Der er sidste runde i de to nedrykningspuljer, hvor de fleste blot har betydningsløse kampe tilbage. I topstriden er der ikke meget at spille om, da FC Midtjylland kan sikre sig mesterskabet, hvis de får point. 

31 spillerunder er spillet, og det betyder, at Superligaen nu igen snart går over i en ny fase. I toppen spiller man fortsat fem kampe i mesterskabsspillet, mens man i bunden, i de to nedrykningspuljer, spiller sidste runde onsdag, hvorefter den står på nedrykningsdueller eller Europa League-playoff-kvalifikation.

Derfor er det vigtige forud for runde 32 i Superligaen at være meget opmærksom på, hvilke hold der stadig har motivation, og hvilke hold der nærmest er gået på sommerferie.

Randers FC - Esbjerg

Randers skal efter alt at dømme hente en sejr for at have muligheden for at tage førstepladsen i pulje 2. Kronjyderne halter et enkelt point efter Horsens, som møder Hobro samtidig. Bo Henriksens tropper er store favoritter i det opgør.

Randers er også selv store favoritter trods karantænefraværet af Simon Piesinger. Esbjerg er for længst rykket ned, og mange af spillerne er allerede på vej videre på grund af udløbende lejeaftaler eller kontrakter. Vestjyderne har tabt tre kampe på stribe, og selvom de faktisk gjorde det ok senest mod Horsens, var det tydeligt, at motivationen ikke længere er til stede.

Randers vandt en fin 3-2-sejr i Hobro, og de skal gå efter sejren mod Esbjerg for om ikke andet at lægge pres på Horsens.

1X2 odds, Randers FC - Esbjerg fB, Ons. 8. jul. 2020 kl. 18:00

Randers FC

Uafgjort

Esbjerg fB

AC Horsens - Hobro

Som nævnt ovenfor skal Horsens vinde, så er førstepladsen i nedrykningspulje 2 deres. En meget attraktiv plads, som giver store fordele i det videre forløb, og mod Hobro, der skal forberede sig på drabelige nedrykningskampe mod Lyngby, skal Horsens vise styrken.

Hobro er endda uden meget tyngde på midtbanen, da både Damborg og Cappis er ude med en klog karantæne. De fylder ekstremt meget for balancen på holdet, så et Hobro-mandskab, der kun skal kigge fremad, ligner ikke nogen sag for Horsens at køre over.

Men stadig. Odds 1,37 for en Horsens-sejr i Superligaen, det er mig bekendt aldrig set lavere. Og selvom Horsens viser god form, kan jeg aldrig se dem som så stor favorit uanset motivationen. Så kig på Asian-varianterne på Hobro, hvor jeg eksempelvis lurer på nordjyderne +1. 

1X2 odds, AC Horsens - Hobro IK, Ons. 8. jul. 2020 kl. 18:00

AC Horsens

Uafgjort

Hobro IK

Lyngby - SønderjyskE

Krise mod fest. Lyngby er i krise, det kan der for mig ikke være tvivl om. I nedrykningsspillet har de hentet ét point i fem kampe, og totalt har man hentet to point i de seneste ni Superliga-kampe. Nu venter to nedrykningskampe mod Hobro, så denne kamp skal blot overstås.

Det skal den også for SønderjyskE, der sikrede overlevelse senest og derudover lige tog sig af pokaltitlen i sidste uge. Så der er fest på tapetet for Glen Riddersholm og co. Vi kommer givetvis til at se en flok spillere på vej på sommerferie, men som spiller lystigt til.

Til gengæld kommer vi næppe til at se vildt godt forsvarsspil, vildt mange tacklinger eller hårde dueller. Der skal skånes til nedrykningskamp og ferie, så over 2,5 mål til odds 1,75 hos Danske Spil* ser rigtig fornuftigt ud.

Lyngby - SønderjyskE: Over 2,5 mål til odds 1,75 hos Danske Spil*

Ingen af holdene har noget at spille for, hvilket kan lede til en kamp, hvor markeringerne sidder løst, samtidig med at viljen til at ofre sig i tacklingerne kan være på et fjernt sted. 

OB - Silkeborg

Hævn er på agendaen for OB, der for få uger siden blev klasket 0-6 i Silkeborg. Den motivation overskygger nok, at OB siden har gjort det godt og reddet skindet i Superligaen. For OB vil helt sikkert vise, at blamagen på Jysk Park var en enlig svale.

OB er godt nok uden Ryan Johnson Laursen, Issam Jebali og Jens Jakob Thomasen, der alle er i belejlig karantæne, så de er klar til Europa League-playoff-kvalifikationen. 

Silkeborg spiller sidste kamp i Superligaen i denne omgang, så for dem handler det om at slutte godt af. De slog senest Lyngby 1-0 og har faktisk leveret et fint forår, så mon ikke de også gerne slutter af med maner.

Odds 1,62 hos Btfair Sportsbook på over 2,5 mål ser fornuftigt ud.

OB - Silkeborg: Over 2,5 mål til odds 1,63 hos Betfair Sportsbook*

OB har sikret sig 1.-pladsen i puljen, mens Silkeborg er rykket ned. Denne sidste kamp skal bare overstås, og det kan meget vel blive med løse markeringer og fordelagtige forhold for angriberne, som altid vil score mål. 

Brøndby - FC Nordsjælland

Duel om fjerdepladsen i Superligaen, efter at begge mandskaber tabte i seneste runde. Dermed er der efterhånden for langt op til AGF på bronzepladsen, så holdene må i stedet fokusere på at tage sig af fjerdepladsen i tabellen.

Brøndby spillede en tarvelig omgang fodbold i Aalborg senest og tabte fuldt fortjent 0-2. Den kamp kom efter en ellers fin periode, hvor især defensiven havde stået kompakt, men fejlene var tilbage i Aalborg.

FCN tabte for anden gang i foråret med 0-1 hjemme til FC Midtjylland, men denne gang havde FCN faktisk fortjent mere. De spillede en god gang fodbold, skabte en del chancer, men ramte bare ind i en bundsolid FCM-defensiv gang på gang.

Brøndby har et overordentligt godt tag på FCN, men odds 2,37 på blå-gul sejr giver stadig ikke værdi i min bog. Dertil er Brøndby for svingende og FCN for gode, selv uden karantæneramte Kian Hansen.

1X2 odds, Brøndby IF - FC Nordsjælland, Tor. 9. jul. 2020 kl. 18:00

AaB - AGF

AaB’s sæson er slut efter pokalfinalenederlaget til SønderjyskE. De rejste sig dog flot og slog i weekenden Brøndby med 2-0, men spørgsmålet er, hvor meget mere der er i tanken hos Jacob Friis’ mandskab.

De vandt udekampen over AGF med 4-1 for få uger siden, hvilket var en kamp, hvor AaB viste enorm effektivitet. Siden har AGF slået FC København med 1-0, og nu kan aarhusianerne pludselig øjne andenpladsen, som kun er fire point væk.

Så al motivation er på AGF’s side her, og bortset fra blamagen mod AaB hjemme har de spillet et ekstremt solidt forår. Jeg finder faktisk marginal værdi i de 2,15, som Danske Spil* og bet365* tilbyder på AGF p.t.

AaB - AGF: 2-tallet til odds 2,15 hos Danske Spil* og bet365*

AaB har ikke så meget andet end æren at spille for, alt imens at AGF har sat jagten ind på sølvmedaljerne. Motivationen kan blive afgørende til David Nielsen og kompagnis fordel. 

FC Midtjylland - FC København

Vi slutter af med braget om mesterskabet. FC Midtjylland - FC København. Ét point, så er Midtjylland mestre, og hvilken måde er bedre end ved at tage pointet mod de direkte rivaler? Det er noget, de kan lide på den jyske hede.

For få ugers siden var FCM klart bedst, da holdene mødtes i Parken, og FCM løb da også med en lidt for smal 2-1-sejr. FCM har mange strenge at spille på, og selvom FCK nu har både N’Doye og Wind tilbage, er det ikke en duo i højeste gear, FCM står over for.

FCM har en ekstremt solid defensiv, som igen og igen holder nullet, hvilket danner basen for Ulvenes flotte resultater i denne sæson. Jeg tror dog ikke på, at vi vil se FCM fedte et kryds hjem. De vil vinde mesterskabet fra angrebsposition, så de går 100 procent efter sejren.

Kommer FCM først foran, skal FCK satse alt, både for at holde lidt liv i mesterskabskampen, men også fordi AGF presser sig på bagfra. Så forvent en underholdende og angrebsivrig kamp med over 2,5 mål, hvilket fås til odds 1,88 hos NordicBet*.

FCM - FCK: Over 2,5 mål til odds 1,88 hos NordicBet*

Hjemmeholdet kan nøjes med uafgjort, men bliver der først prikket hul på målbyldeni én af enderne, kan det hurtigt forvandle sig til en mindre målfest.