Kun en høj-oddset overraskelse kan fratage "bomse" førstepladsen i OddsXperts månedskonkurrence. Men den slags kan jo ske... Før vi afslutter februar, skal vi dog lige skue bagud på uge 8.

Trods et fejlskud søndag, hvor han satsede på kryds i Inter-Milan, blev "Pommer" ugens OddsXpert med i alt 9,82 point. "Ado_Capone" fik odds 3,3 for den uafgjorte ligacup-finale mellem Chelsea og Liverpool, men nåede kun op på andenpladsen med sine 9,05 point.

Som OddsXpert i uge 8 får Pommer 500 kroner indsat på en konto hos Sportingbet. BetXpert ønsker tillykke - og sender mail vedr. detaljerne.

Hver søndag kåres ugens OddsXpert, og når måneden er omme uddeles desuden præmier til de 3 bedste sammenlagt - på henholdsvis 1500, 1000 og 500 kroner. I alt er 5000 kroner på højkant hver måned.

Som bekendt slutter februar i dag, og man må sige, at "bomse" ligger ualmindeligt lunt i svinget til at tage førstepræmien. bomse har 22,88 point, mens "Balsløv" på andenpladsen har 17,54. I teorien kan Balsløv stadig nå førstepladsen, det kræver dog en højoddset satsning i dag. Kampen om tredjepladsen (og evt andenpladsen) er til gengæld ret intens: "frits" ligger godt placeret som 3´er, men bagved halser et kobbel på 4 deltagere med hver 14-15 point.

Gå ind på http://www.betxpert.com/oddsxpert/ og afgiv dit tip. Månedskonkurrencen for februar er som sagt næsten færdig (i morgen går marts-konkurrencen i gang), men i dag starter vi på en frisk med endnu en ugekonkurrence.

Konkurrencen er gratis og ganske enkel - hver dag kan du på ovennævnte side finde mellem én og tre udvalgte kampe fra sportens verden med odds fra Sportingbet. Ud fra dagens udvalg, skal du tage stilling til om du vil satse på udfaldet af én af kampene eller ej. Som i det virkelige liv bestemmer du altså hver dag helt selv om du tør tage chancen eller ej... Et afgivet tip koster eet point - men til gengæld er der jo chancen for at få flere igen. Det handler om dygtighed - og om mod...


Forum-konkurrence

I vores ugentlige forum-konkurrence har vi udtrukket vinderen for uge 8: "Lars"

Lars vinder 200 DKK indsat på sin spillekonto hos vores forum-sponsor Betandwin, som hver uge stiller dette beløb på højkant til lodtrækning blandt alle forumbrugere med konstruktive indlæg i mindst 3 tråde i forum i løbet af ugen.

Vi ønsker tillykke til Lars - som vil blive kontaktet direkte af os vedr. præmiens udbetaling.

Der uddeles en præmie hver uge, og ved udgangen af hver måned uddeler vi og Betandwin endvidere 5 x 300 DKK til de 5 forum-brugere som i løbet af måneden har bidraget med konstruktive indlæg i flest debat-tråde i BetXpert.com forum. Ved lighed mellem flere brugere vil det være det totale antal indlæg i løbet af måneden der bestemmer fordelingen af indlæg. Månedsresultatet offentliggøres i forum den første hverdag i måneden.