BetXperts politikekspert, Asser, kommer her med råd, vejledning og spiltanker angående primærvalget i USA. 

OBS: BetXpert gør opmærksom på, at Asser svarede på redaktionens spørgsmål i fredags. Da det ikke har været muligt at lægge artiklen op før i dag, har de odds, Asser nævner, desværre ændret sig en del henover weekenden. 

Som de fleste nok har bemærket, kører der for tiden en række primærvalg i USA. Disse er et led i det kommende præsidentvalg, som ”Guds eget land” afvikler senere på året. 

BetXpert-redaktionen har taget en snak med vores politikekspert, Asser, om netop disse valg. Vi har blandt andet hørt ham om, hvad de helt præcist går ud på. Herudover har vi har i sagens natur også spurgt ind til, hvad man bør holde øje med rent bettingmæssigt. 

Spil på primærvalget hos Betfair Sportsbook her

Primærvalg: Præsidentkandidaterne findes

Hvad går det amerikanske primærvalg kort fortalt ud på?

”Det handler i bund og grund om, at der i hver stat stemmes om, hvilken kandidat fra de to store partier, Demokraterne og Republikanerne, der skal lede partiet i præsidentvalget,” fortæller Asser. 

De bedste odds på primærvalget i South Carolina

29. februar er der valg i sydstaten South Carolina. Det er sidste delstat forud for den meget afgørende Super Tuesday. 

Kandidat Højeste odds Bookmaker
Joe Biden 1,73
Bernie Sanders 2,50
Pete Buttigieg 17,00
Amy Klobuchar 21,00
Tom Steyer 21,00
Elizabeth Warren 51,00
Tuisi Gabbard 101,00

Odds er fra 17. februar klokken 15.00. 

Spil på primærvalget hos bet365 her

Ingen kandidater kan vide sig sikre

Er primærvalgene kendte for at levere overraskelser, eller er det ofte forhåndsfavoritterne, der vinder?

”Mange ting kan ske i løbet af primærvalgene, og hvem der er favoritter ændrer sig også hurtigt. I efteråret var Kamala Harris fx favorit hos bookmakerne til at få den Demokratiske nominering. Hun trak sig dog fra valget, allerede før det begyndte. I 2008 førte Hillary Clinton med 19 procent foran Barack Obama inden starten på Demokraternes primærvalg. Så det er bestemt ikke altid forhåndsfavoritten, som vinder.”

Det er ikke kun Kamala Harris, som af den ene eller anden grund ikke har levet op til bookmakernes favoritværdighed i år, beretter politikeksperten. 

”Årets valg har udover Kamala Harris også set Joe Biden og Elizabeth Warren falde fra tinderne. De to var favoritterne for bare et par måneder siden, men er nu blevet overhalet af Bernie Sanders og Pete Buttigieg, ligesom Michael Bloomberg også lurer i skyggerne.”

Find værdispillene – meningsmålinger, analyser og historikken

Hvad kigger du efter, når du skal finde værdi i disse spil?

”Det er svært ikke at have et øje til meningsmålingerne, når man skal finde værdi i sine politikspil. Dette skyldes, at bookmakerne i høj grad sætter deres odds efter disse. Meningsmålingerne er, når alt kommer til alt, de eneste tilgængelige data i forhold til, hvad man kan forvente af et valgresultat.”

Asser fortæller endvidere, at han også har et øje rettet mod diverse politiske eksperters analyser, og at meningsmålingerne kun giver et overordnet billede. 

”Ellers læser jeg naturligvis politiske analyser for at finde frem til, hvad de politiske eksperter forventer. Her undersøger jeg artikler fra alle dele af det politiske spektrum for at få et så nuanceret billede som muligt. I de amerikanske primærvalg har jeg indtil videre fokuseret meget på vælgersammensætningen i de stater, jeg har leveret spilforslag på. Det fylder simpelthen bare mere i amerikanske tilstande, om man er sort, hvid eller latino for at bruge de amerikanske betegnelser.” 

”Meningsmålingerne kan give et overordnet billede, men man må søge længere ned i staternes demografi. Dette var fx en af de primære årsager til, at jeg fandt værdi i Joe Biden i Nevada. Han står simpelthen meget stærkere end de andre kandidater hos minoritetsvælgerne.”

Skal man have de optimale forudsætninger for at finde de gode spil, bør man også kigge på tidligere resultater, konstaterer Asser. 

”Jeg forsøger også at få et historisk perspektiv. I den anledning hjælper det meget, at Bernie Sanders fx stillede op for fire år siden mod Hillary Clinton. Her kan man se på tendenser og analysere sig frem til, i hvilke stater og ved hvilke befolkningssammensætninger han præsterede godt – og mindre godt. Det skal dog tages med, at der for fire år siden var markant færre seriøse kandidater, hvorfor valgresultaterne kan være svære at sammenligne en til en.”

De bedste odds på Demokraternes præsidentkandidat

Når primærvalgene er overståede, er der fundet en vinder. Her får du de bedste odds på, hvem der bliver Demokraternes præsidentkandidat. Her er tale om udvalgte kandidater. 

Kandidat Højeste odds Bookmaker
Bernie Sanders 2,50
Michael Bloomberg 3,00
Pete Buttigieg 11,00
Joe Biden 12,00
Hillary Clinton 21,00
Michelle Obama 101,00

Odds er fra 17. februar klokken 16.

Selvom Joe Biden er favorit til at vinde i South Carolina, er han, som det ses på ovenstående odds, langtfra favorit til at blive Demokraternes endelige præsidentkandidat. 

Spil på Demokraternes kandidat hos Unibet her

Sent/tidligt marked - timing is everything

Hvornår slår du til? Tidligt eller sent marked? 

”Oddsudviklingen på politik er ekstrem svær at spå om. En enkelt meningsmåling kan rykke oddsene meget, ligesom min erfaring har vist mig, at der ikke skal meget til at rykke markedet. Jeg vil derfor ikke mene, at det nødvendigvis er bedre at være tidligt ude. Det handler mere om at have is i maven og slå til på det rigtige tidspunkt. Timing er et nøgleord, da oddsudviklingen er så uforudsigelig, som det er tilfældet,” lyder det fra eksperten, som uddyber:

”Et eksempel på dette kan være mit tip på Joe Biden til at vinde i Nevada. Her sad jeg inden valget i New Hampshire og havde skrevet analysen. Men da forventningen til valget var, at Biden ville få et dårligt valg, valgte jeg at vente med at lægge tippet op for at se, om oddset ikke ville stige. Biden fik et dårligt valg, og oddset steg fra omkring 5,00 til 7,50 på Biden i Nevada. Havde Biden omvendt overrasket positivt i New Hampshire, var oddset nok faldet. Her tog jeg en chance, hvilket viste sig at være den rigtige beslutning.”

Super Tuesday – en meget afgørende dag

Hvad er værd at holde øje med - ikke mindst fra et bettingperspektiv - angående Super Tuesday (også kaldet Super duper Tuesday og Tsunami Tuesday – afholdes 3. marts, red.)? Og kan du helt kort gøre os klogere på, hvor afgørende Super Tuesday er for valget?

”Super Tuesday bliver afgørende for, hvem der snupper nomineringen. Ser man på fx Iowa, som var det første primærvalg, var der her kun én procent af de samlede delegerede på spil, nemlig 41. Til Super Tuesday er der 1.344 delegerede på spil. Derudover er der nogle store stater som Californien og Texas, som kaster mange delegerede af sig - især Californien, som har flest af alle stater.”

”Ved Super Tuesday vil det være nødvendigt at se på staterne hver for sig. De nationale meningsmålinger kan give et hint om, hvem der er i front, men de amerikanske stater er så forskellige, at man må dykke ned i staterne hver for sig." 

"Derudover bliver det spændende at se, hvordan Michael Bloomberg klarer det, da han først deltager i primærvalgene, når vi rammer Super Tuesday. Han har en massiv pengetank bag sig og har brugt enorme summer på at reklamere i Super Tuesday-staterne, hvor han håber på at få sit gennembrud.”

Når vi kommer tættere på Super Tuesday, er det planen, at BetXpert kommer med en mere uddybende optakt. 

Spiltanker – Joe Biden kan vinde i South Carolina

Har du nogle spiltanker til de kommende primærvalg? Løse af slagsen såvel som mere håndfaste. 

”Bookmakerne har på nuværende tidspunkt ikke odds på noget længere ude i fremtiden end South Carolina, som er det næste valg efter Nevada (22. februar, red.) og det sidste inden Super Tuesday. Ligesom i Nevada ser jeg Joe Biden som den med størst værdi. Han fører i meningsmålingerne og har satset stort på South Carolina, der ligesom Nevada har en stor andel minoritetsvælgere. Hos Betfair Sportsbook* ligger Biden på 2,5 (nu i odds 1,73, red.) efter Bernie Sanders til 2,00 (nu i odds 2,5, red.). Hos Bet365* er Biden derimod fortsat favoritten til 1,90 (1,72, red.).” 

Asser fortæller videre, at han umiddelbart finder værdi i odds 2,5 på Joe Biden (et odds, der desværre ikke står længere). Igen er timing dog nøgleordet, hvorfor han vil vente lidt og se tiden an. 

”Står Joe Biden til at få et godt valg i Nevada, vil oddset naturligvis falde på ham i South Carolina, så det er om at ramme den på det helt rigtige tidspunkt.”

Herudover er der også en faktor i, at primærvalgene påvirker hinanden meget. 

”Primærvalgene påvirker hinanden ekstremt meget, hvilket især skyldes den måde, de frames på i medierne. Sejre avler sejre, og kampagnerne er ekstremt afhængige af donationer, og de virksomheder og privatpersoner, som støtter kandidaterne, støtter helst en vinder.” 

Sådan vælges kandidaterne i praksis

Det er ikke nødvendigvis på samme måde, de forskellige stater finder frem til deres bud på en kandidat, fortæller eksperten.  

”Den enkelte stat bestemmer selv, hvordan man vil afholde sit primærvalg, hvorfor der findes et par forskellige typer. Der findes således både åbne, semi-åbne, lukkede og semi-lukkede primærvalg samt et såkaldt ”Caucus”. Et caucus kan bedst oversættes til et vælgermøde, hvor medlemmerne af partiet ved klassisk håndsoprækning tilkendegiver støtte til en kandidat i enkelte valgkredse, hvorefter kandidaten med flest vundne kredse vinder staten.”

”De forskellige typer af det mere klassiske primærvalg henviser til, hvem i staten der må stemme. Ved et lukket primærvalg kan kun registrerede medlemmer af et parti stemme. I et semi-lukket kan vælgerne kun stemme i deres eget parti, men såkaldte ”uafhængige” vælgere kan også deltage i et hvilket som helst partis primærvalg. I de åbne primærvalg kan en vælger stemme i et hvilket som helst partis valg uanset hvad. I et semi-åbent skal en vælger, før man går ind i stemmeboksen, melde, hvilket partis valg man ønsker at deltage i. Modsat de åbne primærvalg får man en specifik stemmeseddel kun til ét parti.”

Asser og bookmakerne: Trump bliver genvalgt som præsident

Hvorfor bliver Donald Trump genvalgt/hvorfor gør han ikke?

”Jeg tror umiddelbart, at Donald Trump bliver genvalgt. Det gør han først og fremmest, fordi historien har vist, at den siddende præsident nærmest altid bliver genvalgt. Den seneste, som ikke blev dette, var George H. W. Bush i 1993.” 

Foruden historikken fremhæver Asser, at Donald Trump har skabt en hel del positive resultater i sit præsidentembede. 

”Man må heller ikke glemme eller undervurdere, at det faktisk kører rigtig godt i USA, især når man kigger på økonomien. Arbejdsløsheden er lav, Trump har skabt mange nye jobs, landet har oplevet fin vækst, og så har han faktisk leveret på mange af sine valgløfter.”

En anden årsag til, at vi ser en forlængelse af den nuværende præsidents status, skal findes i hans konkurrenter, vurderer Asser. 

”Det er derudover svært at se, hvem af de demokratiske kandidater som skal kunne slå ham. Sanders er nok den med bedst chance, men han er nok for venstreorienteret. Det er midtervælgerne, som afgør valget, og for mange af dem er Sanders nok lidt for ekstrem. Det er dog nok stadig her, at værdien skal findes. Man kan i skrivende stund få 5,50 på Sanders til at vinde præsidentvalget hos Betfair Sportsbook*. 1,60 på Donald Trump hos Unibet* ligger lige på grænsen af, hvad der er værdi i. Men jeg vil ikke binde mine penge i otte måneder til odds 1,60.”

Bernie Sanders bliver USA's næste præsident: 0dds 5,5 hos Betfair Sportsbook

Omend det vurderes temmelig usandsynligt, at en anden end Donald Trump bor i Det Hvide Hus efter præsidentvalget, er det nok her, at værdien skal findes.