Optakt til Danmarks kampe i Nations League
Danmark kigger ind i fire Nations League-kampe. Først står der et stærkt norsk mandskab på menuen, som vi møder d. 24/9. Herefter venter Wales d. 27/9, Portugal d. 1/10 og så Wales igen d. 4/10. I denne artikel har vi taget et kig på, hvem Danmark har udtaget, og om der er nogen, vi skal holde ekstra øje med.
Den danske trup
Målmænd: Andreas Jungdal, Mads Hermansen, Filip Jørgensen.
Forsvarsspillere: Lucas Høgsberg, Joachim Andersen, Oliver Provstgaard, Victor Nelsson, Rasmus Nissen Kristensen, Anton Gaaei, Joakim Mæhle, Victor Bak.
Midtbanespillere: Pierre-Emile Højbjerg, Victor Froholdt, Mads Bidstrup, Morten Hjulmand, Mikkel Damsgaard, Thomas Jørgensen, Gustav Isaksen, Albert Grønbæk.
Angribere: Patrick Dorgu, Adam Daghim, Rasmus Højlund, Mohamed Daramy, Kasper Høgh.
Hvem er HOT?
Las os starte med at tage et kig på, hvilke spillere gør det godt i øjeblikket og burde være i spil til noget kamptid.
1. Thomas Jørgensen
Har taget den franske Ligue 1 med storm og sluttede også rigtig flot af for Viborg FF. Han er startet i Ligue 1 med fem kampe, hvor han står noteret for to flotte mål og én assist.
I hans seneste kamp imod Le Havre fik han også titlen som kampens spiller. Så Thomas Jørgensen er helt sikkert en af de mest varme spillere og bør være i spil til noget spilletid.
2. Adam Daghim
Det virker til, at et "change of scenery" var, hvad den unge fløjspiller havde brug for.
Han er i hvert fald startet rigtig fint for sin nye klub Hoffenheim med to mål og to assists efter de første fire runder.
Så han kunne være en spændende type at få ind i den danske start-11'er.
3. Albert Grønbæk
Lad os håbe, at Hamburg SV er det rigtige sted for Grønbæk, der har været forbi både Rennes, Southampton, Genoa og Hamburg over de seneste to år.
Han er i hvert fald startet denne sæson rigtig flot, hvor han har lavet to mål og to assists for et Hamburg-mandskab, som ellers har haft en svær start på sæsonen.
4. Oliver Provstgaard
Vi har udfordringer i bagkæden. AC er skadet, og Joachim Andersen er blevet tredjevalg i Fulham, men til gengæld har Provstgaard fat i den lange ende i Lazio.
Han har fået fuld spilletid i alle Lazios kampe i denne sæson, og Lazio har holdt buret rent imod Venezia, Genoa og Bologna og hentet 10 point i de første fem kampe.
Hvem er NOT?
1. Gustav Isaksen
Det har ofte været Isaksen, der har skullet komme med det udfordrende og uventede i den danske offensiv, men til denne samling er han ikke i den bedste forfatning. Han er blot startet i én af fem kampe og har et snit på 32 min. pr. kamp. Så måske kan han bruge disse landskampe til at få kickstartet sin sæson.
2. Mads Hermansen
Har taget turen ned med West Ham og er fast mand i buret, men med syv kasser ind i deres første seks kampe er det måske lidt hårdt at sige, at han er i denne NOT-kategori. Så Hermansen er i denne kategori som et udtryk for de udfordringer, vi har på keeper-positionen. Spørgsmålet er nemlig, om Hermansen kan bære det store ansvar, der kommer til at hvile på ham.
Hvor er vores stjerner – eller hvem er det?
Andreas Christensen er desværre ikke med, da han fik en skade imod Sevilla. Christian Eriksen har ophævet kontrakten med Wolfsburg.
Alexander Bah fik et tilbagefald med sin skulderskade i Benficas seneste kamp.
Det er to store skikkelser, der ikke er til rådighed, og derudover er Hjulmand først ved at etablere sig for Atlético Madrid, mens Joachim Andersen er blevet tredjevalg i Fulham.
Mikkel Damsgaard er også kommet lidt i skyggen hos Brentford.
Så disse Nations League-kampe kommer på et ret skidt tidspunkt, og det er svært at finde de nye ledere i den danske trup.
Jeg sætter min lid til Højlund, som har scoret 13 mål i sine over 35 landskampe. Højlund er blevet vores faste 9'er, hvilket jeg tror kan give ham lidt ro, og så virker han også bare som en, der elsker at spille i de rød-hvide farver.
Derudover har Højbjerg også gjort det flot for et Marseille-mandskab, der ellers kæmper lidt med tingene.
Det kan dermed være lidt svært at pege på den danske ledestjerne, men måske skal vi satse på, at det er kollektivet, der kan bære os igennem de her fire Nations League-kampe.
Det danske kollektiv har tidligere løftet sig i svære tider, og vi råder stadig over en Victor Froholdt, som bliver bedre og bedre og altid arbejder i holdets tjeneste.
Han er måske ikke den mest lysende stjerne, men han kan blive den, der binder det hele sammen.
Tilføj kommentar