Østrig vs Jordan (17/6) - Odds og spilforslag
Det østrigske mandskab starter VM ud med en kamp mod Jordan i Santa Clara, Californien. Ralf Rangnick og co. skal forsøge at bygge oven på en stærk kvalifikationsrunde og tre gode venskabskampe. Se odds og spilforslag til Østrig mod Jordan her.
Østrig - Jordan odds
Der er ingen tvivl om, hvem bookmakerne tror mest på i dette opgør. Tager Østrig tre point i gruppe J’s indledning, kan du få odds 1,42. En sejr til Jordan giver helt op mod odds 9,30. Sammenlign selv diverse spil på kampen nedenfor.
Spilforslag: Marcel Sabitzer - Over 1,5 skud på mål til odds 3,30
Det taler for:
- Østrig spiller på papiret deres nemmeste kamp i gruppespillet her. De skal efterfølgende møde Algeriet og Argentina, hvilket er langt sværere modstandere. Derfor er jeg overbevist om, at de går benhårdt efter tre point.
- Omvendt skal Jordan måske forsøge at få point mod Østrig og Algeriet, da Argentina kan være en for stor mundfuld. Det kan altså godt tænkes, at kampen bliver mere åben, hvis Jamal Sellamis mandskab går efter pointene, hvilket kan ende med flere skud på mål til Østrig.
- Østrig vandt alle tre venskabskampe op til VM-starten, og Marcel Sabitzer scorede og blev Man of the Match i dem alle sammen.
- Jordan har lukket 13 mål ind i de seneste 5 kampe (mindst to pr. kamp).
- Sabitzer står både for frispark og straffespark på landsholdet. En ægte main character, hvilket er glimrende for spiller-specials.
- Han fik mindst to skud på mål i 4/8 VM-kvalifikationskampe. Forinden, i Nations League-turneringen, fik han 2+ skud på mål i 2/5 kampe. Sammenlagt giver det en 46,2% sandsynlighed. Oddset afspejler en 30,3% sandsynlighed.
- Bet365*: 3,00. Campobet*: 2,75. Stake: 2,60.
Vær opmærksom på:
- Underdogs har lykkedes med low blocks i turneringen indtil videre. Hvis Jordan kan gentage det samme, bliver det muligvis svært for Østrig at komme frem til kvalificerede skudforsøg.
- Østrigs skudstatistikker i venskabskampene har ikke været så imponerende. Selvom de fik et rødt kort i 37. minut, blev de kun noteret for 2 skud (1 på mål) i 1. halvleg mod Tunesien. Mod Sydkorea endte de med 5 skud (1 på mål) for hele kampen.
Optakt: Skræmmende under Rangnick
Franco Foda blev ansat som Østrigs landstræner i november 2017. Tyskeren blev fyret i marts 2022, da holdet ikke formåede at kvalificere sig til den forrige VM-slutrunde.
De blev nummer fire ud af seks i gruppe F. Den gruppe Danmark endte med at vinde komfortabelt (9 sejre, 1 nederlag).
Ralf Rangnick var midlertidig Manchester United-træner i den sidste halvdel af 21/22-sæsonen. Men da Østrig-jobbet dukkede op, vidste han, at det var dét, han ville. Og sikke en fornuftig beslutning.
Starten var hård. Østrig var endt i en enorm hård Nations League-gruppe med Kroatien, Danmark og Frankrig. Med én sejr, én uafgjort og fire nederlag røg landet ud som sidstepladsen (og overraskende nok røg Frankrig ud som nummer tre med blot fem point).
Men præstationerne tog meget hurtigt fart. Østrig tabte kun én kamp ud af de næste 16. De formåede blandt andet at slå Tyrkiet, Tyskland og Italien i venskabskampe.
Østrig gik videre fra gruppespillet ved EM 2024 som nummer et over Frankrig, Holland og Polen. Dog endte de med at tabe til Tyrkiet i ottendedelsfinalen.
Siden har Rangnick og co. holdt et konsekvent højt niveau med kun få udfald. Deres topniveau er skræmmende, så måske bliver de en dark horse til årets turnering.
Jordan lækker
Jordan har i den grad ikke haft nemt ved det defensive i det seneste kampe. Det skal der ændres på øjeblikkeligt, hvis de vil have point med fra opgøret.
Inden turneringens start spillede Jordan fire venskabskampe. I de første to mødte de Costa Rica og Nigeria. Der er ikke tilgængelige skudstatistikker, men begge kampe endte 2-2.
Efterfølgende tørnede de sammen med Schweiz, hvilket viste sig at være en for hård udfordring. Murat Yakins hold blev noteret for 19 skud, 10 skud på mål og 3,51 xG i deres 4-1-sejr.
Men måske gav det Jordan værktøjerne til at forhindre sådan et nederlag i slutrunden.
Colombia var ikke lige så overlegne, men de tog en forholdsvis sikker 2-0-sejr via to mål fra den tidligere Wolves-spiller, Jhon Arias.
Forventede startopstillinger
- Østrig: A. Schlager - Laimer, Lienhart, Alaba, Mwene - X. Schlager, Seiwald - Schmid, Sabitzer, Gregoritsch - Arnautovic
- Jordan: Abulaila - Obaid, Al-Arab, Nasib - Haddad, Al Rashdan, Al Rawabdeh, Taha - Tamari, Olwan, Fakhouri
Tilføj kommentar