nadal er, at han ikke har spillet mere end én kamp siden Wimbledon. 

Nadal har vundet US Open fire gange, så det er indiskutabelt et sted, hvor han føler sig godt tilpas. 

Det er kommet frem, at der er nogle komplikationer i forbindelse med hans kones graviditet. Noget, der kan få ham til at forlade US Open. Det skal man have i baghovedet, hvis man investerer i et spansk spilforslag. 

Der er mange faretegn hos de to åbenlyse favoritter, hvorfor det ikke bliver til spilforslag fra min side grundet de lave odds. 

Australsk rebel og spansk komet blandt forfølgerne 

Nick Kyrgios fortalte efter Wimbledon, at det var godt, at han ikke vandt finalen, for så havde hans motivation været væk fremadrettet. Det kan der godt være en klog pointe i. Kyrgios har virket hævntørstig efter nederlaget til Djokovic ved Wimbledon. Det er blevet til en titel i Washington og generelt meget mere stabilitet i hans spil. 

Lodtrækningsguderne har dog ikke skånet Kyrgios, og han møder barndomsvennen Kokkinakis i første runde. Derefter kan Bautista Agut og Medvedev vente tidligt i turneringen. Alene det faktum holder mig fra et spilforslag på australieren. 

Carlos Alcaraz får lidt for meget kredit i markedet efter min smag, men spanieren har et brutalt topniveau, der kan slå alle spillere på en given dag. Og så har Alcaraz nogle voldsomme fighteregenskaber. Han har ikke tabt en eneste kamp i 2022 uden at have tilkæmpet sig et sæt. 

Det er et spørgsmål om tid for det spanske vidunder, men jeg tror ikke, at hans tid til et spilforslag i Grand Slams er kommet endnu. 

Foto: JACK GUEZ AFP

Holger Runes krise

Danske Holger Rune har vundet to kampe siden det berømte run ved French Open. Det er heller ikke ligefrem navne, der skal fremhæves med sort på CV'et, som danskeren har slået. Benoit Paire og Fabio Fognini, der er to spillere uden megen rygrad, når det går nedad bakke. Selvom jeg har dykket ned i nuancerne og fundet fremskridt, når man ser på de enkelte kampe, hvor Rune har tabt, så vil disse nederlag påvirke danskeren.

Han bliver også set i et nyt lys efter French Open. Nu stilles der forventninger til ham, og det har han indtil nu ikke kunnet indfri. 

Rune har fået en middel lodtrækning i min bog. En første kamp mod Peter Gojowczyk som han skal kunne slå. I anden runde kan det blive en stor bane mod hjemmebanefavoritten John Isner. Amerikaneren brød selv igennem ved US Open, da han slog Andy Roddick for mange år siden. I tredje runde hedder den formentlig Cameron Norrie. En stor mundfuld, men Holger var godt med i deres sidste indbyrdes møde i Cincinnati. 

Odds på Holger Rune er 501 som samlet vinder, og vi skal tilbage til Australian Open 2002 for at finde en vinder i den kategori af odds i vindermarkedet i Grand Slams. Det var svenske Thomas Johansson, der slog Marat Safin i finalen. 

Holger Rune odds: Vinder US Open Højeste odds Bookmaker
Holger Rune vinder US Open 501,00

Odds på Holger Rune ved US Open er senest opdateret fredag den 26. august klokken 12.33.

Spil på Holger Rune hos Betfair Sportsbook

Du kan her læse mere om, hvordan du gratis kan livestream Holger Rune ved US Open

Spilforslag til mændenes US Open 

Det bliver en mand med erfaring langt fremme i Grand Slams, der bliver mit spilforslag: 

Stefanos Tsitsipas til at vinde US Open: Odds 14,00 ved Betfair Sportsbook*

Jeg har set fremskridt ved Tsitsipas, siden han indledte samarbejde med den tidligere topspiller Mark Philippoussis. Han slicer markant mere og mere aggressivt. Han fik en vigtig mental sejr, da han slog Medvedev i semifinalen i Cincinnati og implementerede denne taktik med slice. 

Lodtrækningen indtil semifinalen er god, og jeg forventer at se Tsitsipas som minimum blandt de sidste fire. 

Eneste større ulempe er hans manglende evne til at vinde finaler. Han er 3-13 i 16 finaler over ATP 250-niveau. 

Betværdi: 112% 

Langskud til mændenes US Open: 

Formstærk kroat er langskuddet: 

Borna Coric til at vinde US Open: Odds 31,00 hos Betfair Sportsbook*

Borna Coric blæste tennisverdenen omkuld, da han vandt turneringen i Cincinnati. Den kompetente kroat har været ude længe med skade, men tilbage i 2018 blev han spået en gylden fremtid.

Det har han også bevist, og han er en af tre spillere, der har en positiv indbyrdes rekord mod Nadal, hvor der er spillet minimum fem kampe. Han har slået Roger Federer i en finale på græs. Han har også fejret succes i Davis Cup med en titel, hvor man er presset mest mentalt. Det er fortællingen om en spiller, der er ekstremt mentalt stærk, hvilket kræves for at gå hele vejen i en Grand Slam.

Bortset fra en potentiel tredje runde mod Alcaraz står han overfor en fin lodtrækning i New York. 

Betværdi: 124% 

 Følg Klaus F's spilforslag hos Betfair Sportsbook

US Open kvinder

Hvis det er åbent i mændenes lodtrækning, så kan kvinderne også være med. Især fordi Iga Swiatek er begyndt at være menneskelig og har tabt en del kampe på det seneste. 

Sidste år havde vi måske den mest overraskende Grand Slam-finale i nyere tid. To spillere, der begge lå over odds 200 til at vinde US Open mødtes i finalen. Britiske Emma Raducanu vandt over Leylah Fernandez. 

Vi har også dansk deltagelse på kvindesiden i år i form af Clara Tauson, der er på vej tilbage efter en skadepause. Danskeren lægger ud med et brag mod Garbine Muguruza. 

Hvor står Swiatek henne?

Iga Swiatek var ubesejret 37 kampe i træk, inden hun tabte til Cornet ved Wimbledon. Hele den "rejse" som ubesejret og titlen ved French Open har ikke kun kostet fysiske kræfter. Det har også kostet på den mentale konto. Swiatek ligner ikke sig selv for tiden. Ser man på det spiltekniske, så kan der godt argumenteres for, at de amerikanske hard court-baner har været for hurtige til polakken.

US Open ligger heller ikke optimalt for verdensetteren, der aldrig har været forbi fjerde runde i New York. Selvom markedet har mistet noget tro på hende, så er hun stadigvæk favorit i sådan en grad, at jeg aldrig kunne lande et spilforslag på Swiatek. 

Cori Gauff skal slå til nu

Vi er kommet dertil, hvor der ikke længere er en Grand Slam-diskussion, uden Cori Gauff er inde i billedet som bejler til titlen. Amerikaneren er stabil og formstærk. Hun slog Sabalenka og Rybakina i Toronto, og hvis hun kan få serven til at fungere, så kan der godt vente karrierens første Grand Slam-titel i New York. 

Når man samtidig ser på et felt af spillere, der ikke præsterer kontinuerligt, og vi mangler en stærk top i WTA, så er det nu Cori Gauff kan gøre det på hjemmebanen. 

Gauff var i finalen i Paris mod Swiatek, hvor hun var chanceløs men på hard court i hjemlandet, skal hun stå bedre. 

Den amerikanske komet har dog en skuffende US Open-historik og trak sig med skade fra Cincinnati, hvilket holder mig væk fra et spilforslag. 

Clara Tauson i topbrag

Det ligner lidt samme opskrift som ved French Open 2020 for Clara Tauson. Her mødte hun Jennifer Brady, der var en stjerne på det pågældende tidspunkt og havde alt at tabe. Hun var på udebane på rødt grus i Europa, hvilket gav Tauson den afgørende fordel. Nu møder hun Garbine Muguruza, der er inde i en monumental krise. Hun har været i tårer efter nederag og kommet med undskyldninger for sit dårlige spil på sociale medier. Uanset er hun et kæmpe navn, og Tauson vil igen gå ind med "alt at vinde"-mentaliteten. 

Den anden seedede spiller i Tausons del af lodtrækningen, er Kvitova. Tjekken døjer med astma og har altid haft det svært med høj luftfugtighed. Der vil danskeren bestemt ikke være uden muligheder. Tager vi klaphatten helt ned over ørerne, venter der måske en kvartfinale mod Iga Swiatek på Arthur Ashe Stadium - det største tennisstadion i verden. 

Odds på Clara Tauson ved US Open kan fås helt op til odds 201 som turneringsvinder. Men hvorfor skulle danskeren ikke kunne overraske, når Emma Raducanu gjorde det sidste år? Tauson slog Raducanu i en finale på hard court en uge før US Open sidste år...

Clara Tauson odds: Vinder US Open Højeste odds Bookmaker
Clara Tauson vinder US Open 201,00

Odds på Tauson er senest opdateret fredag den 26. august klokken 12.41.

Spil på Clara Tauson hos Betfair Sportsbook

Du kan livestream Tauson gratis ved US Open. Læs mere her.

Spilforslag til kvindernes US Open

Fransk momentum er kodeordene i dette spilforslag: 

Caroline Garcia til at vinde US Open: Odds 18,00 

Garcia blev for nogle år siden spået en fremtid som nummer 1 i verden af selveste Sir Andy Murray. Det levede hun ikke op til, og hun havde nogle svære sæsoner. Men i Cincinnati ramte hun alt og gik fulstændig suverænt igennem turneringen. 

Tager hun det momentum med til New York, så går hun minimum til en semifinale. Og derfra vil alt kunne ske. Det er en type som Garcia, der skal udnytte svagheden i toppen af WTA nu. 

Lodtrækningen indtil kvartfinalen, hvor Halep eller Gauff kan vente, er gavmild ved franskmanden. 

Betværdi: 108% 

Langskud til kvindernes US Open

En tidligere finalist er dette års langskud herfra: 

Madison Keys til at vinde US Open: Odds 26,00 hos Bet365*

I Cincinnati viste Keys, hvorfor hun har stået i en US Open-finale før. Den slagkraftige amerikaner kan slå igennem stort set alle spillere. Hun nåede semifinalen og slog blandt andet Iga Swiakek på vejen. 

Keys var i finalen i 2017 i New York, og hun er kun røget ud én gang før tredje runde siden 2015. 

Hvis alt flasker sig for Keys, så kan hun godt gentage 2017 og måske komme over den sidste hurdle. 

Betværdi: 104% 

Følg Klaus F's spilforslag hos Bet365 


Bettingråd til US Open

Historisk set er det for mig ekstremt udfordrende at slå markedet i de første par runder ved US Open. Markedet er knivskarpt modsat i de mindre turneringer. Her ville jeg personligt holde på skillingerne, og i stedet iagttage nogle trends.

Vær meget opmærksom på spillere, der lige har været langt i de mindre turneringer her op til US Open. De betaler ofte prisen, når de ankommer til en Grand Slam efterfølgende. Især fordi, de spiller i ekstreme betingelser (temperaturer og luftfugtighed) i USA, og det slider ekstra på kroppen. 

Du kan læse alle eksperttips fra BetXperts ekspertpanel her.

Regnskab:

Spil i alt: 139
Vundne spil: 22
Tabte spil: 117
Profit: -7,39
Tilbagebetalingsprocent: 96

Ofte stillede spørgsmål

🔎 Hvornår spilles US Open?
US Open spilles fra den 29. august til den 11. september. 

🔎 Hvem viser US Open? 
Du kan se US Open hos discovery+ og Eurosport. Det er også muligt at livestream US Open gratis hos en bookmaker.