Badeferie i Tyrkiet?

Ja hvorfor ikke, men i denne sammenhæng er der ikke tale om ferie, men derimod EM i svømning på kortbane. Det foregår i Istanbul i perioden 10.-13. december og markerer afslutningen på årets stævner.

BetXperts svømmeekspert Anders Jensen (han har i sin tid her på siden udlagt 61 tips med en flot tilbagebetaling på 137%) er klar til det tyrkiske bad. Hans EM-optaktsartikel kan læses herunder, og hans tips kan løbende følges på denne side.

Mere snak om badetøj
Jeg har været inde på emnet ved tidligere mesterskaber men det er stadig relevant. Der vil blive sat en bunke rekorder i Istanbul ligesom det er sket ved World Cup-stævnerne i efteråret. Årsagen til rekordræset er badetøj som nærmest har indbygget motor og svømmerne har travlt fordi det hurtige badetøj bliver gjort ulovligt pr. 1/1 2010.

Derefter vil svømmeverdenen formentlig vende tilbage til et behersket antal rekorder hvert år og det diskuteres for øjeblikket om der skal eksistere 2 verdensranglister fremover – 1 liste med rekorder sat i konventionelt badetøj og 1 liste gældende for 2008 og 2009 hvor der i det korte tidsrum er sat over 200 verdensrekorder.

Hvem deltager?
Der er pænt fremmøde af de store stjerner i Istanbul, men en del navne har dog valgt at prioritere World Cup pga. muligheden for at vinde præmiepenge og bonus for at sætte verdensrekorder – 1 verdensrekord ved World Cup gav 20.000 dollars og svenske Therese Alshammer nåede 4 eller 5 af dem i løbet af World Cup serien. Alshammer stiller ikke op ved EM men gemmer kræfterne til kommende mesterskaber.

De danske chancer
Danmark har ved dette stævne mulighed for at markere sig som en af de store nationer da der er udsigt til en pæn medaljehøst.

Lotte Friis er topnavnet og hun går efter guld og verdensrekord på 800 meter fri. Derudover medaljekandidat på 400 fri.

Rikke Møller Pedersen er topseedet i både 100 og 200 meter brystsvømning.

Jeanette Ottesen er topseedet i 100 meter fri og medaljekandidat i 3 andre løb.

Mads Glæsner kommer med pæn sandsynlighed på podiet i 400 meter fri og med i finalen på både 200 og 1500 meter fri.

Det er en enestående situation at Danmark kan stille med et så stort hold af medaljeaspiranter, og alle skulle være klar til at give den gas i Istanbul.

Spil på svømning
Det er nok et begrænset felt af bookmakere som vil udbyde spil på dette mesterskab. Det plejer at være Unibet*, Bwin* og Expekt med Nordicbet* som outsider.

Udfordringen bliver det korte interval mellem bookmakerne offentliggørelse af væddemål og spilstop. De lægger typisk spillene ud en 1-2 timer efter at de indledende heats er blevet svømmet og så vil der maksimalt være 2-4 timer inden finalerne svømmes, hvilket samtidig markerer spilstop. Det giver altså ret svære vilkår for os tippere…

TV transmission fra stævnet
Eurosport viser forskudte transmissioner torsdag-lørdag og live søndag 16.30-18.00.

Svensk og tysk TV vil også sende fra stævnet – her har jeg ikke konkrete oplysninger.

Links
Stævnets officielle hjemmeside

Foreløbig startliste

Livetiming, programmer og resultater