Snooker-entusiasters øjne rettes mandag mod "the York Barbican Centre" i England hvor verdens bedste spillere mødes i kampen om det mest prestigefyldte trofæ bortset fra VM.

Turneringen starter d. 4. december og slutter med finalen d. 17. Eneste dag hvor der ikke spilles, er fredag d. 8., hvor bordene undergår en hel masse vedligeholdelse. og spillerne kan få lov til at tænke på noget andet end snooker.

BetXperts snooker-ekspert Peter Corneliussen vil dække forløbet med analyser og tip. De første kommer senere i dag. Hold øje med snooker-siden (hvor man også kan skrive sig på en mailingliste): http://www.betxpert.com/ekspert/snooker/

Som optakt har Peter skrevet følgende artikel om turneringen og dens favoritter og outsidere.

Optakt: Indledning

The Travis Perkins UK Championship er en af de ældste turneringer på touren med en historie som strækker sig tilbage til 1977 hvor den udelukkende var for spillere som enten var bosiddende i Storbritannien eller havde et britisk pas. Af tidligere vindere kan nævnes navne som Steve Davis, Alex Higgins, Terry Griffith, John Parrot, Jimmy White og Ronnie O´Sullivan som den yngste vinder af en ranglisteturnering nogensinde.

Turneringen har altid været præget af den store prestige trofæet giver, og den har givet snookerpublikum uforglemmelige oplevelser igennem årene. Heriblandt kan nævnes finalen i 1994 hvor Stephen Hendry præsterede 7 centuries i finalen og samtidig lavede det første TV-transmitterede 147 break og ’04/’05-udgaven af turneringen var også fyldt med oplevelser, blandt andet da forholdsvist ukendte Jamie Burnett blev den første til at lave et break på OVER 147 i en ranglisteturnering, og da Stephen Maguire overraskende nåede til finalen hvor han, ligeså overraskende, slog David Gray.

Det bliver spændende at følge turneringen da den i høj grad giver et praj om, hvem og hvad der kommer til at gøre sig gældende i denne sæson, her hvor vi nærmer os det tidspunkt hvor ranglisteturneringerne kommer til at ligge som perler på en snor...

For dem som interesserer sig for resultatet, enten grundet spænding eller økonomisk vinding (dem er der nok flest af!), kan kampene følges her:

http://www.globalsnookercentre.co.uk/files/Results/res05_6/05UK.htm
http://livescoring.worldsnooker.com

Rigtig go´ fornøjelse!

Format og præmier

Der har gennem årene været et hav af forskellige sponsorer – i år er hovedsponsoren byggemarkedsgiganten Travis Perkins - samt et par forskellige former for afvikling af turneringen. Indtil 1991 spilledes finalen således bedst af 31 frames, hvilket i dag er skåret ned til bedst af 17, blandt andet for at gøre sporten mere attraktiv for publikum.

Der kæmpes om en præmiepulje på 500.000£, med 70.000 til vinderen, 35.000 til nr. 2. osv. (hvem sagde at det ikke kan betale sig at spille billard?) samt selvfølgelig de vigtige ranglistepoint som afgør seedninger i de efterfølgende turneringer. Det er vigtigt ikke at falde udenfor de øverste 16, da det betyder længere turneringer i form af kvalifikationsrunder, og samtidig er de 16 bedste sikret 10.500£, så der er desuden et økonomisk aspekt at tage hensyn til!

Den indledende kvalifikationsturnerings 3 runder er afviklet, og selve hovedturneringsfeltet består af de ”last 48” – dvs. 32 kvalifikanter samt verdensranglistens top-16. Sidstnævnte træder dog først ind i hovedturneringens anden runde, så første runde er altså lig med sekstendelsfinalerne.

Præsentation af profilerne

Feltet tæller spillere som Stephen Hendry, Matthew Stevens, forsvarende verdensmester Shaun Murphy, Ronnie O´Sullivan og Grand Prix-vinderen fra oktober John Higgins, og det bliver spændende at se hvordan turneringen skrider frem, da der altid er et par overraskelser undervejs!

Herunder følger et blik på de spillere jeg mener vil komme i fokus i turneringen. Det er værd at nævne at disse navne kun er er udpluk af de deltagere der er ved turneringen, men i mine øjne er det altså disse der kommer til at præge turneringen.

Favoritterne

Ding JunHui – Kina
Kinesernes helt store es er selvsagt Ding JunHui som kommer til York som forsvarende mester. Han slog, i sidste sæson, Steve Davis i finalen og blev en højest overraskende vinder af turneringen. Han er placeret som nummer fire i verden, en placering han fik endnu lettere ved at beholde da han vandt dette års første ranglisteturnering, Northern Ireland Trophy. Hans problem er, at han er lidt for svingende i resultaterne hvilket blev bevist ved Grand Prixet hvor Ding havde mere end svært ved at vænne sig til det nyr turneringsformat med round-robin-kampe, og han opnåede også blot en beskeden 4.plads i sin gruppe med 2 sejre af 5 mulige. Nu er vi tilbage ved det noget mere klassiske ”vind-eller-forsvind”-format, og sammenlagt med at Ding er i besiddelse af den selvtillid der hører med til at være forsvarende mester er han er godt bud på at tage titlen igen.

John Higgins – Skotland
"Mr. John Higgins" fristes man til at omdøbe titlen på denne lille note til...Han satte en næsten uhørt rekord i Grand Prix turneringen i Oktober ’05 ved at præstere 4 centuries i træk og totalt 494 ubesvarede point i finalen imod Ronnie O´Sullivan!!

I de seneste år har verdensmesteren fra ´98, efter eget udsagn, døjet en del med dårlig selvtillid, men har ved familie og venners hjælp kæmpet sig ovenpå igen. Han havde en omtumlet sommerpause med et brækket håndled som skulle trænes op igen, og efterfølgende valgte han at skære er par centimeter af sin kø, hvilket tydeligvis har gjort en kæmpemæssig forskel i hans spil!

En fremragende sidste sæson bragte ham op på en andenplads på den provisoriske rangliste og han fulgte op på de gode præstationer ved at spille sig til kvartfinalen i Grand Prix-turneringen. Han er placeret i den øverste halvdel af tabellen hvor de spillere der kan forpurre hans vej til finalen er bla. Stephen Lee, Ken Doherty og Barry Hawkins, og selvom det bestemt er potente spillere, virker Higgins som det mest naturlige bud på en semifinale af de fire. Der kommer han sandsynligvis til at møde Ding JunHui, og hvis formen holder burde det blive en spændende match hvor Higgins helt sikkert har en chance!

Outsiderne

Neil Robertson – Australien
Det hører til sjældenhederne at de højere placeringer på ranglisten indtages af spillere fra Oceanien, men pur-unge Robertson har for alvor gjort sit indtog på scenen!
Den 25-årige australier blev professionel i 1998 og havde nogle hårde sæsoner de første to år hvor der knap var penge til dagen og vejen, og han overvejede kraftigt at lægge køen væk og koncentrere sig om noget andet. Heldigvis, ifølge eget udsagn, blev han presset til at fortsætte, og i ’05/’06-sæson fik han endelig fundet stor-spillet frem. Han nåede to kvartfinaler, en i Welsh Open hvor han sendte både John Higgins og Jimmy White hjem, og dernæst i Malta Open hvor John Higgins slog ham ud.

I denne sæson blev spillet så, som med et trylleslag, og han fik for alvor manifesteret sig som en faktor i sporten da han slog Jamie Cope i finalen i Aberdeen og vandt sin første ranglisteturnering. Nu er han på jagt efter sin anden titel, og i hans fjerdedel af feltet finder vi Graeme Dott, Steve Davis og Shaun Murphy, alle spillere som Robertson slår hvis han rammer dagen og så venter sandsynligvis O’Sullivan i semifinalen.

Graeme Dott – Skotland
Forsvarende verdensmester Graeme Dott skal forsøge at finde det spil frem som vandt ham trofæet i The Crucible og indtil videre har det være med begrænset succes. En kvartfinaleplads ved Northern Ireland Trophy hvor han tabte til Dominic Dale og en placering som næstsidst i sin pulje ved Grand Prix’et er hvad det er blevet til, sidstnævnte endda på hjemmebane i Skotske Aberdeen. Hans styrke er ikke det højtscorende, nærmest flamboyante spil kendte fra bla. O’Sullivan og JunHui, men nærmere arbejdssejrene og helst de lange af slagsen. Han hører til i samme fjerdedel af tabellen som Robertson og formår Dott at trække tempoet ud af sine kampe og holde modstanderen i stolen så længe som muligt, så har han bestemt mulighederne for en plads iblandt de fire sidste!