Sponsoreret indhold fra NordicBet

Efter en rundrejse på træningsanlægget i en lang række europæiske storklubber har supertalentet Martin Ødegaard besluttet, at fodboldkarrieren skal fortsætte hos Real Madrid. Ifølge bookmakeren NordicBet må den norske fodboldteenager dog kigge langt efter spilletid på førsteholdet.

Det var en omvæltning af de større, da en af vor tids største fodboldtalenter, norske Martin Ødegaard, udskiftede holdkammeraterne fra Strømgodset med superstjernerne Bale, Benzema og Ronaldo i Real Madrid. Ødegaard er blot 16 år, men har allerede stjernestatus og kan se frem til en formodet årsløn på hele 20 mio. kroner. Millionhyren vil dog i første omgang blive udbetalt på baggrund af forventet efterbevilling. Ifølge bookmakeren NordicBet vil der nemlig gå et stykke tid, før Ødegaard vil trylle på grønsværen for Real Madrids førstehold.

NordicBet betaler således kun pengene 1,35 gange igen, hvis Martin Ødegaard må blive på bænken under alle ligakampe i den igangværende sæson, mens en førsteholdsdebut står i odds 3,00. 

"Vi har store forventninger til Martin Ødegaard, og han kan meget vel være fast mand på et europæisk storhold om 3-4 år. På den korte bane skal han dog først og fremmest finde sig til rette i en klub af Real Madrids kaliber. Der er verdensstjerner på samtlige positioner på holdkortet, og dem vipper man ikke bare lige af pinden som et 16-årigt talent, der kommer direkte fra Tippeligaen. Han skal stille og roligt bygges op, og der bliver næppe førsteholdskampe til ham allerede i denne sæson," siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen.

Lykkes det mod forventning for den unge nordmand at spille sig på førsteholdet med det samme, kan Ødegaard blive den yngste Champions League-spiller i historien. Den nuværende rekord indehaves af nigerianeren Celestine Babayaro, og for at slå den kræver det debut i turneringen inden den 13. marts, hvilket vil sige spilletid i én af Real Madrids ottendedelsfinaler mod Schalke 04. 

"Der er enorm prestige i at hente et af fodboldverdenens allerstørste talenter, og Real Madrid har naturligvis også en interesse i at vise omverdenen, at de kan finde og udvikle verdensklassespillere. Hvis Ødegaard præsterer til træning og Real Madrid får en komfortabel sejr i den første Champions League-kamp mod Schalke, så er det pludselig ikke så utænkeligt, at han får de sidste minutter i returkampen. De elsker jo rekorder i Madrid," lyder det fra Tonni Munk Jensen. 

Foreløbigt har Ødegaard fået spilletid på kongeklubbens andethold, som spiller i den tredjebedste række i Spanien.

Bliver Martin Ødegaard den yngste spiller i Champions League-historien?
Ja 6,00
Nej 1,10

Debuterer Martin Ødegaard for Real Madrid i Primera Division i sæsonen 2014/15?
Ja 3,00
Nej 1,35

Find NordicBets odds på www.NordicBet.dk under Odds/Specielle markeder/danske specials