Det er agurketid i NFL - men lad os se på hvad vi kan vente os af lækkerier når det amerikanske football-cirkus starter op igen, med sæsonstart i september.

NFL Draften anno 2010 er nemlig ”in the books” – også på bettingsiden med 182% i tilbagebetaling på tre spil (som alle gik hjem) på begivenheden. Holdenes mini camps er så småt overstået, og de spillere som holdene har draftet eller fået fat i som undrafted free agents, er blevet set an. De nye stortalenter er altså blevet fordelt og kan begynde at lade op til ilddåben i næste sæson. Holdenes training camp starter i slutningen af juli.

Som afrunding på draften følger her et tilbageblik. Hvordan klarede holdene sig i draften – hvem kom styrket ud af draften og hvem gjorde meget lidt for at hjælpe sig selv? Det er værd at have for øje at draften skal ses som et langtidsprojekt, så vurderingen af holdenes draft vil ikke kun have næste sæson for øje, men også fremtiden.


Arizona Cardinals

Draftede spillere:
1 – 26: DT Dan Williams, Tennessee
2 – 47: ILB Daryl Washington, TCU
3 – 88: WR Andre Roberts, Citadel
4 – 130: OLB O’Brien Schofield, Wisconsin
5 – 155: QB John Skelton, Fordham
6 – 201: CB Jorrick Calvin, Troy
7 – 233: TE Jim Dray, Stanford

Vurdering:
Cardinals skaffede med 26. valget en nose tackle til 3-4-forsvaret, hvilket giver dem en af de stærkeste 3-4-fronts i ligaen. Willams’ værdi ved 26. valget var umiddelbart passende, men han kunne let have været af brættet meget tidligere. Deres bedste valg i draften. Daryl Washingtons værdi ved 47. valget var også særdeles fin, men de kunne have fundet en spiller der var et bedre fit i forsvaret uden at trade op. Washington bør dog kunne bidrage allerede i år. O’Brien Schofield kan blive et rent steal i fjerde runde – han var i spil til første runde inden han ved Senior Bowl-træningen blev ramt af en alvorlig knæskade. Han vil formentlig sidde ude hele dette år, men om alt går vel kan han være klar næste år og gå ind og levere varen. John Skelton var en af mine yndlings-sleepers i draften, og hvis ikke Matt Leinart slår igennem kan Skelton en dag gribe chancen. For nu vil han dog være et godt stykke nede i hierarkiet. Jeg ville gerne have set et valg eller to til den offensive linje, men ellers er der ikke det store at udsætte på Cardinals’ draft.

Karakter: A-


Atlanta Falcons

Draftede spillere:
1 – 19: OLB Sean Weatherspoon, Missouri
3 – 83: DT Corey Peters, Kentucky
3 – 98: OG Mike Johnson, Alabama
4 – 117: C Joe Hawley, UNLV
5 – 135: CB Dominique Franks, Oklahoma
5 – 165: WR Kerry Meier, Kansas
5 – 171: S Shann Schillinger, Montana

Vurdering:
På forhånd havde Falcons meldt ud at de ville drafte efter behov og ikke i så høj grad efter værdi. Som sådan er det også ganske fair, så længe man får udfyldt sine huller. Problemet er bare at jeg ikke rigtig synes det lykkedes for Falcons. Valget af Sean Weatherspoon er svært at argumentere imod – need og fin værdi – og også Dominique Franks var et fremragende valg, med god værdi i femte runde. Jeg stiller mig dog noget uforstående overfor at der ikke blev brugt ét eneste valg på en pass rusher eller en tight end til at tage over fra Tony Gonzalez (som de brugte dette års andetrundevalg på at hente), og selvom jeg stort set altid ser positivt på valg til linjerne, så synes jeg ét valg til en ganske fin offensiv linje havde været nok – ikke mindst når der var større behov andetsteds.

Karakter: C+


Baltimore Ravens

Draftede spillere:
2 – 43: OLB Sergio Kindle, Texas
2 – 57: NT Terrence Cody, Alabama
3 – 70: TE Ed Dickson, Oregon
4 – 114: TE Dennis Pitta, BYU
5 – 156: WR David Reed, Utah
5 – 157: DT Arthur Jones, Syracuse
6 – 194: OT Ramon Harewood, Morehouse

Vurdering:
En fornem draft af Ravens. De gik indtil draften med ret få valg, men tradede ud af første runde for at lade Broncos komme op og vælge Tim Tebow, og fik solid værdi af at trade ned (gav 720 og modtog 776 ift. trade value charten – et overskud på 56, svarende til et sent fjerderundevalg), og brugte de valg på en stærk pass rusher i Sergio Kindle, der faldt lidt pga. skadesbekymringer, og to tight ends, Ed Dickson og Dennis Pitta. Med Todd Heap i truppen kan det virke som overkill, men Heap har døjet meget med skader, og Dickson og Pitta tilføjer forskellige dimensioner til positionen. Terrence ”Mount” Cody var rigtig god værdi i slutningen af anden runde, men han er et boom-or-bust-prospect. Jeg ser dog gode muligheder for ham i Baltimore. Arthur Jones var et fint valg til den defensive linje på andendagen, og samlet set savner jeg kun et valg til det bageste forsvar. Udover alt ovenstående skal det nævnes at jeg også tæller Anquan Boldin-traden (Ravens gav et 3. og 4. rundevalg for Boldin og et 5. rundevalg (det de valgte Arthur Jones med).

Karakter: A


Buffalo Bills

Draftede spillere:
1 – 9: RB C.J. Spiller, Clemson
2 – 41: NT Torrell Troup, Central Florida
3 – 72: DE Alex Carrington, Arkansas State
4 – 107: WR Marcus Easley, Connecticut
5 – 140: OT Ed Wang, Virginia Tech
6 – 178: OLB Arthur Moats, James Madison
6 – 192: OLB Dan Batten, South Dakota State
7 – 209: QB Levi Brown, Troy
7 – 216: OT Kyle Calloway, Iowa

Vurdering:
Individuelt set er der mange af de spillere Bills valgte som jeg godt kan lide, men kombineret med Bills’ store behov på visse positioner, må jeg stille visse spørgsmålstegn ved Bills’ fremgangsmåde i denne draft. Jeg er vild med C.J. Spiller, men at vælge ham over to potentielle franchise-left tackles, Anthony Davis og Bryan Bulaga, en potentiel franchise quarterback, Jimmy Clausen, uden at adressere nogle af de behov før femte runde, holder bare ikke i min optik. Valget af Torrell Troup var et reach (og så havde det nok været bedre at tage Dan Williams i første runde), og der var andre gode nose tackles på brættet. Også det valg betød at man takkede nej til Jimmy Clausen. Ed Wang og Kyle Calloway er begge nogle spændende spillere, men det er næppe spillere, som kan gå ind og bidrage fra dag 1 på left tackle. Levi Brown er et fint valg i syvende runde og ligner et fint fit i Bills’ offensiv. Tredjedagen generelt bød på nogle fine valg, men prioriteringerne de første to dage trækker Buddy Nix’ første draft som Bills-GM gevaldigt ned.

Karakter: C-


Carolina Panthers

Draftede spillere:
2 – 48: QB Jimmy Clausen, Notre Dame
3 – 78: WR Brandon LaFell, LSU
3 – 89: QB/WR Armanti Edwards, Abilene Christian
4 – 124: DE Eric Norwood, South Carolina
6 – 175: DE Greg Hardy, Ole Miss
6 – 198: WR David Gettis, Baylor
6 – 202: CB Jordan Pugh, Texas A&M
6 – 204: QB Tony Pike, Cincinnati
7 – 223: CB R.J. Stanford, Utah
7 – 249: CB Robert McClain, Connecticut

Vurdering:
Det er på kanten til tyveri. Hvordan Panthers kan blive siddende gennem halvanden runde og bare se Jimmy Clausen falde ned til dem – det burde simpelthen ikke have lov at ske. Der er bekymringer omkring Clausens personlighed, men at så mange hold med klare quarterback-needs lader ham falde forbi sig både én og to gange går simpelthen over min forstand. Et af draftens allerbedste værdivalg. Valget af Brandon LaFell i tredje runde er svært at argumentere imod, selvom LSU-receivers historik i NFL (med undtagelse af Dwayne Bowe) er tvivlsom. Der skulle findes en spiller der kan gå ind modsat Steve Smith. Valget af Armanti Edwards er jeg dog på ingen måde begejstret for. Én ting er at vælge en college-quarterback, der skal konverteres til receiver i tredje runde, når man allerede har valgt en receiver tidligere i runden – noget helt andet er at trade næste års andetrundevalg for at få lov at vælge ham. Han kan uden tvivl blive en god slotreceiver og evt. Wildcat-quarterback, men de gav for meget for ham. Tredjedagen var generelt fin. For et år siden var Greg Hardy betragtet som et førsterundevalg, men faldt efter en skuffende sæson, og Eric Norwood lignede umiddelbart et tredjerundevalg. Selvom jeg umiddelbart synes han projekterer bedre til et 3-4-forsvar, er det et fint valg. Valget af Tony Pike i sjette runde var god værdi. At Panthers var uden et førsterundevalg i år efter sidste år at have brugt det på at trade op efter DE Everette Brown kommer til at trække lidt ned.

Karakter: B


Chicago Bears

Draftede spillere:
3 – 75: FS Major Wright, Florida
4 – 109: DE Corey Wootton, Northwestern
5 – 141: CB Joshua Moore, Kansas State
6 – 181: QB Dan LeFevour, Central Michigan
7 – 218: OT J’Marcus Webb, West Texas A&M

Vurdering:
Bears havde blot fem valg i årets draft efter at have brugt deres to første valg i trades sidste år – 1. rundevalget var en del af pakken, der blev sendt til Denver for at hente QB Jay Cutler, mens 2. rundevalget blev sendt til Tampa Bay for at hente DE Gaines Adams, som dog aldrig nåede at vise noget for klubben før hans tragiske død den 17. januar i år. Cutler-traden har endnu ikke båret frugt, men jeg vil ikke lade det trække hverken op eller ned. Adams-traden må derimod, uanset de tragiske omstændigheder, siges at være et spildt valg, og i de ti kampe han fik spilletid i for Bears havde han blot inde på fire tacklinger. De fem valg i årets draft var alle ganske fine. Major Wright i tredje runde gav både fin værdi og udfyldte et need, og Corey Wootton var fremragende værdi i fjerde runde. Joshua Moore giver tiltrængt dybde på cornerback-positionen og Dan LeFevour er et fint udviklingsprojekt at have siddende bag Jay Cutler. J’Marcus Webb vil næppe komme på den endelige roster, men i syvende runde er det særdeles svært at lade valg trække ned. Jeg havde gerne set et valg til den indvendige del af den offensive linje, men samtidig er det svært at argumentere imod nogle af valgene. Ikke en prangende draft, men det er sandelig også svært når man ikke vælger før tredje runde.

Karakter: B


Cincinnati Bengals

Draftede spillere:
1 – 21: TE Jermaine Gresham, Oklahoma
2 – 54: DE Carlos Dunlap, Florida
3 – 84: WR Jordan Shipley, Texas
3 – 96: CB Brandon Ghee, Wake Forest
4 – 120: DT Geno Atkins, Georgia
4 – 131: OLB Roddrick Muckelroy, Texas
5 – 152: OG Otis Hanson, Eastern Illinois
6 – 191: WR Dezmon Briscoe, Kansas
7 – 228: OG Reggie Stephens, Iowa State

Vurdering:
Efter en sand boom-or-bust-draft sidste år gik Bengals umiddelbart lidt mere sikkert til værks i år. Valget af Carlos Dunlap er dog noget risikabelt – men selvom han er et boom-or-bust-prospect er det svært at komme udenom værdien ved 54. valget. De første to dage blev brugt på at give Carson Palmer bedre arbejdsbetingelser – valget af Jermaine Gresham giver for første gang Palmer en trussel ned gennem midten, og Jordan Shipley er en stærk slot receiver, der samtidig vil kunne hjælpe på special teams. Hold øje med Dezmon Briscoe, der faldt helt til sjette runde – han har potentialet til at blive rigtig god. Brandon Ghee havde fin værdi i slutningen af tredje runde og giver dybde bag startere Jonathan Joseph og Leon Hall. Atkins og Muckelroy er ligeledes fine valg. Jeg havde gerne set et valg brugt på en safety, men derudover er der ikke meget at indvende. Ikke nogen ”sexet” draft, men ikke desto mindre en ganske solid omgang spillere Bengals fandt sig.

Karakter: A-


Cleveland Browns

Draftede spillere:
1 – 7: CB Joe Haden, Florida
2 – 38: FS T.J. Ward, Oregon
2 – 59: RB Montario Hardesty, Tennessee
3 – 85: QB Colt McCoy, Texas
3 – 92: OG Shawn Lauavo, Arizona State
5 – 160: S Larry Asante, Nebraska
6 – 177: WR Carlton Mitchell, South Florida
6 – 186: DE Clifton Geathers, South Carolina

Vurdering:
Mike Holmgren er en fantastisk træner, men hans historie som draftansvarlig er ikke på samme nvieau, og det er ikke blevet meget bedre efter dette års draft. Valget af Joe Haden var helt fint, selvom han nok kunne have samlet ham op nogle valg senere. Til gengæld er valget af T.J. Ward i anden runde hovedrystende ringe. Ward er milevidt efter Nate Allen, der blev taget lige inden, og burde slet ikke have været valgt i anden runde – et klart reach. Valget af Hardesty er sådan set fint nok, men jeg bryder mig ikke om at de trader op efter ham, og jeg kunne se bedre muligheder hvis de ville trade op – fx Colt McCoy, som så til alt held for Browns stadig var der med 85. valget. Klart deres bedste valg i draften. På tredjedagen kan jeg godt lide valget af Carlton Mitchell, der gav fin værdi i sjette runde, og kan blive en ganske fin receiver for Browns. Browns fik adresseret flere af deres needs, og de brugte flere af deres draftvalg op til draften på at hente nogle spillere, der bør kunne hjælpe holdet i år – fx CB Sheldon Brown – men der er nogle klare reaches imellem valgene på draftday, som jeg ikke bryder mig om, og ligesom Bills lod Browns altså Jimmy Clausen falde forbi to gange, og specielt anden gang bryder jeg mig ikke om det.

Karakter: C+


Dallas Cowboys

Draftede spillere:
1 – 24: WR Dez Bryant, Oklahoma State
2 – 55: ILB Sean Lee, Penn State
4 – 126: CB Akwasi Owusu-Ansah, Indiana (PA)
6 – 179: OT Sam Young, Notre Dame
6 – 196: CB Jamar Wall, Texas Tech
7 – 234: DT/DE Sean Lissemore, William & Mary

Vurdering:
Jeg brød mig ikke om Cowboys’ draft sidste år, men jeg kan til gengæld godt lide hvad de leverede i år. Dez Bryant var fantastisk værdi med 24. valget, og at Cowboys tradede tre pladser op for at vælge ham kan man ikke argumentere imod – jeg kan ikke forestille mig at han var faldet ned til 27. valget (og Ravens med 25. valget kunne meget vel have slået til). Sean Lee var ligeledes god værdi i anden runde, og må formodes at være drafted som arvtager for Keith Brooking – jeg kunne se bedre muligheder der (både på tackle- og safety-positionerne), men Lee er stadig et fint valg. Fjerderundevalget Akwasi Owusu-Ansah er en af de store sleepers i denne draft – han har spillet på lavere niveau i college, men har potentialet til at blive rigtig god, og hans return-evner vil kunne komme Cowboys til gavn allerede i år. I sjette runde faldt valget endelig på en tackle, og endda en med god værdi. Wall og Lissemore er fin dybde, men der er absolut ingen garanti for at de kommer på den endelige roster. Samlet set en rigtig fin draft, hvor min eneste anke er at der ikke blev valgt til den offensive linje tidligere – spillerne der blev valgt er dog stadig svære at argumentere imod.

Karakter: A


Denver Broncos

Draftede spillere:
1 – 22: WR Demaryius Thomas, Georgia Tech
1 – 25: QB Tim Tebow, Florida
2 – 45: OT/OG Zane Beadles, Utah
3 – 80: C J.D. Walton, Baylor
3 – 87: WR Eric Decker, Minnesota
5 – 137: CB Perrish Cox, Oklahoma State
6 – 183: C Eric Olsen, Notre Dame
7 – 225: CB Syd’Quan Thompson, Cal
7 – 232: OLB Jammie Kirlew, Indiana

Vurdering:
Jeg er på ingen måde fan af Tim Tebow, og Broncos overbetalte en hel del i forhold til trade value charten for at komme op og vælge ham, og det vil trække ned, uanset min holdning til ham – at jeg derudover synes det er tåbeligt at vælge et så stort projekt når en ret NFL-klar Jimmy Clausen er på brættet er en anden ting. Klart det dårligste valg af Broncos. Valget af Demaryius Thomas over Dez Bryant er som sådan okay – de har lige sluppet Brandon Marshall, der var lidt af en ”diva” udenfor banen, og det ville være tåbeligt at hive en anden receiver ind, der også er lidt spørgsmålstegn ved udenfor banen. Ikke desto mindre kan denne draft meget vel ende med at blive målt på hvordan Thomas og Tebow klarer sig i NFL i forhold til Bryant og Clausen, som de lod slippe forbi. Zane Beadles i anden runde er jeg heller ikke vild med, men derfra var valgene som sådan ganske fine. Der er flere fine værdivalg på tredjedagen, ikke mindst de to cornerbacks Cox og Thompson. Jeg stiller mig dog noget uforstående overfor at Broncos bruger hele 6 af 9 valg på offensiven, når forsvaret er så alderdomsramt som det er. De har nu adresseret det bageste forsvar i de to seneste drafts, men det trækker betydeligt ned at den defensive linje slet ikke blev adresseret. Der er hentet gode spillere til linjen i free agency, men det burde stadig være noget der skulle bruges minimum to valg på i denne draft. Broncos tradede ned to gange før de tradede op for at tage Thomas, men begge gange de tradede ned kom de ud af traden med negativ værdi, og det er ikke godt nok. At holdet kun havde ét førsterundevalg ved indgangen til draften trods Cutler-traden skyldes en håbløs trade sidste år, hvor de gav deres førsterundevalg i år for at vælge CB Alphonso Smith – hvilket også trækker ned.

Karakter: C


Detroit Lions

Draftede spillere:
1 – 2: DT Ndamukong Suh, Nebraska
1 – 30: RB Jahvid Best, Cal
3 – 66: CB Amari Spievey, Iowa
4 – 128: OT Jason Fox, Miami
7 – 213: DE Willie Young, North Carolina State
7 – 255 (Mr. Irrelevant): WR Tim Toone, Weber State

Vurdering:
En fin draft af Lions. Med andetvalget hentede de draftens bedste spiller, Suh, og det fulgte de op med en trade op i bunden af første runde for at vælge Jahvid Best, en af de største offensive playmakers i ligaen. Man kan med rette være lidt betænkelig ved at de trader op efter en spiller der har en alvorlig hjernerystelse på CV’et, men værdien var god der var ingen garanti for at han ville falde til dem i anden runde. Andendagen bød kun på valget af Amari Spievey, som jeg ikke umiddelbart var vild med i første omgang. Han passer dog rigtig godt på den type spiller Jim Schwartz vil have i sit secondary – fysisk og en god tackler. På sidstedagen var Jason Fox et solidt valg til den offensive linje – han kan udvikles i noget tid bag Jeff Backus og enten overtage fra Backus eller blive en solid backup. Young og Toone i syvende runde adresserede nogle behov, men ingen af dem ligner impact-spillere. For flere sene draftvalg erhvervede Lions sig desuden CB Chris Houston, DT Corey Williams, OG Rob Sims, TE Tony Scheffler og S Ko Simpson inden draften, hvilket sammen med førstedagen trækker op i det samlede regnskab. De fik samtidig et ekstra sjetterundevalg i 2011-draften ud af det hele.

Karakter: A-


Green Bay Packers

Draftede spillere:
1 – 23: OT Bryan Bulaga, Iowa
2 – 56: DT/DE Mike Neal, Purdue
3 – 71: FS Morgan Burnett, Georgia Tech
5 – 154: TE Andrew Quarless, Penn State
5 – 169: OT/OG Marshall Newhouse, TCU
6 – 193: RB James Starks, Buffalo
7 – 230: DT/DE C.J. Wilson, East Carolina

Vurdering:
Mange hold havde gode valg i første runde, men få hold formåede at få en ligeså god kombination af værdi og behov opfyldt med et førsterundevalg som Packers gjorde. En offensive tackle til fremtiden var et af Packers’ allerstørste behov ved indgangen til draften, og Bulaga, der en overgang blev nævnt som et top 5-valg, og var et konsensus top 13-valg faldt stille og roligt ned til Packers’ 23. valg. Et rigtig godt fit og Bulaga bør starte fra dag 1 enten som left eller right tackle eller left guard. Valget af Mike Neal i anden runde forstår jeg ikke – dels virker det som et reach, dels var der andre større behov. Morgan Burnett i tredje runde var et fint værdivalg, der også udfyldte et need. James Starks var også et fint værdivalg og han kan få en mindre rolle allerede i år bag Ryan Grant og Brandon Jackson. C.J. Wilson havde også fin værdi, men ligesom med Neal er det ikke noget større need der bliver udfyldt med valget – man kan dog næsten ikke have for meget dybde på sine linjer. De to femterundevalg ligner begge fin dybde – Quarless skal dog holde sig på måtten udenfor banen. Jeg savner adressering af både cornerback og outside linebacker. Manglende dybde på cornerback-positionen var i høj grad medvirkende til at holdet røg ud til Cardinals (og tabte til Steelers i den regulære sæson), og pass rush-dybde burde også være adresseret, og det trækker ned.

Karakter: B+


Houston Texans

Draftede spillere:
1 – 20: CB Kareem Jackson, Alabama
2 – 58: RB Ben Tate, Auburn
3 – 81: DT Earl Mitchell, Arizona
4 – 102: MLB Darryl Sharpton, Miami
4 – 118: FB/TE Garrett Graham, Wisconsin
5 – 144: CB Sherrick McManis, Northwestern
6 – 187: OG Shelley Smith, Colorado State
6 – 197: RB/KR Trindon Holliday, LSU
7 – 227: TE Dorin Dickerson, Pittsburgh

Vurdering:
Texanerne overraskede lidt i første runde ved at vælge Kareem Jackson frem for Kyle Wilson, men som sådan er valget svært at brokke sig over. Jackson er et godt fit, NFL-klar og udfylder holdets absolut største need. Ben Tate i anden runde er et suverænt fit i systemet og kan langt om længe give dem løsningen på den running back-position, der i sidste sæson var en stor hæmsko for dem. Endnu et fint valg af Mitchell i tredje runde, men derfra blev det så en lille smule underligt. Valget af Darryl Sharpton forstår jeg ikke – han ligner umiddelbart en backup til DeMeco Ryans, og der var andre needs der kunne/burde adresseres før det. For andet år i træk valgte Texans to tight ends i draften, men Graham kan dog også agere fullback og Dickerson vil muligvis blive forsøgt konverteret til receiver, og så giver det en smule mere mening. McManis og Smith er umiddelbart nogle fine valg til dybden, mens Trindon Holliday er en lille, men lynhurtig returner. Samlet set fik Texans adresseret de fleste af deres needs – jeg ser dog ikke en løsning på problemerne i deres secondary, hvor der reelt set skulle findes to startere. Kun Jackson ligner en starter i denne sæson, og han vil erstatte Dunta Robinson – samlet set ikke nogen markant forbedring af kasteforsvaret, og skal de slå Colts af tronen kræver det at de stopper Peyton Manning.

Karakter: B+


Indianapolis Colts

Draftede spillere:
1 – 31: DE Jerry Hughes, TCU
2 – 63: LB Pat Angerer, Iowa
3 – 94: CB Kevin Thomas, USC
4 – 129: OG Jacques McClendon, Tennessee
5 – 162: TE Brody Eldridge, Oklahoma
7 – 238: DT Ricardo Mathews, Cincinnati
7 – 240: OLB Kavell Conner, Clemson
7 – 246: CB Ray Fisher, Indiana

Vurdering:
Colts’ GM Bill Polian er bredt anerkendt for en af de bedste talentevaluatorer i ligaen, og Colts er et hold der traditionelt kommer godt ud af draften, ikke mindst fordi de sjældent misser på deres førsterundevalg og formår at få produktion ud af deres sene valg. Med Polians historik i tankerne er det med visse forbehold at jeg må erklære at jeg ikke er specielt begejstret for Colts’ draft i år. Jerry Hughes i første runde er et fremragende valg – der var ikke meget der tydede på at han ville falde helt til nummer 31, og det var et logisk valg for Colts, der i den grad mangler dybde bag Freeney og Mathis, hvilket blev udstillet i Super Bowl-nederlaget til Saints. Pat Angerer i anden runde virker som et reach, men ligesom de andre spillere er han et godt fit i systemet. Af de fem spillere på tredjedagen havde jeg kun hørt om Kavell Conner, men det gør ikke automatisk de øvrige valg dårlige. McClendon var godt nok ikke projekteret til at blive valgt af mange, hvilket i sig selv gør at det er lidt tidligt at tage ham i fjerde runde, men han udfylder et stort need. Ricardo Mathews i syvende runde vil kunne overtage Raheem Brocks rolle som deltids-tackle og –end. Al logik siger mig at minimum en eller to af spillerne valgt på tredjedagen kommer til at starte i år og vise sig at være valget værd, eller mere til, men samlet set er jeg ikke vild med draften. Solid, men med mangler – ikke mindst fraværet af en offensive tackle. Sjetterundevalget blev brugt på at trade ind i sidste års draft og vælge P Pat McAfee, der allerede som rookie i høj grad viste sig valget værd – dét, og valget af Hughes, trækker op.

Karakter: B-


Jacksonville Jaguars

Draftede spillere:
1 – 10: DT Tyson Alualu, Cal
3 – 74: DT D'Anthony Smith, Louisiana State
5 – 143: DE Larry Hart, Central Arkansas
5 – 153: DE Austen Lane, Murray State
6 – 180: RB Deji Karim, Southern Illinois
6 – 203: KR Scotty McGee, James Madison

Vurdering:
Jeg har intet imod Tyson Alualu, og han har bestemt mulighed for at blive en yderst solid spiller i NFL – jeg bryder mig bare ikke om at Jaguars tager ham med 10. valget. Alualu var spået som et sent førsterundevalg og jeg mener at Jaguars sagtens kunne have tradet ned (49ers var efter sigende interesseret i at trade op) og valgt ham. Det valg svarer lidt til at spille odds 1,3 med en CV på 65% - sandsynligheden for at det går godt er ganske okay; men værdien er der slet slet ikke. Jaguars havde ham dog rangeret som den bedste spiller på brættet da de skulle vælge og man bør som organisation følge sit bræt – men han skal godt nok spille godt for at ”retfærdiggøre” et valg som nummer 10. Generelt synes jeg det er en meget mærkværdig draft af Jaguars. To defensive tackles, to defensive ends, en running back og en kick returner. Hvor er forstærkelsen af det bageste forsvar (ikke mindst adresseringen af free safety-positionen)? Hvorfor dobbelt op på defensive tackles, hvor begge er reaches? Austen Lane er et solidt valg i femte runde, ikke mindst når man tænker på at Jaguars opgav et fjerderundevalg for at få Raiders’ LB Kirk Morrison og det valg de brugte på Lane. Deji Karim og Scotty McGee er begge fine valg. De tre første valg trækker gevaldigt ned, de sidste tre trækker op. Jaguars havde ikke et andetrundevalg efter at have brugt det på at trade op efter Derek Cox sidste år – jeg var på ingen måde begejstret for det valg, men Cox har gjort det over al forventning, og det hjælper på det, selvom jeg stadig vil fastholde at det var et reach.

Karakter: C-


Kansas City Chiefs

Draftede spillere:
1 – 5: FS Eric Berry, Tennessee
2 – 36: RB/WR Dexter McCluster, Ole Miss
2 – 50: CB Javier Arenas, Alabama
3 – 68: OG Jon Asamoah, Illinois
3 – 93: TE Tony Moeaki, Iowa
5 – 136: FS Kendrick Lewis, Ole Miss
5 – 142: OLB Cameron Sheffield, Troy

Vurdering:
Der gik mange rygter om hvorvidt Chiefs ville vælge Eric Berry med femtevalget eller ej, og da Russell Okung faldt forbi fjerdevalget og pludselig var der da Chiefs valgte må jeg indrømme at jeg regnede med at de ville vælge ham, men valget faldt alligevel på Berry, og selvom Okung ville være et yderst solidt valg til den offensive linje, så er jeg vild med valget af Berry. Chiefs mangler i den grad playmakers på holdet, og Berry giver dem en safety i potentiel Ed Reed/Troy Polamalu-klasse, der straks bør forbedre hele forsvaret. Den offensive linje startede horribelt sidste år, men spillede sig op og det bærer draften også præg af med kun ét valg til linjen, Jon Asamoah i tredje runde. De to andenrundevalg er jeg ikke vild med af værdimæssige årsager. McCluster lignede i bedste fald et midt-andenrundevalg og Arenas et tredjerundevalg, men Chiefs valgte dem tidligere. Begge er sådan set fine valg – begge har store returnevner, og McCluster giver holdet en offensiv playmaker, der både kan line op som receiver og running back. Han er udset som slot receiver, og kan blive en stor gevinst her. Gode spillere, men værdien er tvivlsom. De sidste tre valg var også alle fine spillere, og generelt en draft som Chiefs kom fint ud af, og en draftklasse jeg er blevet mere glad for som dagene er gået siden draften. Den til tider lidt tvivlsomme værdi af valgene trækker dog lidt ned. Med til draftklassen hører også de to offensive linjemænd Andy Alleman og Ikechuku Ndukwe, som Chiefs erhvervede for ét sjetterundevalg og tight end Jake O’Connell, de brugte deres syvenderundevalg på at trade op efter sidste år.

Karakter: B


Miami Dolphins

Draftede spillere:
1 – 28: DT/DE Jared Odrick, Penn State
2 – 40: OLB Koa Misi, Utah
3 – 73: OG John Jerry, Ole Miss
4 – 119: OLB A.J. Edds, Iowa
5 – 145: CB Nolan Carroll, Maryland
5 – 163: S Reshad Jones, Georgia
7 – 212: OLB Chris McCoy, Middle Tennessee
7 – 252: ILB Austin Spitler, Ohio State

Vurdering:
Dolphins havde op til draften brugt andetrundevalget i år og næste år på at hente Brandon Marshall hos Broncos. For at få et andetrundevalg tilbage tradede de 16 pladser tilbage i anden runde da Chargers gerne ville op, og efter at være tradet ned fik de god værdi med valget af Jared Odrick. Chargers’ andetrundevalg, pick nummer 40, blev brugt på at forstærke pass rushet med Koa Misi. Resten af draften var generelt ret ”usexet”, og kun valgene af A.J. Edds og Reshad Jones springer for alvor i øjnene på mig, men Dolphins har stadig leveret en fin draft med spillere der passer til systemet, og uden at strække sig unødigt for spillere. Ikke mange impact-spillere, men tiltrængt dybde på flere positioner er blevet adresseret, og uden de helt store needs er det sådan set okay. Jeg kunne måske godt have ønsket at et af de senere valg blev (fx Carroll i femte runde) brugt på enten en running back eller en tight end. Syv defensive valg i en draft med otte spillere er lidt overkill, også selvom Marshall er blevet tilføjet. Chad Henne skal have mere hjælp og en receiving tight end eller en running back til at supplere Ricky Williams og Ronnie Brown, der har kontraktudløb efter sæsonen og kommer tilbage fra endnu en alvorlig skade, ville have gjort godt.

Karakter: B+


Minnesota Vikings

Draftede spillere:
2 – 34: CB Chris Cook, Virginia
2 – 51: RB Toby Gerhart, Stanford
4 – 100: DE Everson Griffen, USC
5 – 161: OT Chris DeGeare, Wake Forest
5 – 167: OLB Nate Triplett, Minnesota
6 – 199: QB/WR Joe Webb, UAB
7 – 214: TE Mickey Shuler Jr., Penn State
7 – 237: MLB Ryan D’Imperio, Rutgers

Vurdering:
Vikings tradede ud af første runde da divisionsrivalerne fra Detroit ville op og vælge Jahvid Best. En fin trade, og valget af Chris Cook giver ganske fin mening med det behov der er på positionen. Jeg synes dog Vikings skulle have taget Jimmy Clausen og groomet ham bag Brett Favre (hvis han vender tilbage?!). Cook var den bedste cornerback på brættet, så valget er okay. Toby Gerhart er en rigtig god spiller og positionen som backup bag Adrian Peterson skulle også adresseres, men beslutningen om at trade op efter Gerhart bryder jeg mig ikke om. Til gengæld er jeg vild med valget af Everson Griffen i fjerde runde. Han var et potentielt førsterundevalg, der faldt pga. bekymringer om hans arbejdsmoral, men fjerde runde skulle han aldrig nogensinde være faldet til. Vikings’ klart bedste valg i denne draft. Resten af valgene er spillere der passer til systemet, men ingen af dem var exceptionel god eller dårlig værdi.

Karakter: B+


New England Patriots

Draftede spillere:
1 – 27: CB Devin McCourty, Rutgers
2 – 42: TE Rob Gronkowski, Arizona
2 – 53: OLB Jermaine Cunningham, Florida
2 – 62: ILB Brandon Spikes, Florida
3 – 90: WR Taylor Price, Ohio
4 – 113: TE Aaron Hernandez, Florida
5 – 150: P Zoltan Mesko, Michigan
6 – 205: C Ted Larsen, North Carolina State
7 – 208: OT Thomas Welch, Vanderbilt
7 – 247: DE Brandon Deaderick, Alabama
7 – 248: NT/DE Kade Weston, Georgia
7 – 250: QB Zac Robinson, Oklahoma State

Vurdering:
Sammen med Colts er Patriots et af de hold der traditionelt drafter bedst – men at sammenligne de to holds fremgangsmåde i draften vil være en stor fejl. Colts bliver oftest hvor de er og vælger den bedste spiller på deres bræt, mens Patriots er konstant aktive med handler i både den ene og den anden retning. Således også i år, hvor de to gange handlede ned i første runde (22->24 og 24->27) og valgte Devin McCourty. Et valg der vakte lidt forundring da Patriots efterhånden er ved at være godt besat på positionen i modsætning til tidligere år. Der var dog god værdi og man kan næsten ikke have for mange cornerbacks. De fire valg på andendagen udfyldte store needs – en tight end, pass rush (det største need), en makker på indersiden af forsvaret ved siden af Jerod Mayo og en receiver. Jeg er dog ikke helt solgt på valget af Jermaine Cunningham – det var det største need, men jeg er ikke sikker på Cunningham var den rigtige at vælge. En spiller som Sergio Kindle, der er præcis den type pass rusher som Belichick vil have, lod de falde forbi to gange pga. bekymringer om en knæskade, men jeg synes det havde givet bedre mening at vælge ham. Aaron Hernandez har et stort talent, men der er off-field bekymringer – ikke dsto mindre rigtig god værdi i fjerde runde. En punter i femte runde er måske lidt et luksusvalg, men Mesko var den bedste, needet var stort, og valget var sikret gennem flere trades nedad – alle de mange trades sikrede desuden et andetrundevalg næste år, så Patriots som det eneste hold har flere end to valg i de første to runder (to i både første og anden). Der var ligeledes fin værdi at finde med flere af de sene valg, både Larsen og Robinson kunne meget vel være taget tidligere. Samlet set en rigtig god draft og det eneste der afholder mig fra at give topkarakter er at jeg ikke er solgt på at de har løst pass rush-problemet (og kun adresserede det med ét valg).

Karakter: A


New Orleans Saints

Draftede spillere:
1 – 32: CB Patrick Robinson, Florida State
2 – 64: OT Charles Brown, USC
3 – 95: TE Jimmy Graham, Miami
4 – 123: DT Al Woods, LSU
5 – 158: C Matt Tennant, Boston College
7 – 239: QB Sean Canfield, Oregon State

Vurdering:
Saints overraskede med deres første valg. Det bageste forsvar er umiddelbart ganske godt besat og efter at have brugt sidste års førsterundevalg på Malcolm Jenkins var det ikke forventet at de ville tage en cornerback i år. Robinson har været ustabil i sit spil, men kan potentielt blive en gevinst. Jeg er dog ikke solgt på valget og mener at en spiller som Daryl Washington eller Sean Lee til linebackerkæden ville give meget mere mening. Charles Brown i anden runde var et kæmpe steal. Brown havde været i spil til første runde, men faldt hele vejen ned til det sidste valg i anden runde hvor Saints slog til. Klart deres bedste valg. Tight end, defensive tackle, center og quarterback var alle positioner der på en eller anden måde skulle adresseres, så der er som sådan ikke noget galt med valgene. Jeg forstår bare ikke at Saints ikke brugte et eneste valg til linebackerkæden, og det trækker ned.

Karakter: B+


New York Giants

Draftede spillere:
1 – 15: DE Jason Pierre-Paul, South Florida
2 – 46: DT Linval Joseph, East Carolina
3 – 76: SS Chad Jones, LSU
4 – 115: MLB Phillip Dillard, Nebraska
5 – 147: OG Mitch Petrus, Arkansas
6 – 184: OLB Adrian Tracy, William & Mary
7 – 221: P Matt Dodge, East Carolina

Vurdering:
Giants valgte potentiale over sikkerhed i første runde da de tog Jason Pierre-Paul frem for Derrick Morgan. Det er ikke uden risiko, men indfrier ”JPP” sit potentiale kan han let ende som draftens bedste pass rusher. Linval Joseph strøg frem af draft boards op til draften og var en overgang nævnt som et potentielt førsterundevalg. På den baggrund må det siges at ligne god værdi at hente ham i anden runde – desuden udfyldte det et stort need på den defensive linje. Forsvaret blev yderligere adresseret med de næste to valg. Først med et solidt værdivalg af Jones til det bageste forsvar og siden af Phillip Dillard, der om alt går vel, vil kunne overtage rollen som middle linebacker allerede som rookie. De sidste tre valg er der heller ikke det store at indvende mod, da de alle adresserede needs, og Petrus gav desuden fin værdi i femte runde. Dét jeg ikke forstår er at Giants ventede helt til fjerde runde med at finde erstatningen for Antonio Pierce – i første runde kunne de have taget Sean Weatherspoon og i anden runde lignede Sean Lee rigtig god værdi, men blev alligevel fravalgt. Værdien af de valg Giants foretog i stedet vil jeg ikke sætte spørgsmålstegn ved, men når et større need kan adresseres uden at give afkald på ret meget værdi, vil jeg foretrække at gøre det. Risikabelt at vente til fjerde runde, men Dillard ligner trods alt et godt valg til positionen og på den baggrund lader jeg det ikke trække ret meget ned på en generelt fin, men dog lidt risikabel draft fra GM Jerry Reese, der normalt spiller mere sikkert i draften end i år.

Karakter: A-


New York Jets

Draftede spillere:
1 – 29: CB Kyle Wilson, Boise State
2 – 61: OG/OT Vladimir Ducase, Massachusetts
4 – 112: RB Joe McKnight, USC
5 – 139: FB John Conner, Kentucky

Vurdering:
Jets havde ved indgangen til draften ikke de store needs, hvorfor de kunne fokusere på at hente nogle solide spillere. Første runde var en rigtig god begyndelse med valget af Wilson, der både gav god værdi og fin dybde i Jets’ bageste forsvar. Vladimir Ducasse i anden runde var ligeledes et fint valg, der giver forstærkelse af den indvendige del af den offensive linje hvor en underpræsterende Alan Faneca efterfølgende blev fritstillet. Valget af Joe McKnight kombineret med free agent-signingen af LaDainian Tomlinson gav mulighed for at trade Leon Washington til Seahawks og bruge det valg der kom retur på at vælge John Conner, som på sigt kan overtage fra Tony Richardson som lead blocker i forsvaret. Resten af draften var bl.a. brugt i trades på WRs Braylon Edwards og Santonio Holmes. Min største indvending mod Jets’ draft er deres valg af McKnight. De havde i Leon Washington en spiller med et nogenlunde identisk skill-set, og selvom Washington kommer tilbage fra en alvorlig skade, så burde Jets have tid til at vente på at han blev klar efter erhvervelsen af Tomlinson, og det virker lidt som overkill at trade op efter McKnight. Uanset hvad er det dog en samlet set rigtig solid draft, hvor Jets fik i de to første runder fik både fremragende værdi og spillere, der kan bidrage allerede som rookies på et hold, der ser ud til at være klar til igen i år at kæmpe med om Lombardi-trofæet.

Karakter: A


Oakland Raiders

Draftede spillere:
1 – 8: MLB Rolando McClain, Alabama
2 – 44: DT Lamarr Houston, Texas
3 – 69: OT Jared Veldheer, Hillsdale
4 – 106: OT Bruce Campbell, Maryland
4 – 108: WR Jacoby Ford, Clemson
5 – 138: CB Walter McFadden, Auburn
6 – 190: OLB Travis Goethel, Arizona State
7 – 215: CB Jeremy Ware, Michigan State
7 – 251: S Stevie Brown, Michigan

Vurdering:
Det er efterhånden længe siden vi har oplevet en så fornuftig draft fra Oakland Raiders som vi gjorde i år. Før draften var der spekuleret i at Raiders (dvs. Al Davis) ville gøre ligesom sidste år og vælge en atletisk freak med deres top 10-valg, på trods af at spillerens ikke havde leveret varen på banen – det var hovedsageligt Bruce Campbell der var fokuseret på i den forbindelse. Man kan lidt kækt påstå at Al Davis ikke var gjort opmærksom på at draften foregik på et nyt tidspunkt og derfor først troppede op lørdag, som han plejer, så Bruce Campbell være på brættet da Raiders skulle vælge og derfor slog til, som var det første runde. Uanset hvad, så må Bruce Campbell betragtes som Raiders’ bedste valg i denne draft, på trods af at mange var klar på at kalde det deres dårligste (hvis han var taget med 8. valget). Det var lidt tidligt at tage Rolando McClain med 8. valget, men det er et valg der giver ganske fin mening, selvom jeg synes en spiller som Anthony Davis ville have givet bedre mening. Det var også lidt tidligt for Lamarr Houston med 44. valget, men ikke noget stort reach, og han udfylder et stort need. Jared Veldheer og Bruce Campbell har begge potentialet til at ende med at vinde jobbet som left tackle, og havde begge fin værdi da de blev valgt. Jacoby Ford var ligeledes fin værdi (og et klassisk Al Davis-valg pga. hans hurtige 40-yard dash). Walter McFadden i femte runde var også et godt valg til det bageste forsvar. Goethel, Ware og Brown skal kæmpe for at komme på den endelige roster, men er mest dybdevalg. Jeg er ikke glad for at de tradede MLB Kirk Morrison væk under draften så billigt som de gjorde, men med valget af McClain og til dels Goethel bør det være muligt at erstatte ham. Traden for QB Jason Campbell er jeg vild med – men da han ikke blev erhvervet for et valg i dette års draft vil jeg ikke vægte traden ret højt i bedømmelsen. Samlet set ganske fornuftigt – nogle reaches tidligt, om end spillerne er gode, og masser af gode værdivalg fra tredje runde og frem.

Karakter: B+


Philadelphia Eagles

Draftede spillere:
1 – 13: DE Brandon Graham, Michigan
2 – 37: FS Nate allen, South Florida
3 – 86: DT Daniel Te'o-Nesheim, Washington
4 – 105: CB Trevard Lindley, Kentucky
4 – 121: OLB Keenan Clayton, Oklahoma
4 – 122: QB Mike Kafka, Northwestern
4 – 124: FB/TE Clay Harbor, Missouri State
5 – 134: DE/OLB Ricky Sapp, Clemson
5 – 159: WR Riley Cooper, Florida
6 – 200: RB Charles Scott, LSU
7 – 220: MLB Jamar Chaney, Mississippi State
7 – 243: DT Jeff Owens, Georgia
7 – 244: FS Kurt Coleman, Ohio State

Vurdering:
I timerne op til draften gik rygterne kraftigt på at Eagles ville trade op i første runde, og det blev da også tilfældet. Det var dog forventet at de ville trade op efter en safety og med Earl Thomas på brættet var det forventet at han blev valget – det blev dog i stedet Brandon Graham. Det var umiddelbart en smule tidligt for Graham (der dermed blev taget som den første pass rusher), så jeg kan ikke påstå at jeg er vild med valget. Det var dog en position der skulle adresseres og med alle de valg de havde at gøre med kan jeg ikke lade det trække voldsomt ned, når de heller ikke betalte overpris for at trade op (de gav tre valg med en samlet værdi på 1135 og modtog 13. valget der havde en værdi af 1150). Nate Allen i anden runde var et logisk valg med god værdi. Efter ikke at have adresseret safety-positionen i første runde måtte det næsten ske i anden runde og Allen var nævnt som et muligt førsterundevalg. Valgene i tredje og fjerde runde er jeg lidt lunken på. Kafka giver en spiller de kan udvikle som backup bag Kevin Kolb (og Michael Vick). Femterundevalget Ricky Sapp var et fremragende valg – han var et potentielt andenrundevalg der faldt pga. skader, men holder han sig rask kan han blive en stor gevinst for Eagles som defensive end (og måske som blitz-linebacker). Charles Scott i sjette runde var ligeledes et fint valg. Jeg havde gerne set tredjerundevalget brugt på en cornerback som fx Brandon Ghee, der er bedre end Lindley. Cornerback-positionen er ikke helt løst, men til gengæld er Eagles efterhånden loaded med pass rushers og det kan bidrage til at få deres secondary til at se bedre ud. Derudover er jeg lidt overrasket og skuffet over at der ikke blev brugt ét eneste valg på den offensive linje. Med til draften hører naturligvis også at Eagles tradede QB Donovan McNabb væk for et andetrundevalg, om end det ikke ændrer meget ved min opattelse af draften. Det korte af det lange er, at med så mange valg burde Eagles have fået mere ud af det end de gjorde.

Karakter: B-


Pittsburgh Steelers

Draftede spillere:
1 – 18: C Maurkice Pouncey, Florida
2 – 52: OLB Jason Worilds, Virginia Tech
3 – 82: WR Emmanuel Sanders, SMU
4 – 116: OLB Thaddeus Gibson, Ohio State
5 – 151: OT Chris Scott, Tennessee
5 – 164: CB Crezdon Butler, Clemson
5 – 166: OLB Stevenson Sylvester, Utah
6 – 188: RB Jonathan Dwyer, Georgia Tech
6 – 195: WR Antonio Brown, Central Michigan
7 – 242: DT Doug Worthington, Ohio State

Vurdering:
Steelers overraskede ikke ligefrem i første runde. Pouncey var det logiske valg – en stærk center, der kan holde skansen mod de stærke nose tackles i AFC North, og en spiller der er alsidig nok til også at rykke ud og spille guard på Steelers’ hullede offensive linje. Et logisk valg, der gav alverdens mening. Worilds i anden runde er jeg ikke solgt på – jeg synes det er fint med pass rush-dybde, ikke mindst med James Harrisons alder i betragtning, men Worilds virkede som et reach, og derudover ville jeg gerne have set et valg til det bageste forsvar på det tidspunkt. Gibson i fjerde runde var god værdi, men at bruge to af deres første fire valg til pass rushet og ingen til deres secondary, hvor der var et klart større need, tiltaler mig ikke – det hjælper selvfølgelig lidt at de tradede sig til Bryant McFadden hos Cardinals (en tidligere Steelers-spiller), men jeg tvivler på at det løser noget. Sanders i tredje runde var et fint valg efter at Steelers har mistet Santonio Holmes. Jonathan Dwyer i sjette runde var et regulært steal (han var inden Combine i spil til første runde), og giver holdet en backup til Rashard Mendenhall. Resten af draften var solid, uden nogle valg der stak ud som fantastisk gode eller dårlige.

Karakter: B+


San Diego Chargers

Draftede spillere:
1 – 12: RB Ryan Mathews, Fresno State
3 – 79: ILB Donald Butler, Washington
4 – 110: SS Darrell Stuckey, Kansas
5 – 146: NT Cam Thomas, North Carolina
5 – 168: QB Jonathan Crompton, Tennessee
6 – 235: TE Dedrick Epps, Miami

Vurdering:
Chargers pantsatte dele af deres draft for at bevæge sig hele 16 pladser op i første runde og vælge LaDainian Tomlinsons arvtager i Ryan Mathews. Det var et ganske logisk valg, men at trade helt op til 12. valget virkede noget voldsomt (uagtet at de så ud til at komme ud af handlen med passende værdi). Der gik godt nok rygter om at Seahawks med 14. valget skulle være interesserede i Mathews, men det ændrer ikke på at Mathews var et reach ved 12. valget. Han passer dog perfekt ind i Chargers’ angreb og var i realiteten den eneste every-down back i draften, og det var præcis dét Chargers skulle have. Resten af draften var rigtig fin – Butler giver noget dybde til linebackerkæden, Stuckey ligeledes dybde i det bageste forsvar, mens Cam Thomas var rigtig god værdi i femte runde. Thomas var et potentielt andetrundevalg, og udfylder et stort need efter Jamal Williams er skiftet til Broncos. Crompton kan overtage jobbet som tredjequarterback efter Charlie Whitehurst blev tradet til Seahawks (en trade der trækker op her – at få hvad der svarer til et midt-tredjerundevalg for en tredje-QB er en god handel). Epps giver dybde på tight end-positionen. Jeg ville godt have set et valg mere til den defensive linje, men med et begrænset antal valg kunne det ikke lade sig gøre.

Karakter: A-


San Francisco 49ers

Draftede spillere:
1 – 11: OT Anthony Davis, Rutgers
1 – 17: OG Mike Iupati, Idaho
2 – 49: S Taylor Mays, USC
3 – 91: OLB Navorro Bowman, Penn State
6 – 173: RB Anthony Dixon, Mississippi State
6 – 182: TE Nate Byham, Pittsburgh
6 – 206: WR Kyle Williams, Arizona State
7 – 224: CB Phillip Adams, South Carolina State

Vurdering:
I ugen op til draften var der masser af snak om at 49ers ville finde på at vælge QB Jimmy Clausen i første runde da de ikke var sikre på hvad de havde i Alex Smith. Efter første runde var overstået var få i tvivl om at det er Alex Smith 49ers vil satse på. To valg til den offensive linje sender et kraftigt signal om at man vil løbe bolden bedre og give bedre beskyttelse til sin quarterback. Det overraskede lidt at 49ers tradede to pladser op for at vælge Anthony Davis, da det ikke lige var til at se hvem der skulle finde på at vælge ham inden det blev 49ers’ tur, men 49ers ville ikke risikere at et andet hold tradede sig op foran dem og tog ham, så de sendte et fjerderundevalg til Denver for at komme de to pladser op og sikre sig Davis. Valget af Iupati var kun overraskende fordi det betød to valg til linjen, men han var flere steder betragtet som et muligt 49ers-valg og værdien var også nogenlunde. Taylor Mays i anden runde er jeg på ingen måde solgt på, men det er svært at komme udenom hans værdi på det tidspunkt, og Bowman i tredje runde ligner også en stærk spiller indvendigt i 3-4-forsvaret. Anthony Dixon i sjette runde var ligeledes et fint valg, der bør forstærke løbeangrebet. Den største bekymring ved draften er at der med Davis, Bowman og Dixon er tilført yderligere tre spillere til et hold, som i forvejen har en del spillere med tvivlsom karakter (tvivlsom arbejdsmoral, umodenhed eller andre off-field bekymringer), og før eller siden kan filmen knække – selv med en no-nonsense cheftræner i Mike Singletary. Derudover ville jeg gerne have set et andet valg til det bageste forsvar end Mays – værdien var god, men han er en spiller der ikke kan dække og ikke kan tackle, og når man kunne have taget fx Kyle Wilson eller Earl Thomas i første runde og så have adresseret den offensive linje i anden runde i stedet ville jeg nok have foretrukket det.

Karakter: A-


Seattle Seahawks

Draftede spillere:
1 – 6: OT Russell Okung, Oklahoma State
1 – 14: FS Earl Thomas, Texas
2 – 60: WR Golden Tate, Notre Dame
4 – 111: CB Walter Thurmond, Oregon
4 – 127: DE E.J. Wilson, North Carolina
5 – 133: FS Kam Chancellor, Virginia Tech
6 – 185: TE Anthony McCoy, USC
7 – 236: OLB Dexter Davis, Arizona State
7 – 245: FB Jameson Kunz, Kent State

Vurdering:
Draftens absolutte vinder i mine øjne. Draftens bedste tackle med sjettevalget (som i øvrigt er et rigtig godt fit til deres system), og Earl Thomas, som flere troede ville være væk inden 14. valget med deres andet valg. Tate var et potentielt førsterundevalg, som faldt helt til slutningen af anden runde, hvor han var fremragende værdi. Thurmond-valget er jeg ikke helt vild med, men han passer i systemet og har nogenlunde værdi. Anthony McCoy kender head coach Pete Carroll fra sin tid hos USC, og trods en positiv prøve for marihuana skulle han aldrig være faldet helt til sjette runde. Kam Chancellor var ligeledes fin værdi i sjette runde. Læg dertil at de hentede RB LenDale White OG DT Kevin Vickerson hos Titans for næsten intet (byttede valg med Titans i både fjerde og sjette runde – svarede samlet set til et valg i sjette runde) samt RB Leon Washington og et syvenderundevalg for et sølle femterundevalg. Traden for Chargers’ QB Charlie Whitehurst, der medførte at Seahawks måtte trade ned fra valg nummer 40 til valg nummer 60 er jeg ikke solgt på, men det var en adressering af et stort behov og når de så med 60. valget kan få en spiller der burde have været væk inden 40. valget, så redder det lidt af det. Samlet set en draft, der er svær at gøre bedre.

Karakter: A+


St. Louis Rams

Draftede spillere:
1 – 1: QB Sam Bradford, Oklahoma
2 – 33: OT Rodger Saffold, Indiana
3 – 65: CB Jerome Murphy, South Florida
4 – 99: WR Mardy Gilyard, Cincinnati
5 – 132: TE Michael Hoomanawanui, Illinois
5 – 149: DE Hall Davis, Louisiana-Lafayette
6 – 170: TE Fendi Onobun, Houston
6 – 189: DE Eugene Sims, West Texas A&M
7 – 211: CB Marquis Johnson, Alabama
7 – 226: DE George Selvie, South Florida
7 – 254: MLB Josh Hull, Penn State

Vurdering:
Efter ikke at have adresseret quarterbackpositionen tidligt i de seneste tre års draft – og det har været specielt kritisk de seneste to år, hvor de har takket nej til først Matt Ryan og siden Mark Sanchez, og i stedet satset på at Marc Bulger kunne genfinde formen – lavede Rams det absolut logiske valg i årets draft ved at bruge topvalget på Sam Bradford. Man kan diskutere om det skulle være Bradford eller Clausen (og Clausen var ifølge flere også førstevalget værd selvom han faldt helt til 48. valget), men positionen skulle adresseres og Bradford ligner et godt fit til systemet, bl.a. qua sin uhyggelige præcision. Saffold i anden runde var en overraskelse, men et valg jeg efterhånden synes bedre og bedre om – det har siden tilladt dem at bytte Alex Barron, der har lavet et hav af false starts i sin tid i klubben, væk. Murphy og Gilyard i de næste runder var ligeledes fine valg, der udfyldte et need. Af de mange valg i de sidste tre runder er Selvie klart mit yndlingsvalg. Tre defensive ends er måske overkill, men når de alle tre vælges fra femte runde og fremefter må der tages højde for at der slet ingen garanti er for at én (eller to) valg til positionen vil give bonus for holdet. Selvie var før denne sæson et potentielt førsterundevalg, der dog skuffede som senior og faldt, samtidig med at Jason Pierre-Paul fik sit gennembrud for South Florida. Samlet set en fin draft, men den står og falder med om Bradford får succes i ligaen.

Karakter: A-


Tampa Bay Buccaneers

Draftede spillere:
1 – 3: DT Gerald McCoy, Oklahoma
2 – 35: DT Brian Price, UCLA
2 – 39: WR Arrelious Benn, Illinois
3 – 67: CB Myron Lewis, Vanderbilt
4 – 101: WR Mike Williams, Syracuse
6 – 172: P Brent Bowden, Virginia Tech
7 – 210: S Cody Grimm, Virginia Tech
7 – 217: OLB Dekoda Watson, Florida State
7 – 253: DE Erik Lorig, Stanford

Vurdering:
Buccaneers lavede det helt rigtige valg i første runde. De ville være lykkelige uanset om det var Suh eller McCoy der faldt til dem, men sammenligningerne mellem McCoy og den tidligere Buccaneer-spiller Warren Sapp gør at McCoy ligner den spiller Bucs ville have. Brian Price i anden runde var en stor overraskelse, da det jo var samme position som de adresserede i første position, og han ligeledes er en stærk inside pass rusher, ligesom McCoy. Det er dog et valg jeg med tiden kan lide mere og mere, og Bucs har da også selv meldt ud at det hele tiden var denne kombination de håbede på. Om alt går vel er Buccaneers’ inderste del af den defensive linje på plads i årene fremover, og i et Tampa-2-forsvar skal der komme pres på quarterbacken fra den defensive linje, og det bør der komme på denne måde. Bucs tradede nogle pladser op i anden runde for at vælge Benn, men det er ligeledes et rigtig godt valg – Josh Freeman har i den grad brug for våben og Benn har i den grad brug for nogle spillere at kaste til. Det gør ligeledes valget af Mike Williams, uagtet bekymringer omkring hans personlighed, til et fremragende valg i fjerde runde. Myron Lewis i tredje runde adresserede ligeledes et need. Jeg havde gerne set et tidligere valg til defensive end-positionen, men det er ikke desto mindre svært at sige hvilket valg det skulle have været i stedet for, så jeg vil ikke lade det trække meget ned. Bucs adresserede deres needs aggressivt på en måde, der går ind og forhåbentlig sikrer positionen yderst effektivt for fremtiden – det koster lidt på andre positioner, men de kan tillade sig det da de stadig er i en opbygningsfase.

Karakter: A-


Tennessee Titans

Draftede spillere:
1 – 16: DE Derrick Morgan, Georgia Tech
3 – 77: WR Damian Williams, USC
3 – 97: OLB Rennie Curran, Georgia
4 – 104: CB Alterraun Verner, UCLA
5 – 148: FS Robert Johnson, Utah
6 – 176: QB Rusty Smith, Florida Atlantic
6 – 207: SS Myron Rolle, Florida State
7 – 222: WR Marc Mariani, Montana
7 – 241: DT David Howard, Brown

Vurdering:
Stort need og rigtig god værdi gik op i en højere enhed for Titans i første runde da draftens efter manges mening mest komplette defensive end, Derrick Morgan, faldt helt ned til 16. valget. Uden et valg i anden runde – tradet væk sidste år for at vælge TE Jared Cook – valgte Titans ikke igen før tredje runde hvor de så adresserede receiverpositionen med et valg af Damian Williams. Også her fik de fin værdi. Generelt var draften præget af mange solide værdivalg, om end jeg ikke er solgt på valget af Rusty Smith. Jeg mener der var mange bedre quarterbacks ledige på det tidspunkt, men på den anden side er der generelt ikke ret meget pointe i at brokke sig over valg i de sidste par runder, da hitraten på spillere her ikke er ret stor. Myron Rolle i sjette runde er en spiller, der er værd at holde øje med – han valgte sidste år football fra for i stedet at studere et år på Oxford som Rhodes Scholar, og det har fået folk til at tvivle på om Rolle, der kunne have været valgt i første runde sidste år hvis han var gået i draften, har passionen for football eller om han i virkeligheder er mere ”hooked” på det akademiske. Går alt vel kan han blive en stor gevinst og i sjette runde er det et solidt valg. Valgene af Alteraun Verner og Robert Johnson adresserede store needs, men jeg havde ikke desto mindre gerne set et valg til det bageste forsvar på andendagen i stedet for Damian Williams, og så ventet med at adressere receiverpositionen til tredjedagen, men det ændrer ikke det store ved indtrykket af en ganske god draft.

Karakter: A-


Washington Redskins

Draftede spillere:
1 – 4: OT Trent Williams, Oklahoma
4 – 103: ILB Perry Riley, LSU
6 – 174: TE Dennis Morris, Louisiana Tech
7 – 219: WR Terrence Austin, UCLA
7 – 229: C Erik Cook, New Mexico
7 – 231: OT Selvish Capers, West Virginia

Vurdering:
Jeg har lidt svært ved at vurdere Redskins’ draft – mest af alt fordi jeg endnu ikke, mere end tre uger efter draften, kan finde ud af hvad jeg mener omvalget af Trent Williams. Der er ikke tvivl om at Williams var den førsterundetackle der passede bedst ind i Redskins’ system, men samtidig var Russell Okung den bedste tackle i draften og også et fint fit. Læg dertil at der er nogle bekymringer om hans arbejdsmoral og om hvorvidt han kan begå sig som left tackle i ligaen (han var fremragende som right tackle hos Oklahoma, men skuffede som senior da han blev rykket ud på venstre side). Potentielt er det et rigtig godt valg, men med kun ét valg i de første tre runder ville jeg have valgt det mere ”sikre” – nemlig Okung. Andenrundevalget var brugt på at trade sig til Donovan McNabb, tredjerundevalget blev brugt i supplementaldraften sidste år på at hente pass rusheren Jeremy Jarmon og femterundevalget blev brugt på at hente DT Adam Carriker hos Rams kort inden draften. Perry Riley i fjerde runde var umiddelbart fin værdi, men spørgsmålet er om han passer ind i 3-4-systemet. En tight end – om end i sjette runde – synes jeg virker som et unødvendigt valg når man har både Chris Cooley og Fred Davis, og har et hav af andre needs. De tre valg i syvende runde er der intet at indvende mod – alle var fin værdi og udfyldte needs. Selvish Capers var en overgang nævnt som et muligt andetrundevalg, og selvom han faldt lidt i de sidste måneder op til draften, er det stadig rigtig god værdi at samle ham op i syvende runde. Som nævnt, jeg synes det er svært at vurdere draften, og selvom den kan vise sig rigtig god – ikke mindst hvis Williams lever op til sit potentiale og ”ægteskabet” mellem Donovan McNabb og HC Mike Shanahan bliver langt og lykkeligt – er jeg ikke solgt på Redskins’ beslutninger under draften og det gør at karakteren ikke bliver så god igen.

Karakter: C