Real Madrid vs Bayern München (7/4) - Odds og spilforslag
Champions League-kvartfinalerne starter med et brag på Bernabeu. Los Blancos får besøg af Vincent Kompanys frygtindgydende Bayern-mandskab. Men er Harry Kane klar til opgøret? Og hvilken betydning kan det få, hvis gæsternes stjerneangriber ikke optræder? Se odds og spilforslag til kampen her.
Real Madrid - Bayern München odds
Real Madrid er ikke favoritter til at tage sejren på eget græs. Vinder Los Blancos, kan du få omkring odds 3,05, mens en Bayern-sejr i skrivende stund giver op til odds 2,22. Sammenlign selv odds på tværs af bookmakere nedenfor.
Spilforslag: Aleksander Pavlovic - Over 0.5 skud i kampen til odds 1,75 hos Expekt*
Det taler for:
- Der forventes en målrig kamp på Bernabeu. Der har gennemsnitligt været 3,86 mål pr. kamp i de seneste syv indbyrdes møder på tværs af turneringer. Bookmakere giver kun omkring 1,45 for “Over 2,5 mål i kampen”. Det taler for flere skudforsøg fra begge sider.
- Bayern München har det tredjehøjeste skud pr. kamp-gennemsnit i Champions League med 18,9. Kun PSG og Liverpool overgår.
- Pavlovic, Bayerns unge defensive midtbanespiller, er startet inde i 10/10 Champions League-kampe denne sæson. Syv gange har han spillet 90 minutter.
- Han har et gennemsnit på 1,1 skud pr. kamp, og skuddene er meget velfordelt. I otte kampe er han blevet registreret for mindst ét skud.
- Pavlovic kan med begge fødder, hvilket gør vinklen og positionen mindre vigtig ift. at komme til en afslutning. Seks af hans skud er kommet fra venstrefoden, mens fem er kommet fra højre. 8/11 af hans forsøg er kommet uden for feltet.
- Real Madrid tillod Manchester City at dominere boldbesiddelsen og flytte bolden rundt på deres banehalvdel på Bernabeu. Hvis de går med en lignende strategi, hvor målene skal komme fra omstillingsmuligheder, giver det oplagte muligheder for spark udefra.
Vær opmærksom på:
- Spillet afspejler en 57% sandsynlighed. Pavlovic har fået mindst et skud i 57% af sine optrædener, hvor han er startet inde, på tværs af alle turneringer. Linjen er altså sat forholdsvis præcist (men den tager ikke højde for kontekst).
- Pavlovic er trods alt en ung spiller med begrænset erfaring. Han kan vælge, eller få besked på, at overlade det offensive initiativ til stjernerne.
Optakt: Er Harry Kane klar?
Det mest omtalte emne i forbindelse med opgøret må være Harry Kane.
Den engelske angriber fangede en mindre skade i løbet af en træning under den seneste landsholdspause.
Af den årsag var Kane ikke med i Bayerns trup, da de mødte Freiburg på udebane i lørdags. Staben har lige siden hans retur forsøgt at gøre ham klar til opgøret mod Real Madrid.
Max Eberl har, (ifølge @iMiaSanMia, X.com), udtalt, at fysioterapeuterne arbejder på det, og at de tror, han vil være med på Bernabeu.
Inkluderes han ikke i truppen, vil det uden nogen som helst tvivl være et stort nederlag for Bayern. Harry Kane står noteret for 10 mål i 9 Champions League-optrædener samt 31 mål og 5 assists i 26 Bundesliga-kampe.
Serge Gnabry tog angriberpladsen mod Freiburg, da Nicolas Jackson sad ude grundet karantæne. Det bliver dog formentlig sidstnævnte, skulle der findes en afløser til den første kvartfinale.
Et vanskeligt besøg
Die Roten har ikke haft det særligt nemt på Bernabeu.
Real Madrid og Bayern München har mødt hinanden 14 gange i den spanske hovedstad
Det første indbyrdes Champions League-møde i Spanien fandt sted tilbage i 75/76-sæsonen. Mandskaberne tørnede sammen i semifinalen af turneringen, hvor resultatet blev 1-1.
Siden har Los Blancos vundet ti, Bayern har vundet to og en enkelt er endt uafgjort.
Vi skal tilbage til semifinalen i 00/01-sæsonen for at finde den seneste Bayern-sejr på Bernabeu. Arbeloas og co. har altså den historiske statistik på deres side.
Forventede startopstillinger
- Real Madrid: Lunin - Alexander-Arnold, Rudiger, Huijsen, Carreras - Valverde, Tchouameni, Pitarch, Guler - Mbappe, Vinicius Jr.
- Bayern: Neuer - Stanisic, Upamecano, Tah, Laimer - Kimmich, Goretzka - Olise, Gnabry, Diaz - Jackson



Tilføj kommentar