Schweiz vs Colombia (7/7) - Odds og spilforslag
Tirsdag aften tørner Schweiz og Colombia sammen i Vancouver, Canada. Begge mandskaber gik videre fra 1/16-finalerne uden at lukke mål ind. Formår de at holde hinanden fra at score, eller er offensiverne for farlige? Se odds og spilforslag til den sidste 1/8-finale her.
Schweiz - Colombia odds
Europæerne vurderes som underdogs. Går Schweiz videre med en sejr i ordinær spilletid, kan du få op til odds 3,60. Vinder Colombianerne opgøret, er der op mod odds 2,37 at hente. Undersøg selv odds-markedet vha. tabellen nedenfor.
Odds boost
Spilforslag: Jhon Arias - Over 0,5 skud inden for målrammen til odds 2,15 hos Unibet*
Det taler for:
- Colombia har været enormt skræmmende offensivt. De har et gennemsnit på 19,75 skud pr. kamp (tredjehøjest) og 6,75 skud på mål pr. kamp (næsthøjest) under VM.
- Jhon Arias har været godt kørende siden skiftet til brasilianske Palmeiras. Det er blevet til 1+ skud på mål i 12/18 startoptrædener for sin nye klub i 2026.
- Også på landsholdet har Arias været frembrusende. Han har fået mindst ét skud på mål i 7 af sine seneste 9 startoptrædener. Han scorede bl.a. mod Kroatien og Jordan i testkampene.
- Arias blev også matchvinder i 1/16-finalen mod Ghana. Derfor tror jeg, at han har mod på mere.
- Betano*: 1,93. Bet365*: 1,90. Expekt* og Campobet*: 1,75.
Stake har en lignende linje (2,16), hvor overtid er inkluderet. Dog er der ingen Indskifting+.
Vær opmærksom på:
- Arias spiller gennemsnitligt “kun” 79 minutter pr. kamp. Han er blevet skiftet ud i alle fire kampe. Tre af gangene er Kevin Castano kommet ind, en defensiv midtbanespiller.
- Schweiz har været meget disciplinerede i den defensive ende. De har gennemsnitligt kun tilladt 8,25 skud og 4,00 skud på mål pr. kamp.
- Arias kommer til at løbe rundt med et gult kort, som han anskaffede sig i opgøret mod Ghana. Hvis Nestor Lorenzo allerede skulle tænke på en potentiel kvartfinale, kunne Arias pilles ud tidligere end normalt.
- Der var virkelig ikke gang i Arias i løbet af VM-kvalifikationen. Til trods for at starte inde 15 gange, lå gennemsnittet på 0,8 skud og 0,4 skud på mål pr. kamp.
Optakt: Er der mål i støvlerne?
Udefra kunne det ligne, at Schweiz er det mere pragmatiske hold, mens Los Cafeteros spiller i retning af deres mere aggressive og direkte front trio.
Men indtil videre har Schweiz næsten scoret dobbelt så mange mål som Colombia ved slutrunden. De har samlet scoret ni gange mod colombianernes fem scoringer.
Luis Diaz står noteret for to målinvolveringer, mens Luis Javier Suarez blot har en enkelt. James Rodriguez har ikke involveret sig endnu.
Modsat har Breel Embolo, Muray Yakins foretrukne angriber, bidraget med præcis én målinvolvering pr. kamp.
Johan Manzambi står noteret for tre mål og to assists, og han har sammenlagt kun spillet 200 minutter.
Derudover er begge de to kantspillere, Dan Ndoye og Ruben Vargas, kommet på måltavlen i løbet af turneringen.
Spørgsmålet er, om kampbilledet egner sig til, at de to offensiver kan udfolde sig.
Defensive juggernauts
Begge mandskaber har indtil videre set bundsolide ud defensivt.
Schweiz har gennemsnitligt tilladt deres modstandere 0,81 xG pr. kamp. De har lukket tre mål ind, men to af dem kom i tillægstiden, hvor det ene blev til et selvmål.
I VM-kvalifikationen holdt de deres modstandere til 6,83 skud og 1,50 skud på mål pr. kamp. De endte med kun at indkassere to mål hen over de seks kampe.
Dog har Colombia i den grad også været disciplinerede. Mere end de fleste nok havde forventet.
Kun Usbekistan har formået at sparke bolden i nettet. Og det var på et heldigt tap-in skabt af en individuel målmandsfejl. DR Congo, Portugal og Ghana måtte alle gå tomhændet hjem.
Det ser altså noget anderledes ud, end det gjorde i VM-kvalifikationen, hvor de lukkede 17 mål ind i 18 kampe.
Colombia er udstyret med en talentfuld offensiv og et stærkt, defensivt setup. Men hvordan ser det ud, når modstanderen har samme kvaliteter?
Forventede startopstillinger
- Schweiz: Kobel - Zakaria, Elvedi, Akanji, Rodriguez - Xhaka, Freuler - Ndoye, Manzambi, Vargas - Embolo
- Colombia: Vargas - Munoz, Sanchez, Lucumi, Mojica - Lerma, Arias, Puerta - Rodriguez, Suarez, Diaz
Tilføj kommentar