Uge 39 i OddsXpert-konkurrencen (præmier på 700 og 300 kr): Vinderne fulgtes pænt ad hele ugen - næsten da...

For få dage siden kunne vi offentliggøre vinderne af månedspræmierne i OddsXpert for september måned - og begge vinderne i uge 39 er gengangere fra september måneds top 5.

"minoskar" tog sig af ugesejren - 700 kr. indsat på en Sportingbet-konto - mens "snooker119" tog sig af andenpladsen - efter i sidste måned at have taget hhv. en anden- og fjerdeplads i månedskonkurrencen.

Begge missede deres mandagstip, og tog en oversidderdag tirsdag, inden de med fem gevinstgivende tips fra onsdag til søndag, tog sig af pladserne i top to. Begge var også onsdag enige om at spille på uafgjort i kampen mellem Valencia og Chelsea, men herefter skiltes de to og afgav forskellige tips på de sidste fire dage - men med gevinst i alle tilfælde. "minoskar" ramte samlet de højeste odds og kunne dermed tage førstepladsen med hele 1,20 points margin til "snooker119", der fik overhalet "Petch", der sad på føringen i ugekonkurrencen før søndagens kampe, men missede sit spil på Atletico-sejr over Sevilla - "minoskar" havde budt på uafgjort, så netop den kamp blev altså afgørende for den samlede sejr.

Præmievindere, uge 39

Nr. 1: 700 kr (indsættes på Sportingbet-konto): minoskar - 9,70 points

Nr. 2: 300 kr (indsættes på Sportingbet-konto): snooker119 - 8,50 points

Vinderne får en mail fra BetXpert.

Deltag selv i kampen om 7.000 kr. - hver måned

Husk, at også du kan få del i præmierne hos Sportingbet. Det eneste du skal gøre er at sørge for at deltage i OddsXpert-konkurrencen og holde tungen lige i munden når du placerer dine tegn. Lige nu kan du byde ind med tips til den nye ugekonkurrence (og den snart overståede marts-månedskonkurrence) på: http://www.betxpert.com/oddsxpert

I OddsXpert konkurrencen er der hver måned 7.000 kr. på højkant, sponsoreret af Sportingbet. Og det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis.

Så nemt er det

Hver dag vil der på konkurrence-siden være et udvalg på 3-5 kampe plukket fra dagens sportsbegivenheder, alle listet med odds fra Sportingbet. Ud fra kampene skal du hver dag vælge ét tip du ønsker at satse på for dagen - eller vælge at stå over. Hvert tip koster 1 point, men rammer du rigtigt, scorer du et antal point svarende til det odds du rammer.

Ugentligt uddeles en 1. præmie på 700 kr. og en 2. præmie på 300 kr., og hver måned begaves de 5 bedste deltagere med henholdsvis 1.200, 800, 500, 300, og 200 kr. Alle præmiepenge indsættes på en Sportingbet-konto.