Fra ’Cupcake’ til ’Uncle Creepy’ til ’The Last Emperor’. Kælenavne er både et sjovt og vigtigt element i promoveringen af de enkelte kæmpere. Få kæmpere har dog tilegnet sig et mere passende kælenavn end ’The Notorious’ Conor McGregor. Titler, knockouts, penge, trash-talk og skandaler har fulgt den irske verdensstjerne siden hans dage i Cage Warriors.

15 måneder har passeret, siden McGregor sidst optrådte i oktagonen. Her måtte han tappe ud, da Khabib Nurmagomedov fangede ham i et neck crank, hvilket blev efterfulgt af skandaløse scener, hvor russeren hoppede ud af buret og angreb McGregors ven og jiu jitsu-træner, Dillon Danis. Dette udmøntede sig i et kæmpe slagsmål, store bøder og lange karantæner. Natten til søndag d. 19. januar vender ’The Notorious’ endelig tilbage i et opgør mod en gammel rival – den rekordsættende, amerikanske fanfavorit Donald ”Cowboy” Cerrone.

Spil på McGregor vs. Cerrone hos bet365 her

Rivaliseringen mellem McGregor og Cerrone går år tilbage, da de to røg i totterne på hinanden til en pressekonference kort før McGregors kamp imod José Aldo. Her advarede ireren letvægtsdivisionen (hvor Cerrone havde en planlagt titelkamp) om at holde sig klar, da han frygtede, at Aldo ville trække sig fra deres opgør på ny. McGregor udtalte endvidere: “I have my eye on that 155-pound division and I see them all stuck in the mud in there.”

Hertil svarede Cerrone, at McGregor ville få klø, hvis han rykkede op, da de var for store og stærke for en fjervægter. Som årene gik, vandt McGregor både bæltet i fjervægt og letvægt, mens Cerrone rykkede op til weltervægt med stor succes. En kamp mellem to stjerner begyndte at virke usandsynlig, efter McGregor både trådte ind i boksning, whiskey-branchen og fik nye ærkefjender i Nate Diaz og Khabib. Men i januar 2019 knuste Cerrone den rapkæftede Alexander Hernandez, hvilket fik McGregor til Twitter-tasterne:

Og nu er datoen for et møde mellem de to kamphaner så endelig sat - dog med en større gensidig respekt end tidligere set. Opgøret er ikke en titelkamp, men det åbner dog op for mange spørgsmål, og resultatet kan få betydning for adskillige vægtklasser.

De bedste odds på McGregor vs. Cerrone

OBS: Odds er opdaterede 16. januar klokken 16.30.

Spil på McGregor vs Cerrone hos NordicBet her

Spiltanker

Bookmakerne forventer, at McGregor vinder via KO/TKO forholdsvis hurtigt, og jeg er ikke uenig – det er det mest sandsynlige udfald. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke ser nogen værdi i de nuværende odds på hverken irsk sejr eller KO/TKO.

Både hjerte og hjerne siger McGregor, men visse kredse af MMA-verdenen omtaler nærmest ikke Cerrone, da de bare ser ham som en let vej tilbage for McGregor – det gør jeg ikke. Hvis der er værdi på det nuværende marked, er det IMO på ham, men er det nok? Cerrone-submission til odds 8 er den frække, men min overordnede chancevurdering går frem og tilbage, i takt med jeg dykker ned i match-uppet. Kom gerne med input i kommentarerne.

Selvom undercardet ikke indeholder andre superstjerner, er der dog flere spændende opgør i vente:

Holly Holm vs Raquel Pennington – Holm via point til odds 2,10 hos Bet365*, Unibet* og Bethard.

Andre Fili vs Sodiq Yusuff – Yusuff-sejr til 1,77 hos Unibet* og MrGreen

Anthony Pettis vs Carlos Diego Ferreira – Kampen går IKKE tiden ud til 2,20 hos Unibet*.

Maycee Barber vs Roxanne Modaferri – Nærmest historisk lavt odds på Maycee Barber (1,06).

Match-up:

Stilistisk er opgøret yderst interessant på trods af adskillige fans’ forudsigelse om, at det bliver a walk in the park for McGregor.

Irerens præcision og timing, kombineret med slagstyrken, han generer i sin venstre hånd, fremstår da også som et stilistisk mareridt for Cowboy. Cerrone har gennem årene haft det svært imod southpaws og hurtige startere som fx Masvidal og Till, der begge stoppede ham tidligt. Endvidere er hans kæbe om end ikke skrøbelig, men den efterlades ofte meget åben.

Efter Diaz-kampene i weltervægt begyndte folk at spekulere i, om irerens slagstyrke var en anelse overvurderet. Svaret kom dog prompte, da McGregor ydmygede den hårdføre Eddie Álvarez og erobrede letvægtstitlen i en imponerende opvisning. Dette gjorde ham til den første kæmper i UFC-historien til at holde bæltet i to vægtklasser samtidig.

Cowboy er selv en glimrende teknisk striker, men især i de første to-tre runder bør han få det svært stående, hvis ikke han formår at holde McGregor på afstand. Cerrones defensiv har klare huller: Han er meget flad på fødderne, bevæger ikke sin overkrop nok til at forvirre modstanderne, og afstandsbedømmelsen sker oftest via spark og med hænderne tæt ind til kroppen. McGregor er derimod bevægelig, uortodoks, lynhurtig og står i en bred karate-stance. Men, men, men … Man bliver ikke den mest vindende UFC-kæmper nogensinde uden et varieret arsenal – og det har Cerrone.

McGregor har et undervurderet takedown-forsvar (70 procent), men Cerrone får heller ikke den kredit for sin brydning og grappling, som han fortjener. Amerikaneren besidder fremragende jiu-jitsu og har vundet 17 kampe via submission. Jeg håber, vi får de to kæmpere at se i clinchen, hvor begge excellerer. McGregor skal dog være meget varsom med Cerrones double leg-takedowns, chokes, knæ og ikke mindst spark, som kan blive et afgørende våben.

Hvor McGregor ofte disker op med alsidige og uortodokse sparketeknikker, så afgør Cerrone kampe via spark til tindingen, der mest af alt lyder som et baseballbat eller en fluesmækker på en lædersofa. Hans knockouts imod Hernández, Rick Story og Matt Brown illustrerer til perfektion, hvordan spark bør sættes op, og hvor giftig den mand er. Èn fejltagelse, og ireren kan komme i alvorlige problemer. Ydermere har McGregor et ry for at gasse ud sent i kampene, men jeg synes, dette er en overdrivelse. Cerrone besidder ikke en gastank som Nate Diaz eller fysisk styrke som Khabib, som ville dræne energien for enhver kæmper.

Dog er det værd at notere, at Cerrone har kæmpet fem gange siden McGregors opgør med Khabib. McGregor er dog kendt for at være en træningsnarkoman, der altid holder sig i form, og i optakten til denne kamp har han virket som en ny kæmper, der har genfundet det, som bragte ham til toppen: passion og kærlighed for sporten. Han udtalte således til TheMacLife, at han er sikret for livet og ikke gider indgå i det politiske spil med UFC, som var medvirkende til at fjerne fokus fra hans kampe. Om dette er sandt, vil tiden vise, men hans såkaldte 2020-sæson indledes med et brag af en kamp!   

Spil på McGregor vs Cerrone hos Unibet her

Scenarier

Som nævnt indledningsvis kan kampen få betydning for flere vægtklasser. Dette grundet McGregors superstjerne-status og evne til at generere PPV-salg. Lad os prøve at tage et kort blik på, hvilke mulige scenarier der kan udfolde sig efter slaget:

McGregor-sejr: Præsidenten for UFC, Dana White, udtalte, at hvis McGregor besejrer Cerrone, vil han være den næste i rækken til en titelkamp i letvægt. Dette skabte naturlig vrede hos visse kæmpere og fans, specielt med henblik på at opgøret imod Cerrone finder sted i weltervægt.

Kæmpere som Justin Gaethje har udtrykt sin frustration, men han kunne også meget vel blive McGregors næste modstander i så tilfælde, specielt hvis Khabib vinder over Tony Ferguson i april. Khabib kæmper ikke under ramadanen, og McGregor vil næppe være inaktiv fra januar til efteråret, hvis han forbliver skadefri. Skulle Ferguson besejre Khabib, ville en kamp imod McGregor være oplagt engang i sensommeren. Ferguson har, som så mange andre, kaldt McGregor ud i interviews, og kampen ville give mening for begge parter – både sportsligt og økonomisk.

En sejr i weltervægt vil også kunne sætte McGregor op imod brandvarme Jorge Masvidal eller den forsvarende mester, Kamaru Usman. Det ser jeg dog som mindre sandsynligt, men slet ikke utænkeligt.

Cerrone-sejr: Et irsk nederlag ville være forfærdeligt for McGregors aktie og popularitet. Han har alt at tabe. Når det er sagt, så tror simpelthen ikke på, at et nederlag er ensbetydende med karrierestop. McGregor har kæmpet sig op fra støvet for mange gange før til at slutte sin karriere med et nederlag. Han kunne meget vel tage en hurtig turn-around-kamp imod fx Dos Anjos, Iaquinta eller en rubber-match imod Nate Diaz. Enhver drøm om en titelkamp eller rematch imod Khabib vil dog være knust.

Cerrone kan allerede glæde sig over en stor økonomisk gevinst uanset udfaldet af kampen, men selv med en sejr vil han næppe befinde sig i en titelkamp, før han tilkæmper sig yderligere sejre. Her vil en kamp imod Dustin Poirier være et godt bud.

Eventet er blevet kritiseret en anelse for at være tyndt besat, men McGregor-kampe er bare must see-underholdning. Begge kæmpere er kommende Hall of Famers, hvis kampe altid leverer. Så når nu UFC-sæsonen 2020 endelig skydes i gang den kommende weekend, hvem bedre end disse to legender til at starte showet i ’The Fight Capital of the World’? Jeg glæder mig som et barn til igen at høre Bruce Buffer skråle: Iiiiiiiiiit’s time!

Spil på McGregor vs Cerrone hos Betfair her