Thomas Frank tog onsdag morgen sit trænertøj og gik efter nogle tumultariske døgn i fodboldklubben Brøndby. Bookmakerne tror på Wieghorst som ny træner, men også Lars Olsen, Morten Olsen og Michael Laudrup nævnes.

Det er vel ingen overdrivelse at skrive, at Brøndby de seneste døgn har haft karakter af et galehus. Bestyrelsesformand og klubejer Jan Bech Andersen har på en fanside under dæknavn svinet både tidligere sportsdirektør Per Rud og ikke mindst træner Thomas Frank i heftige vendinger.

Herudover er Søren Vadmand, klubbens administrerende direktør gennem kun tre måneder, blev fyret. Nu har cheftræner Thomas Frank valgt at gå, mens klublegenden Auri Skarbalius overtager trænerposten indtil sommer. Men hvem bliver herefter så den nye Brøndby-træner?

Bookmakerne har over en bred kam Morten Wieghorst som favorit.

"Morten Wieghorst er et klubikon i Brøndby, og han går pt. ledig på trænermarkedet efter sit exit fra AGF. Morten Wieghorst har derudover en solid trænererfaring i ryggen fra dansk og international fodbold. Han har trænet både FC Nordsjælland, Danmarks U21-landshold og været assistent i Swansea, så Wieghorst har hele pakken i vores optik til at overtage cheftrænerjobbet i Brøndby IF," fortæller Peter Emmike fra Danske Spil* i en pressemeddelelse.

Danske Spil* giver odds 2 for Wieghorst. 

Nordicbet* giver lidt mere - 2,70. Men har også Wieghorst som favorit:

"Wieghorst lykkedes ikke for alvor med sit projekt i AGF. Men han har fortsat et godt navn i dansk fodbold, og han var ikke bange for at gå forrest, da han spillede i Brøndby. Det er uden tvivl en dyd, man efterspørger på Vestegnen", siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen i en pressemeddelelse.

Mange navne bringes dog i spil. Således giver Michael Laudrup odds 12,50 ved Nordicbet*, men kun 5 hos Danske Spil*. Herudover nævnes også som Lars Olsen og den afgående landstræner Morten Olsen.

Ny Brøndby-træner fra sommeren 2016 - udvalgte odds Odds Bookmaker
Morten Wieghorst 2,70
NordicBet
Lars Olsen 8,0
Danske Spil
Morten Olsen 8,0 Danske Spil
Auri Skarbalius 10,0 NordicBet
Michael Laudrup 12,5 NordicBet