SENESTE NYT...

Kampen kan også streames på http://www.csports.dk/ for kr. 79,-

C SPORTS anbefaler en internetforbindelse på mindst 1,5 Mbit/s. Live-kampen på portalen kodes i Windows Media, og streames i 1200 kbit/s.

----------------------------------------------------------------------

Danmarks nye fodboldkanal, CANAL9, har sikret sig rettighederne til FC Københavns returkamp mod de norske mestre Stabæk den 5. august. En kamp, der er afgørende for de danske mestres videre færd i Champions League.


I går aftes tog Skandinaviens bedste fodboldhold, FC København, et stort skridt videre mod Champions League-gruppespillet, da de besejrede norske Stabæk 3-1. Med en sejr, uafgjort eller et lille nederlag på onsdag i returkampen, som vises på CANAL9, går FCK videre til en play-off-runde, der afgørende for en eventuel deltagelse i klubfodboldens forjættede land – Champions League-gruppespillet.

Men inden FCK gør regning uden vært, bør de gøre sig klart, at returkampen mod undertippede Stabæk næppe bliver en gåtur i Parken. Nordmændene har nemlig en stor hjemmebanefordel, i det kampen skal spilles på kunstgræs. Trods det uvante underlag vurderer flere medier dog, at det danske hold med den norske cheftræner Ståle Solbakken har et fornuftigt udgangspunkt inden returkampen på onsdag, som altså spilles i Norge og vises på CANAL9.

”Alle væsentlige fodboldkampe er interessante for CANAL9, og opgøret på onsdag i Norge er en godbid for vore seere. Vi kommer til at stille i stærkeste opstilling for at give begivenheden den rette ramme. Kampen bliver en ”krimi”, og i optakten vil vi fokusere på de helt specielle forhold på Stabæks hjemmebane, der er blevet kaldt en gymnastiksal.” Udtaler CANAL9s redaktionschef Anders Bay.

CANAL9 er en ny dansk tv-kanal, der gik i luften den 17. juli 2009. Tv-kanalen viser sport, film og serier. Ved VM i atletik eller Champions League i håndbold er CANAL9 også med, men det er først og fremmest fodbold, der satses på. Der vises blandt andet kampe fra SAS Ligaen, Premier League, La Liga, Serie A, Æresdivisionen og til næste sommer VM i Sydafrika.

Kilde: canal9.dk / csports.dk