Der er fuldt program i Superligaen onsdag aften. Topkamp i Odense og flere vigtige kampe i den utrolige bundstrid...

 

En ægte topkamp i næstsidste spillerunde burde betyde mere end den gør i aften når TRE-FOR Park i Odense lægger græs til OBs kamp mod FC København. FCK har for længst sikret sig mesterskabet, mens OB har fem points forspring til Brøndby og FC Midtjylland på de efterfølgende pladser med seks points tilbage at spille om, og dermed er tæt på at have sikret sig andenpladsen - selvom et nederlag i aftenens kamp vil lægge pres på fynboerne, hvis Brøndby og/eller FC Midtjylland samtidig vindere.

Men selvom kampen ikke nødvendigvis har det samme tændingsniveau som den under mere normale omstændigheder ville have er det muligt at finde værdi i spil på den. FCK har vist at de ikke bare hviler på laurbærerne selvom mesterskabet er sikret og den eneste måde OB kan være sikre på at have en plads i næste års CL-kval inden de skal besøge et desperat Lyngby-hold i sidste runde, er ved at vinde denne kamp.

Vores anbefaling går dog på noget andet - nemlig på et af de mål FCK har fået sat sig i denne sæson. Angriber Dame N'Doye har scoret 25 mål i sæsonen og jagter Ebbe Sands rekord på 28 sæsonscoringer, og Nikolaj Petersen har fundet værdi i et spil på at han onsdag kommer tættere på de 28 mål. Læs Nikolajs analyse og se hans tip.

Brøndby og FCM ligger begge på 47 points, men Brøndby med en bedre målscore. Brøndby tager i aften imod de nykårede pokalmestre fra FC Nordsjælland, som med 37 points er stort set fri af nedrykning. De kan stadig nå den plads i top seks, som vil give en ekstra hjemmekamp i næste sæson - men det er næppe helt utænkeligt at pokaltømmermændene ikke har lagt sig helt efter kun tre dages pause og det bør give hjemmeholdet en fordel. Læs Nikolaj Petersens analyse og se hans tip til Brøndby - FC Nordsjælland.

FCM tager imod nedrykningstruede Randers og spørgsmålet er om pokalnederlaget fra søndag er helt ude af systemet. Hvis ikke har Randers en fin chance for at tage et eller flere points med fra heden. Derudover kan der måske stilles spørgsmålstegn ved FCMs motivation - andenpladsen er næsten udenfor rækkevidde og man kan ikke hentes bagfra, så i praksis spiller man "kun" for bronzemedaljerne, hvilket næppe er helt så motiverende som at undgå nedrykning. Tommy Shearer har fundet værdi i at gæsterne ikke forlader banen uden points. Læs Tommys analyse og se hans tip.

To hold, der uden tvivl må ærgre sig over FC Nordsjællands pokalsejr er Silkeborg og Horsens, som i tilfælde af en midtjysk pokaltriumf ville kæmpe om den billet til EL-kvalen som femtepladsen giver. FCNs sejr har stort set afsluttet Silkeborgs sæson. De spiller stadig for en plads i top 6, hvor der er tre points at give af, men derudover kan de ikke nå noget hverken op- eller nedefter. Silkeborg tager i aften imod nedrykningstruede Lyngby. Med den store motivationsforskel har Rasmus B. Olesen fundet værdi i en Lyngby-sejr. Læs analysen og se Rasmus' tip.

Horsens besøger bundproppen fra Esbjerg, som endnu kan nå redning, men kan få mere end svært ved at klare frisag. Situationen i denne kamp er næsten den samme som ovenfor, men spørgsmålet er om Esbjerg har evnerne til at komme frem og vinde kampen. Læs Nicolai Kristensens analyse og se hans tip.

Sidste kamp står mellem AaB og SønderjyskE, som begge endegyldigt kan redde sig endnu en sæson i Superligaen med en sejr i aften. Se vores forumtråd om kampen og byd gerne selv ind.

Husk i øvrigt vores Motivations-artikel, som gennemgår hvilke hold, der har noget at spille for i de sidste runder: http://www.betxpert.com/artikel/motivation-hvem-har-noget-at-spille-for

Der er også tennis!

Selvom dagen i høj grad står i Superligaens spilles der også på gruset i Paris, hvor anden runde af French Open afvikles, bl.a. med deltagelse af danske Caroline Wozniacki i dag.

Vi har i skrivende stund to tips til dagens kampe. Rasmus M. Jensen spår at Olga Govortsova tager første sæt mod Marion Bartoli, mens Kjartan Nygaard har fundet værdi i at Fabio Fognini besejrer Stephane Robert.