5 spilforslag til 1/8-finalerne ved VM i fodbold
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Så er vi endnu et skridt tættere på at finde den nation, der skal løfte det eftertragtede VM-trofæ. Jeg har taget et kig på kampene i 1/8-finalerne, hvor jeg går i dybden med fem af de kampe, hvor jeg mener, der gemmer sig et spændende opgør, men også et værdifuldt spil. Læs med her, og bliv klogere på, hvad du skal holde øje med.
Oversigt over spilforslag
Canada – Marokko (Lørdag d. 4. juli kl. 19:00)
I et tæt VM-program, hvor der skal prioriteres, er det nok ikke just denne 1/8-finale, de fleste vil prioritere, men Marokko er altså spændende at følge ved dette VM.
Det nordafrikanske mandskab har skabt store problemer for Brasilien og Holland, og derudover slået Skotland og Haiti uden problemer, så de har ikke haft det nemmeste program.
Det synes jeg derimod, at Canada har haft.
Canadierne har slæbt sig igennem gruppen med en uafgjort mod Bosnien-Hercegovina og en storsejr over Qatar.
Herefter kæmpede de sig til en kneben 1-0-sejr i 1/16-delsfinalen mod Sydafrika, og de har stadig til gode at levere en helstøbt, god indsats.
Gør de det, kan de godt drille Marokko, men jeg tvivler på det. Derfor tror jeg på, at Achraf Hakimi og co. tager sejren her.
Spilforslag: Marokko sejr til odds 1,80 Quick Casino*
Paraguay – Frankrig (Lørdag d. 4. juli kl. 23:00)
Får vi endnu en national helligdag i Paraguay?
Jeg tvivler, for de står altså over for et selvtillidsfuldt og stjernespækket fransk mandskab, som har steppet op for hver kamp ved denne slutrunde.
Frankrig vandt ret overbevisende imod Sverige med nogle voldsomme offensive stats, men til dette opgør har jeg kigget lidt i den anden ende af banen for franskmændene.
Jeg tror nemlig, Paraguay får umådeligt svært ved at komme på tavlen. De har haft et xGF på 0,35 imod Tyskland, 0,24 imod Australien, 0,33 imod Tyrkiet og 0,47 imod USA.
Så offensiven får ikke meget opmærksomhed fra det sydamerikanske mandskab.
Det gør defensiven til gengæld, og de har også kun lukket ét mål ind imod Tyskland samt holdt 0'et imod både Australien og Tyrkiet.
Jeg tror, at Paraguay gør klogt i at investere alt i defensiven her, hvor den franske offensiv er kørt i stilling til at få sendt Paraguay hjem.
Spilforslag: Begge hold scorer ikke til odds 1,50 Quick Casino*
Brasilien – Norge (Søndag d. 5. juli kl. 22:00)
I min optik er søndagens forestilling den mest interessante af de otte ottendedelsfinaler, vi kan se frem til over de næste dage.
Det er egentlig ikke, fordi jeg synes, at de to hold har foldet sig ud under denne slutrunde, men mere fordi, jeg tror, der er meget mere at komme efter.
Brasilien vandt over Japan, men var ikke imponerende.
Casemiro ser utrolig tung ud, og det kan Norge udnytte, for de har altså nogle dygtige boldspillere på de offensive positioner,
Det så vi blandt andet imod Elfenbenskysten, hvor både de startende Nusa, Haaland, Sørloth og Ødegaard spillede godt, men også Schjelderup og Bobb, der kom ind fra bænken, bidrog positivt.
Så jeg har et godt øje til Norge, men omvendt er Brasilien jo Brasilien.
Det er derfor svært for mig at pege rent på en norsk sejr. Så selvom jeg har et svagt punkt for det norske hold og deres "ro-råb", så tør jeg ikke gå hele vejen og sætte pengene på Norge.
Til gengæld tør jeg godt satse på, at begge hold scorer.
Spilforslag: Begge hold scorer til odds 1,70 Bet365*
Mexico – England (Mandag d. 6. juli kl. 02:00)
Det ligner en meget målfattig, låst og taktisk kamp, når vi mandag aften skal til Estadio Banorte i Mexico City.
Det er nemlig to ekstremt stærke defensiver, der støder sammen her.
Mexico har endnu ikke lukket et eneste mål ind ved dette VM, mens England blot har indkasseret tre. At kigge på mållinjen er derfor ikke så interessant, da oddset for under 2,5 mål er helt nede i de 1,55-ish.
I stedet har jeg rettet blikket mod et spil på England.
De havde markant mere besvær, end jeg havde regnet med mod DR Congo, men de spillede sig videre og viste også, at de kan stå imod, når det for alvor spidser til.
Den mentale styrke bliver altafgørende i dette opgør, hvor de render ind i en voldsom kulisse med nok 77.000 ellevilde mexicanere på nakken i den tynde luft.
Mexico har ikke imponeret mig med deres offensiv, og det har England til gengæld, og jeg tror på, at dette opgør bliver afgjort af den bedste offensiv, som finder noget magi frem til sidst.
Spilforslag: England sejr til odds 2,50 hos Quick Casino*.
USA – Belgien (Tirsdag d. 7. juli kl. 02:00)
Der er lagt op til et målrigt, intenst og spændende opgør, når værtsnationen tager imod Belgien på Lumen Field i Seattle.
USA har imponeret ved denne slutrunde og spillede sig sikkert videre imod Bosnien-Hercegovina i 1/16, hvor Belgien havde noget mere bøvl med at spille sig forbi Senegal.
Derudover har Belgien bare ikke rigtig fået gang i deres spil ved dette VM, og det må man sige USA har.
Så mange ting peger jo egentlig på USA, men jeg har kigget Belgiens vej.
Det er et rutineret landshold, der har nogle store stjerner, som ofte funkler til de her store kampe. En anden stor udfordring for værterne er, at de må undvære deres store offensive profil og topscorer, Folarin Balogun, som sidder over med karantæne.
Det bliver et dyrt afsavn for USA, og derfor tror jeg på belgisk succes.
Spilforslag: Belgien vinder til odds 2,82 hos Betano*.
Tilføj kommentar