Det danske spillemarked står foran en voldsom forandring. Meget tyder på, at Danske Spil* indenfor maksimalt to år vil miste sin monopol-særstatus, og at flere konkurrerende bookmakere vil få adgang til det danske marked. Hvad kommer det til at betyde i praksis?

Torben N. Sørensen har i denne kommentar taget pulsen på, hvad der foregår bag kulisserne, og hvad de danske spillere har i vente.

Monopolet står for fald
Danske Spil*, eller Tipstjenesten, som den danske spille-mastodont stadig går under i folkemunde, er på vej til at få sit monopol ophævet.

Alt tyder på, at Danmark står foran en udlicitering af flere tilladelser til at udbyde spil til danskerne, således at Danske Spil* ikke længere vil være eneherskende på markedet.

Denne monopol-status, som Danske Spil* indtil videre har nydt godt af, har i praksis været mere af navn end af gavn, idet en stadig støt stigende mængde danskere gennem de seneste 10-15 år har valgt at lægge deres spillekroner hos interrnationale spiludbydere via Internettet i stedet for hos det danske spillemonopol.

Dette har indtil nu ikke været ulovligt, men fra regeringens side arbejdes der på ikke kun formelt at ulovliggøre denne aktivitet, men også at lægge praktiske barrierer ind, som vil forhindre mange i at gøre indskud hos de internationale bookmakere.

Årsagen til, at regeringen ser sig nødsaget til at ophæve Danske Spils monopol, skal findes i Bruxelles, idet EU gennem de seneste år har lagt hårdt pres på Danmark for et få ophævet det ifølge EU-lov ulovlige monopol.

Derfor er en model, hvor en lille eksklusiv gruppe af spilleselskaber udover Danske Spil* vil få licens til at operere i Danmark, undervejs.

Tre licenser?
Skal man gætte kvalificeret og tro udtalelser fra diverse politikere, kunne det ligne, at der udover Danske Spils licens vil blive udbydt yderligere tre licenser.

Hovedtanken er, at man så vil opfylde EU-lovgivningen om fri konkurrence samtidigt med, at man efter bedste evne vil forsøge at forhindre danskerne i at gamble hos andre udbydere end dem, der har fået tildelt licens.

I princippet vil alle spilleselskaber kunne byde ind på at få en licens, men i praksis vil gruppen af interesserede formentlig være temmelig smal.

Det står endnu ikke klart, hvad kravene bliver for at få licens, men kigger vi på økonomien først, så bliver der næppe tale om nogen ublu høj investering for de pågældende selskaber ”up-front”, altså for at få licensen. Til gengæld vil disse bookmakere opleve en væsentligt højere omsætnings- eller eventuelt overskud-beskatning, end de er vant til.

Kigger vi på de vilkår, Danske Spil* lever under, som det er nu, så er der på Oddset (Den Lange, etc.) en generel 76 procents tilbagebetaling til spillerne, hvilket er lavt set i forhold til det internationale marked, men den er 100 procent forståelig. Danske Spil* er under økonomisk pres fra Christiansborg og interesse-organisationer som DGI o.lign. for at levere penge, det både til statskassen samt ikke mindst, så der bliver mange ”tips-midler” til uddeling.

Der er næppe grund til at tro, at regeringen i sit licentations-udspil vil slække voldsomt på kravene til nye udbydere.

Umiddelbart kunne det nye set-up - tre licenterede konkurrenter til Danske Spil* - jo lyde forjættende, både for de liberalt tænkende - monopolet bliver brudt - for dem, der kærer sig om at overholde EU-lovgivningen, og også for statskassen og tipsmiddel-modtagerne (større omsætning = flere penge til statskasse og tipsmiddel-modtagere) samt for de mange gamblere, som i mange år har ønsket Danske Spils monopol ophævet.
Spørgsmålet er imidlertid, om det kommer til at gå sådan.

Interessenterne
Der er tre interessegruppe eller -grupperinger i dette spil.

- Staten og tipsmiddel-modtagerne, som er tæt knyttede (hvis ikke diverse sports-, kultur-, politiske ungdoms-foreninger og andre organisationer fik penge fra tipsmidlerne, skulle de jo støttes via stats-tilskud)

- Spiludbyderne (de bookmakere, der får licens)

- Spillerne

Rækkefølgen, jeg nævner de tre grupper i, er ikke tilfældig. Prioriteringen af de tre gruppers interesser kommer givet til at foregå i ovennævnte rækkefølge.

Der er næppe tvivl om, at staten og tipsmiddel-modtagerne vil søge at holde fast på deres del af kagen. At tro andet, vil være naivt.

Så kommer vi til de potentielle spil-udbydere. Flere større spille-selskaber med engelske Ladbrokes i spidsen har i adskillige år arbejdet for at få Danske Spils monopol fjernet, og de har med EU-lovgivingen i hånden haft en god sag. Og nu lader det så til, at de står foran at nå målet.

Men hvad bliver det egentlig, de opnår?

Skulle jeg à tempo pege på tre sandsynlige interesserede i licens-erhvervelse, ville jeg sige Ladbrokes, Unibet* og måske bwin*, og lad mig starte med at beskrive, hvorfor netop de tre er gode bud.

Bookmaker-profil
For det første er det ret oplagt, at kun EU-baserede spiludbydere vil få chancen, og det begrænser allerede feltet.

Dernæst kræves, at spiludbyderen er af en vis størrelse, idet det ikke er i statens interesse at give licens til mindre spiludbydere, hvis investerings-potentiale er begrænset.

Og for det tredje så er det vigtigt, at spiludbyderens profil passer til det danske marked, dvs. sige markedet set som staten vil have det. Det vil automatisk ekskludere bookmakere med høj tilbagebetaling (Asian Handicap-bookmakere f.eks.) og det af to årsager. Dels vil disse pga. den høje udbetaling næppe være i stand til at generere så stort et overskud på det voldsomt ”beskyttede” marked, som man sigter på, Danmark skal være, og dels så ville en sådan spiludbyder få de resterende licens-havere (herunder ikke mindst Danske Spil*) til at se dumme ud (en sådans udbyders odds vil være meget højere).

Derfor vil kun udbydere med en profil, som ligner Danske Spils - relativ lav tilbagebetaling, kunde-gruppe som typisk spiller doubler, tripler etc., - sandsynligvis blive udvalgt.

Det interessante bliver så, om Ladbrokes, Unibet*, bwin* (samt evt. andre med lignende profil) vil være reelt interessede...
At stille det spørgsmål kunne måske lyde lettere vanvittigt, men inden en spil-udbyder ”køber” licens i Danmark, så vil denne have kreeret en grundig business-plan.
Og det bliver rigtigt mange penge, der skal ind, hvis spiludbyderen skal være i stand til at honorere den danske stats krav og samtidig lave en god forretning.

Spørgsmålet, de interesserede spilleselskaber derfor vil stille sig, bliver, om det overhovedet er umagen værd?

Omkostningerne vil givet stige, det formentlig ret voldsomt endda, og det procentuelle overskud vil falde drastisk pga. stats-afgifterne. Så den eneste årsag til, at en spiludbyder skulle være reelt interesseret, vil være, hvis de mere eller mindre bliver garanteret, at markedet bliver ”lukket af” for alle andre end de tre-fire selskaber, der har licens.

Det gode spørgsmål er så, om det er muligt.

Bank- og server-blokade
Lovmæssigt er det relativt nemt, det kræver blot en beslutning fra Christiansborg.
Politikerne kan blokere for bank-overførsler, og de kan pålægge Internet-udbyderne at ”mørklægge” spille-sites uden licens til at operere i Danmark.

Og det sidste vil ikke være noget nyt forslag. I 2001 kom Skatteministreriet i sin betænkning ”Spil i Fremtiden” nemlig med den anbefaling til politikerne, at illegal udbud og formidling af spil på Internet (ifølge Skatteministreriet alle internationale spil-udbydere) blev tilføjet listen af ”digitale forbrydelser i Danmark”, en liste, som bl.a. omfatter kreditkort-svindel og børneporno.

Det vil ikke i princippet forhindre danskere i at gamble på disse web-sites, men det kræver dels, at de benytter udenlandske banker eller web-banker à la Neteller eller Moneybookers, samt benytter proxy-servere for at komme udenom de danske Internet-serviceudbyderes blokade. Dette - udenlandske banker eller web-banker, samt proxys - er relativt simpelt, og en række gamblere vil givet hurtigt søge denne vej. For det store flertal er der dog næppe tvivl om, at en sådan blokade vil have effekt.

”Nørder” & ”Pirater”
Det er interessant at notere sig Danske Spils administrerende direktør H.C. Madsens udtalelse og karakteristik af de danske spillere, som eventuelt kunne tænkes at omgå en ”mørklægning” af konkurrende spille-sites ved at benytte en proxy-server. De er i H.C. Madsens bevidsthed ”nørder” (direkte citat) ...

Interessant - det tager ca. to minutter at downloade en proxy, og det kræver på ingen måde en doktorgrad i atomfysik.

Retorikken fra Danske Spils side leder uværgerligt tankerne hen på informations-chef Thomas Rørsigs for år tilbage notorisk brugte term om monopolets konkurrenter - ”pirater!”.

Aner man, at stillet overfor problemstillinger eller udviklinger, som Danske Spil* er magtesløs overfor, så bliver retorikken lagt an på enten at latterliggøre eller kriminalisere det og dem, man ikke bryder sig om...?

Limits
Men tilbage står, om selskaber som Ladbrokes, Unibet*, bwin* o.a. virkeligt vil være interesserede i at erhverve licens i Danmark. Udover de åbenlyse økonomiske omkostninger i form af en høj afgift, så bliver markedet måske heller ikke helt så medgørligt over for dem, som de er vant til.

Én af de ting, som Danske Spil* skal have kredit og ros for, er, at de altid har behandlet deres kunder ens. Med det tænker jeg på, at der ikke er en specielt væddemåls-limit for Peter, som ikke også eksisterer for Hans.
Her løber selskaber som Ladbrokes, Unibet*, bwin* og dens slags imidlertid ind i et problem.

Selvom de alle nægter det, så forskelsbehandler selskaber som de nævnte deres kunder, dvs. de kunder, som agerer profesionelt, typisk spiller værdi-singler, etc. Disse kunder bliver slashet i limit, ofte til et ganske latteligt niveau. Alle prof-gamblere ved, at dette er tilfældet, og selvom en dansk markedschef for en internationalt anerkendt bookmaker tidligere på tv har påstået, at hans arbejdsgiver ikke praktiserer personligt udstedte limits, ja det kan ikke andet end at få denne skribent til at trække på smilebåndet. For at sige det, som det er, så er der et godt dansk ord, som dækker en sådan påstand, og det ord er løgn.

Den slags har denne type selskaber det fint med lige nu, for de ønsker ikke prof-gamblere i butikken, men ser hellere ryggen. Får disse selskaber licens i Danmark, vil der imidlertid opstå problemer, det i hvert fald som tingene står nu.

Ifølge den danske spille-lovgivning må man ikke forskels-behandle, men jeg vil godt bide spids på, at det vil sådanne selskaber forsætte med at gøre. Det vil lede til, at spille-politiet bliver involveret - det er de ganske enkelt forpligtiget til - og hvis de ikke kan finde beviser for ”diskriminering”, så er jeg da ret sikker på, at BetXpert kan være behjælpelig.

Det kræver uhyre lidt - en tråd i debat - ”Jeg kan kun få lov at spille x kroner på dét væddemål - hvad kan I andre?” - så vil en ulovlig limitering være påvist, og bevisførelsen kan hurtigt bringes vha.et par screendumps.

Man kan måske tænke, at okay, så taber den pågældende bookmaker lidt ekstra penge til et par prof-gamblere, det kan de nok leve med, men perspektivet er større end det. En total ”af-limitering” af kunderne vil tiltrække prof-gamblere fra alle verdenshjørner, og de vil via danske proxy’s eller danske kontakter ikke få vanskeligt ved at spille.

Hvem vogter spillepolitiet?
Dét er lidt af et rædsels-scenarie, for det kan blive rigtigt dyrt og kan betyde, at en stor bookmaker som f.eks. bwin* (blot nævnt som et eksempel) vil blive tvunget til at omlægge sin odds-profil til fra som nu at spekulere i at tilbyde for lave odds på populære publikum-favoritter til at miste en stor del af deres profit. Som en oplysning kan jeg fortælle, at spille-selskaber af denne profil pga. spekulation i kunde-gruppen har større profit, end deres teoretiske tilbagebetaling egentlig burde tilsige.

Med den nuværende lovgiving kan det derfor blive betænkeligt for flere spille-selskaber at gå ind i Danmark, ikke kun pga. den markant forøgede afgift, men også fordi det risikerer at sætte en stopper for deres forskelsbehandling af kunderne.

Dét imidlertid under én forudsætning - nemlig at spillepolitiet lever op til sit job.

”Quis custodiet ipsos custodes?”, kan man imidlertid spørge - ”Hvem vogter vogterne?” Det er interessant, at spillepolitiet lige nu aflønnes udelukkende af Danske Spil*, og i fremtidens model sandsynligvis vil blive aflønnet af alle licens-havere.

Spillepolitiets opgave er at vogte både spillere og udbydere, men man kan måske have sine tvivl om, at politikerne - og dermed også spillepolitiet - vil være særligt interesserede i at opretholde Danske Spils nuværende politik om ikke at forskelsbehandle kunder. Man kan snildt forestille en del studehandler i porten - licens-haveren vil fortælle de ansvarlige politikere, at deres overskud vil stige - og staten dermed vil få flere penge i kassen - hvis det bliver okay at limitere dygtige spillere.

Det hele vil først ske i tavshed, men i bedste forståelse mellem stat og spiludbyder, og efter at der uværgeligt vil opstå offentlig polemik om, at licens-haveren overtræder spille-loven, så vil loven blive ændret. Ganske forudsigeligt.

Modsat spillernes sande interesser
Hvad så med spillerne? Tjae, ingen i dansk politik har nogensinde vist seriøs interesse for spillerne, det hele drejer sig om at få flest mulige penge i statskassen og til tipsmiddel-modtagerne, og det vil ikke ændre sig.

Derfor kan man godt glemme alt om, at der vil blive taget andet hensyn til spillerne end via massiv marketings- og reklame-aktivetet at facilitere ”penge-op-af-lommen”-øvelsen for dem. Ganske som vi ser det nu med Danske Spils massive reklame-budget.

De sande interesser for spillerne - højere tilbagebetaling og frit valg af spiludbyder - vil man ikke kun ignorere, men forsøge at hindre så effektivt som muligt.

Første skridt vil være at ulovliggøre transfers fra danske banker til spilleselskaber uden dansk licens samt at blokere ikke-licenshaveres web-sites.

Så fra at det umiddelbart lyder forjættende for danske gamblere, at Danske Spils monopol står for at blive brudt, så vil man i praksis formentlig opleve det modsatte.

Som supplement til Danske Spil* vil man få et par bookmakere, hvis ”varer” højst er marginalt bedre, til gengæld vil de nuværende relativt frie muligheder, der er for at bette hvor man har lyst, blive begrænset - det selvfølgelig medmindre man med Danske Spil-direktør H.C. Madsens ord er en ”nørd”.

Bookierne skal gøres interesserede
Der er dog ét alternativ til dette scenarie - nemlig at der ingen forandring sker overhovedet. Alt tyder på at politkerne vil udlicensere spilletilladelser... spørgsmålet er så bare, om der er nogle spilleselskaber, der vil have dem?

Det er oplagt, at et stort firma som Ladbrokes vil stå langt fremme i køen og offentligt udtale, at de selvfølgelig meget gerne vil have en licens, men alt afhænger til syvende og sidst af prisen, der skal betales. Er den for stor, dvs. hvis staten fx kræver for store afgifter... så er der måske ikke forretningsmæssig ræson i det. Og uanset hvad man måtte have udtalt tidligere, så er det pengene, der afgør beslutningen.

Derfor risikerer man faktisk, at ingen bookmakere vil være interesserede i at erhverve licens, når det kommer til stykket.

Omvendt så vil staten Danmark ikke stå særligt godt overfor EU, hvis ikke én eneste bookmaker vil være villig til at tage licens på de vilkår, de danske politikere dikterer. Derfor vil man formentlig se en del - formentlig hemmeligholdte - forhandlinger, når det kommer til udliciteringen af licenser. Både politikerne, tipsmiddel-modtagerne og de licenstilfaldende bookmakerne skal stilles tilfredse.

Spillerne? Tjae... dem vil der vanen tro næppe være nogle beslutningstagere, der tager hensyn til. Det eneste, man er interesseret i, er, at de taber mest muligt.