I slutningen af måneden er der dansk award show i anledningen af, at Bodilpriserne skal uddeles. ”Dronningen” er storfavorit til at løbe med prisen for ”Bedste danske film”.

Den 29. februar blændes der op for filmprisuddelingsshowet Bodilprisen. Det sker på Folketeatret, hvor skuespiller Jesper Groth vil agere vært. 

En Bodilpris er noget af det største, man som skuespiller og instruktør kan opnå herhjemme. Derfor er der spænding i alle kategorierne lige til det sidste. Eller er der? Bookmakerne er meget enige om, at ”Dronningen” skal være storfavorit til at vinde prisen for ”Bedste danske film”. 

De bedste odds på Bodilprisen 2020 - filmene

Deltager Højeste odds Bookmaker
Bedste danske film: Dronningen 1,10
Bedste danske film: Onkel 22,00
Bedste danske film: Før frosten 10,00
Bedste danske film: Cutterhead 30,00
Bedste danske film: De frivillige 20,00
Bedste amerikanske film: Joker 1,85
Bedste amerikanske film: Once upon a time in Hollywood 2,50
Bedste amerikanske film: Marriage story 3,00
Bedste amerikanske film: First reformed 8,00
Bedste amerikanske film: The Irishman 10,00

Bookmakerne er bestemt ikke enige om alle oddsene. I kategorien ”Bedste danske film” kan man hos Danske Spil få odds 22 på ”Onkel”, mens Unibet blot tilbyder odds 7,5. I samme kategori har Danske Spil odds 30 på Cutterhead, hvor Unibet ligger i odds 10,00. 

Kigger man på det anerkendte filmmedie IMDb, hvor filmseere verden over kan bedømme alverdens film fra 1-10, har brugerne en favorit, når det kommer til den bedste danske film. Her har ”Onkel” scoret 7,9 i snit, mens bookmakerfavoritten ”Dronningen” til sammenligning ligger på 7,3.

Ved Bodilprisen er det dog ikke brugerne, men filmanmeldere og –journalister, der står for at uddele priserne. 

De bedste odds på Bodilprisen 2020 - skuespillerne

Deltager Højeste odds Bookmaker
Bedste kvindelige hovedrolle: Trine Dyrholm (Dronningen) 1,05
Bedste kvindelige hovedrolle: Jette Søndergaard (Onkel) 16,00
Bedste kvindelige hovedrolle: Victoria Carmen Sonne (Usynligt hjerte) 10,00
Bedste kvindelige hovedrolle: Christine Sønderris (Cutterhead) 30,00
Bedste kvindelige hovedrolle: Lisa Carlehed (Til vi falder) 30,00
Bedste kvindelige birolle: Sofie Torp (Ser du månen, Daniel) 1,35
Bedste kvindelige birolle: Asil Mohamad Habib (Danmarks sønner) 4,00
Bedste kvindelige birolle: Clara Rosager (Før frosten) 7,00
Bedste kvindelige birolle: Tuva Novotny (Selvmordsturisten) 15,00
Bedste kvindelige birolle: Christiane Gjellerup Koch (Ser du månen, Daniel) 20,00
Bedste mandlige hovedrolle: Esben Smed (Ser du månen, Daniel) 1,25
Bedste mandlige hovedrolle: Jesper Christensen (Før frosten) 5,00
Bedste mandlige hovedrolle: Zaki Youssef (Danmarks sønner) 12,00
Bedste mandlige hovedrolle: Mohammed Ismail Mohammed (Danmarks sønner) 18,00
Bedste mandlige hovedrolle: Jacob Lohmann (De frivillige) 30,00
Bedste mandlige birolle: Magnus Krepper (Dronningen) 1,25
Bedste mandlige birolle: Gustav Lindh (Dronningen) 5,50
Bedste mandlige birolle: Peter H. Tygesen (Onkel) 8,00
Bedste mandlige birolle: Anders Matthesen (De frivillige) 15,00
Bedste mandlige birolle: Kresimir Mikic 15,00

Også her er der ved nogle tilfælde stor forskel på oddset bookmakerne imellem. For eksempel ligger Unibet i odds 8,00 for Jette Søndergaard til at løbe med prisen for "Bedste kvindelige hovedrolle". Dette alt imens Danske Spil fordobler og tilbyder odds 16,00.

Værd at bemærke sig er, at Trine Dyrholm er nomineret for 12. gang i karrieren. Seks gange tidligere har hun vundet; fem gange for bedste kvindelige hovedrolle og én gang for bedste kvindelige birolle. 

Sidste års vinder af prisen ”Bedste kvindelige hovedrolle”, Victoria Carmen Sonne, er atter med i ræset om at løbe med den eftertragtede hæder. Det er hun for sin rolle i filmen "Usynligt hjerte". 

Skulle Jesper Christensen vinde for sine rolle i ”Før frosten”, bliver det hans femte Bodilpris til samlingen. Han vandt senest i 2006 for sin hovedrolle i ”Drabet”.

Bookmakernes store favorit til at løbe med prisen for ”Bedste mandlige hovedrolle”, Esben Smed, har ingen Bodilpriser på cv’et. Det er hans anden nominering.