FC Midtjylland møder tirsdag aften PSV i Eindhoven i Champions League-kvalifikationen. BetXpert bringer her udvalgte odds på den første kamp i Holland. 

Tirsdag mødes PSV og FC Midtjylland i første af to opgør i Champions League-kvalifikationen. Den samlede vinder af opgøret er klar til playoff-kampen om at komme med i Champions League-gruppespillet, mens taberen er sikret en plads i Europa League-gruppespillet. 


Dermed er FC Midtjylland klar til et europæisk gruppespil for anden sæson i træk. I seneste sæson lykkedes det midtjyderne at kvalificere sig til Champions League for første gang i klubbens historie. 

Odds på PSV - FC Midtjylland

I oddstabellerne nedenfor kan du se de bedste odds på PSV - FC Midtyjlland. De tørner sammen i første opgør tirsdag aften klokken 20.00 på Philips Stadion i Eindhoven, og du kan se kampen direkte på TV3+ og Viaplay. 

Odds på PSV - FCM (1X2) Højeste odds Bookmaker
PSV 1,28
Uafgjort 6,00
FC Midtjylland 12,00
Over/under-odds på PSV - FCM Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål 1,71
Under 2,5 mål 2,28
Begge hold scorer-odds til PSV - FCM Højeste odds Bookmaker
Ja 2,40
Nej 1,73
Målscorerodds til PSV - FCM Højeste odds Bookmaker
Eran Zahavi scorer 1,72
Noni Madueke scorer 2,60
Yorbe Vertessen scorer 2,60
Marco van Ginkel scorer 2,85
Mario Götze scorer 3,15
Júnior Brumado scorer 5,50
Philipp Max scorer 5,50
Anders Dreyer scorer 5,80
Awer Mabil scorer 6,80
Evander scorer 6,80
Erik Sviatchenko scorer 14,00
Ibrahim Sangaré scorer 15,00

Odds på PSV - FCM er senest opdateret mandag den 2. august klokken 16.09. 

Spil på PSV - FCM hos NordicBet

PSV er store favoritter til at vinde hjemme på Philips Stadion i første kamp ifølge bookmakerne, og mandagens nyhed om Pione Sisto og Henrik Dalsgaard har øget hollændernes favoritværdighed yderligere. De to FCM-profiler er nemlig ude af første kamp, da de begge er blevet smittet med coronavirus. Det meddeler klubben på deres hjemmeside. Ud over Sisto og Dalsgaard er også Nicolas Madsen blevet smittet.

- Over weekenden har vi fået nye tilfælde ved Nicolas Madsen, Henrik Dalsgaard og Pione Sisto. Vi må desværre sande, at vi har fået smitte internt i klubben, og vi skærper derfor protokollerne og iværksætter yderligere tiltag, fortæller sportschef Svend Graversen til FC Midtjyllands hjemmeside. 

Ud over de førnævnte tre spillere er også Mikael Anderson for nylig testet positiv for coronavirus. 

Fraværet af disse spillere gør det unægteligt endnu sværere for FC Midtjylland at gå videre. Særligt tirsdagens kamp bliver utroligt svær for FCM, der møder et PSV-mandskab, der i seneste runde vandt knusende sikkert med sammenlagt 7-2 mod Galatasaray. 

I weekendens superligakamp vandt FC Midtjylland med 2-0 over rivalerne fra Viborg på udebane. Evander åbnede scoringen efter 71 minutter på et flot langskudsmål, mens Anders Dreyer kort efter øgede til slutresultatet 2-0. 

Med sejren ligger FCM nummer to i Superligaen efter tre spillerunder. De er et point efter Randers, der topper tabellen. 

Den hollandske Æresdivision er endnu ikke startet, så de eneste PSV-kampe indtil videre i 21/22-sæsonen har været opgørene mod Galatasaray, men her har de set rigtig stærke ud. I første kamp i Eindhoven vandt de 5-1, og her scorede den israelske angriber Eran Zahavi scorede hattrick, mens Mario Götze scorede de øvrige to mål. Et af Götzes mål var fremragende, mens det andet var en smule heldigt, da han mistimede sit hovedstød og i stedet ramte den med skulderen. Bolden sejlede i en bue over Muslera i Galatasaray-målet. I anden kamp i Istanbul sejrede PSV med 2-1. 

Bud på startopstillinger

PSV: Drommel - Mwene, Ramalho, Viergever, Max - Sangaré, van Ginkel - Madueka, Götze, Vertessen - Zahavi 

FC Midtjylland: Lössl - Andersson, Sviatchenko, Høegh, Paulinho - Evander, Onyedika, Charles - Dreyer, Júnior Brumado, Mabil

Buddet på PSV's startopstilling er fra SportsMole. PSV er uden den franske forsvarsspiller Olivier Boscagli til kampen mod FCM, da han blev udvist i udekampen mod Galatasaray. Desuden er Denzel Dumfries rygtet væk fra PSV, og han er næppe med i kampen mod FCM, ligesom han heller ikke var det i kampene mod Galatasaray. Den store og stærke højreback havde et flot EM for Holland, og Everton har været flittigt nævnt som mulig ny arbejdsgiver for Dumfries.

Det er lidt svært at gætte på, hvad Bo Henriksen disker op med i Eindhoven. Vælger han at spille 4-3-3, som han gjorde i udekampen mod Celtic, eller bliver det 3-4-3? Måske noget tredje? Sikkert er det i hvert fald, at det er et FCM-mandskab, der ikke stiller op i stærkeste opstilling på Philips Stadion tirsdag aften. 

Det er første gang nogensinde, at PSV og FC Midtjylland møder hinanden.