BetXpert har fået en ny ekspert i dansk fodbold. Det er SirShearer der efter fem år som bruger har taget springet ind i ekspertpanelet.

Bag SirShearer gemmer sig 26-årige Tommy der bor i Århus og til dagligt arbejder i forsikringsbranchen.

Tommy spiller selv fodbold. Efter at have fået sin fodboldopdragelse i Viborg, har han fået cirka 70 divisionskampe for forskellige klubber. I dag - hvor det pga arbejde kniber med tiden til intens træning - spiller han på Århus Fremads andethold i Danmarksserien.

Heldigvis er der lidt tid til overs til fodboldanalyser. Og det kommer BetXpert til gavn.

Dansk fodbold

Under navnet Tommy Shearer (efternavnet - der går igen i brugerprofilnavnet - er en hyldest til en vis engelsk centerforward), vil Tommy skrive ekspertanalyser om dansk fodbold.

Mere specifikt: 1. Division, 2. Division Vest, Danmarksserien Pulje 3 samt af og til Superligaen.

Tommys ekspertside kan findes her (hvor man bl.a. kan skrive sig på hans mailingliste og dermed få et praj når han udlægger nye tips).

Første eksperttip: Utaka scorer mod Horsens

Det første eksperttip fra Tommys hånd går på dagens Superligakamp mellem Horsens og OB hvor der er fundet værdi i et spil på at OB-angriber Peter Utaka scorer.

Se analysen her

Fire nye eksperter på 10 dage

Tommy Shearer er den fjerde debutant i BetXperts ekspertpanel (der nu tæller i alt 42 mand) inden for de seneste 10 dage. De øvrige nye er Michael Tatar (slovakisk og ungdomslandsholds-ishockey), Christian Henriksen (NHL) og Martin Meyer (MLB og NBA).

De tre har alle fået en flot start på deres ekspertilværelse hos BetXpert. Tatar har ramt tre ud af fire tips og har et overskud på 2,37 enheder (tilbagebetaling på 159%). Henriksen har ramt tre ud af tre og har et overskud på 2,99 enheder (tb på 200%). Meyer har ramt to ud af to og har et overskud på 1,89 enheder (tb: 194%).

Vi søger stadig nye folk

Bemærk at BetXpert stadig søger nye eksperter.

Vi mangler således en med forstand på golf. Og vi mangler folk til diverse fodboldligaer, fx:

Tyskland - 1. Bundesliga

Holland - Æresdivisionen

Belgien - Jupiler League

England - Championship
England - League 1
Norge - Tippeligaen
Sverige - Allsvenskan
Tyrkiet - Superlig
USA - Major League Soccer

Hvad skal der til for at blive ekspert?

Der er tale om en helhedsvurdering hvor mange faktorer spiller ind. Men som udgangspunkt:

-man skal være mindst 18 år, helst ældre - man skal nemlig have betting-erfaring;

-det er et plus hvis man har solid bruger-erfaring med BetXpert;

-man skal have bemærkelsesværdig indsigt i et givent område (sportsgren/liga);

-man skal kunne formidle sin viden;

-man skal have indsigt i betting, dvs have forstand på basale bookmaking-detaljer som chancevurdering, værdi, tilbagebetaling, forskellige spilformer...;

-man skal have næse for odds og skal kunne sandsynliggøre at man som ekspert vil kunne generere overskud (overskud på brugertips er en fordel);

-man skal kunne reagere konstruktivt på kritik (fra BetXperts redaktør og fra læserne);

-man skal være bedre end eventuelle andre ansøgere (eller bedre end en nuværende ekspert hvis man ønsker at udkonkurrere ham).

Typisk vil en kvalifikation foregå ved at man skriver brugertips her på siden - og man vil så (hvis man anses for at have tilstrækkeligt potentiale) løbende få feedback.

Læs evt denne aktuelle forumtråd med debat om BetXperts ekspertpolitik