Nærkampene bliver indædte, tacklingerne kommer til at synge lidt ekstra, og der vil blive delt godt ud af både gule og røde kort. Der er ikke færre end seks store fodbold-derbies denne weekend. BetXpert dækker dem alle - få overblikket her og se, hvad du skal spille.

England

Arsenal - Tottenham (kl. 13,45 lørdag)

Londonklubbernes fans har et had-kærligheds-forhold til hinanden - bare uden kærlighed! Forvent et hårdt spillet opgør med smædesange på lægterne. Vi forudser et målrigt opgør mellen de to offensive hold. Se tippet her

Everton - Liverpool (kl. 18,30 lørdag)

Kærlighed er der heller ikke meget af hos de to Liverpool-klubber. I forhold til sidste sæson er begge klubber kommet skidt i gang. Så udover håneretten står også vigtige point på spil. Se et brugertip på kampen her

Italien

Juventus - Milan (kl. 20,45 lørdag)

Tidligere duellerede Juventus og Milan om den italienske ligatitel. Det gør de ikke længere - dertil har Juventus de senere år været for dominerende, og Milan for ringe. Det passer helt sikkert ikke den slumrende storklub Milan, der, med den gamle målsluger og tidligere Juventus-spiller Filippo Inzaghi på trænerbænken, helt sikkert går efter at spænde ben for ligaens duks. Der kan i skrivende stund fås odds 10 på Milan-sejr! Se infoanalysen her

Spanien

Atlético - Real (kl. 16 lørdag)

Uden tvivl et af de ondeste lokal-derbies disse år. Det er storebror mod lillebror. Den kongetro overklasse mod proletarerne. De store stjerner mod de små arbejdsmænd. Fortsæt selv. Opgøret er ikke blevet mindre betændt de sidste par år, hvor Atletico Madrid i den grad har skabt uorden i den spanske fodboldrangorden. Vi tror igen på, at den lille Atletico-klub kan drille kongeklubben. Se tippet her

Frankrig

Lyon - PSG (kl. 21 søndag)

Søndag i det franske kan vi se frem til et opgør mellem tidligere så mægtige Lyon (og igen nummer 1) mod det revitaliserede storhold PSG. Det parisiske mesterhold havde et tungt efterår, men ser solidt ud nu, med seks sejre i træk, og bør have fine chancer mod et svækket hjemmehold. Se tippet her

Portugal

Sporting - Benfica (kl. 21, søndag)

Vi slutter derby-weekenden af med "Derby de Lisboa" mellem de to storklubber Sporting og Benfica. Vores portugisiske mand har tiltro til, at rutinen fra Benfica kan blive afgørende. Se tippet her