Danmarks bedste spilleside og Danmarks bedste fodboldtipper. Før eller siden skulle de jo indgå en alliance, det lå ligesom i kortene...

Og nu sker det altså – til gavn for BetXperts læsere: I juli og august vil tipsveteranen Torben N. Sørensen slå sine kompetente folder som gæstetipper og artikelskribent her på siden.

Flotte overskud

44-årige Torben Sørensen er især kendt fra TIPS-bladets spalter hvor han de seneste syv år har øst af sin viden om fodbold og vist sin næse for fiduser.

Han indstiftede ved årsskiftet 2004/05 et regnskab som løbende monitorerede tilbagebetalingen af hans spilforslag i bladet. Resultatet blev 108,0 % det første år. I 2006 lød det på 113,1 %. Første halvår af 2007: 129,5 %.

Torben Sørensen er som bekendt stoppet på TIPS-bladet – bl.a. for at hellige sig arbejdet for pokerrummet/bookmakeren PokerSaints som han har været med til at starte.

CL, Toto og UEFA Cup

BetXpert har fået lov til at låne ham i denne sommer hvor han især vil komme med tip til de europæiske klubturneringer. UEFA Cuppen, Champions League og Intertoto Cup.

Torbens første tip på BetXpert.com er blevet lagt på siden denne onsdag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/

Mailingliste

Husk at skrive dig på mailinglisten for "Torbens Corner" - det gøres inde på siden (se den gule boks i øverste højre hjørne), så du kan få et praj når nye tip foreligger.

Hold også øje med artikelsektionen: Allerede i dag, onsdag (ud på eftermiddagen), smækker vi to Torben-artikler på. Emner: Spillefilosofi og Intertoto.