Tottenham - FC København (4/11) - Odds og spilforslag
FC København skal på en ny, svær opgave i Champions League tirsdag d. 4. november, når de danske mestre møder Thomas Frank og Tottenham på Tottenham Hotspur Stadium i 4. spillerunde. Efter to nederlag og én uafgjort i de tre første kampe skal FCK gerne have point på kontoen, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om videreavancement i turneringen. Og det er ikke det værste tidspunkt for københavnerne at møde Tottenham, der både døjer med skader, svingende præstationer og en snert af utilfredshed i truppen. Hvem vinder kampen? Se de seneste odds på kampen og få vores spilforslag her.
Tottenham - FC København odds
Der er ikke meget at tage fejl af hos bookmakerne: Tottenham er kæmpe favoritter til at slå FCK i Champions League tirsdag aften. Det gennemsnitlige odds på en sejr til Tottenham ligger pt. helt nede omkring odds 1.43. Bookmakerne vurderer altså, at englænderne har omkring 70% chance for at vinde opgøret. En sejr til FCK giver derimod helt op til odds 8.00. Det er voldsomme odds, når man tænker på, at Tottenham ikke ligefrem spiller som Barcelona i øjeblikket. På den anden side, så møder de også et svingende dansk mandskab, som tabte 2-0 til Qarabag FK på udebane. Sammenlign selv bookmakernes odds på Tottenham - FCK herunder.
Chancevurdering
| Tottenham | Uafgjort | FC København |
| 69,9% | 21,3% | 13,2% |
Spilforslag: Tottenham vinder (-1 handicap) til odds 2.15 hos Expekt*
Selvom Tottenham langt fra har imponeret på det sidste, døjer med skader i offensiven og har en småfesen hjemmebanestatistik, så giver det stadig god mening, at de er så store favoritter mod FCK. Tottenham har fået styr på skadeproblemerne i forsvaret, og det burde give dem stabilitet til at blæse til angreb mod FCK, som nok mest af alt vil stå tilbage og satse på en god defensiv. Problemet for FCK er bare, at det der med en stabil defensiv ikke rigtig fungerer i øjeblikket. Slet ikke i Champions League, hvor de har lukket otte mål ind i de tre første kampe - to ude mod Qarabag. Så selvom Tottenham mangler flere profiler i angrebet, så har jeg ikke meget tro på, at FCK kan holde stand mod Tottenham, som måske samtidig vil se en mulighed for at give den gas og spille en god kamp efter de seneste kedelige præstationer. Et spil på Tottenham til at vinde med minimum to mål til odds 2.15 bliver spilforslaget herfra.
Optakt
Både Tottenham og FCK jagter tiltrængte point, når de to hold møder hinanden på Tottenham Hotspur Stadium i 4. spillerunde af Champions League. Tottenham har med hiv og sving vundet én kamp i spillet to uafgjort i de tre første kampe i turneringen, mens det er blevet til to nederlag i træk i Premier League.
FC København har, efter et flot uafgjort resultat hjemme mod Bayer Leverkusen, tabt til både Qarabag og Borussia Dortmund. Neestrups mandskab spillede en hæsblæsende 6-måls kamp mod sidste sæsons Champions League-finalister fra Dortmund, da tyskerne gæstede Parken den 21. oktober. Men fire af scoringerne røg i FCK-målet.
FCK er nu ét af fire hold med kun ét point efter tre kampe. Nuvel, Leverkusen og Dortmund er bestemt ikke lette kampe, men de danske mestre skulle have gjort det bedre ude mod Qarabag. Nu ligger de nummer 32 i stillingen, og det er svært at se dem forbedre den placering tirsdag aften mod Tottenham.
Faktisk har FCK aldrig slået et engelsk hold på udebane i nogen turnering. I Champions League gruppespillet har de kun vundet to af deres seneste 21 udekampe og tabt hele 15 af dem.
Følg opgøret på TV3+ fra kl. 21.00.
Holdnyheder
Tottenham fik en katastrofal start på kampen mod Chelsea, hvor Lucas Bergvall måtte udgå allerede efter syv minutter med en hjernerystelse. Ifølge protokollen forventes han ude til efter den næste landsholdspause.
Svenskeren slutter sig til en lang skadesliste: Yves Bissouma (ankel), Dominic Solanke (ankel), Radu Drăgușin (knæ), Dejan Kulusevski (knæ), James Maddison (knæ), Ben Davies (lår), Kota Takai (lår) og Archie Gray (lægmuskel). Derudover er Mathys Tel ikke spilleberettiget i Champions League.
Til gengæld kan Thomas Frank glæde sig over at have Wilson Odobert, Cristian Romero og Destiny Udogie tilbage. Det samme gælder Xavi Simons, selv om han både blev skiftet ind og ud igen i weekendens kamp.
Djed Spence og Mohammed Kudus fik begge småskader i London-derbyet, men de forventes at være klar til at starte inde mod FCK.
FC København kommer ikke i stærkeste opstilling. Thomas Delaney, Oliver Højer, Magnus Mattsson, Rodrigo Huescas og Birger Meling er alle ude af opgøret.
Og så måtte Marcos Lopez desuden også udgå i weekenden, mens Gabriel Pereira er tvivl som, efter han meldte fra pga. sygdom.
Forventede startopstillinger
- Tottenham Hotspur: Vicario; Porro, Romero, Van de Ven, Udogie; Palhinha, Sarr; Kudus, Simons, Odobert; Richarlison
- FC København: Kotarski; Suzuki, Hatzidiakos, Garananga, Zagué; Larsson, Lerager, Clem, Achouri; Moukoko, Elyounoussi
Head-2-head
Tottenham og FCK har mødt hinanden én gang før: I en træningskamp på Nya Ullevi i Sverige torsdag den 15. juli 2004. Kampen sluttede 2-2.
Bookmakere med Tottenham - FCK odds
Se flere odds på kampen mellem Tottenham og FCK hos disse danske betting sider:
100 % velkomstbonus op til 1.000 DDK
Regler og vilkår: Vi henviser til Campobet hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Back up-spil op til 1000 DKK
Yderligere vilkår
Dette tilbud gælder kun for nye kunder. Registreringsbonus kampagnen kører fra kl. 0:00 (CET) d. 24.03.2025 til 23:59 (CET) d. 31.12.2026
Regler og vilkår: Vi henviser til Bwin hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.
Ofte stillede spørgsmål
Se svar på spørgsmål om Tottenham - FCK her.
Hvornår spiller FCK mod Tottenham?
Tottenham - FCK fløjtes i gang kl. 21.00 dansk tid.
Hvor kan man se Tottenham - FCK?
Tottenham - FCK vises på TV3+ og Viaplay.
Hvem er favorit til at vinde i kampen mellem Tottenham og FCK?
Tottenham er store favoritter til at vinde opgøret mod FCK. Med udgangspunkt i oddsene vurderes Tottenham til at have omkring 70% chance for at tage alle tre point.



Tilføj kommentar