Vi giver nu 5 af vores brugere mulighed for at møde et udvalg af eksperterne bag BetXpert, og samtidig stifte bekendtskab med ansatte fra en bookmaker.

Lørdag d. 18. april 2009 afholder BetXpert et "ekspert-træf" i Odense, hvor vores eksperter fra middagstid sætter hinanden stævne på en fodboldbane og - senere hen, i mere rolige omgivelser - på en af byens restauranter.

Det er lykkedes os at overtale en flok ansatte fra en bookmaker til også at deltage i arrangementet, så vores eksperter kan få indsigt i hvordan tingene foregår "på den anden side" af bordet.

Herudover tilføjer vi altså arrangementet endnu en dimension ved at invitere 5 brugere indenfor, og giver altså dem chancen for at møde både eksperter og bookmaker-ansatte.

Hvor? Hvornår? Hvordan?
For at komme i betragtning til at deltage i arrangementet, skal du have mulighed for at møde på et nærmere aftalt sted i Odense lørdag d. 18. april kl. 13, og du skal gerne have det meste af dagen til rådighed, indtil efter spisning om aftenen, anslået ca. kl. 21. Desuden skal du være klar til at springe i kondiskoene og give den en skalle som deltager på holdet "Brugerne FC" i det lille fodboldstævne vi afholder om eftermiddagen.

Til de 5 brugere der deltager i arrangementet, giver BetXpert en togbillet til/fra bopælen (nærmeste togstation), og byder i løbet af dagen på forfriskning, samt aftensmad. Såfremt du vælger selv at stå for transporten til/fra Odense (fx i egen bil), står dette imidlertid for egen regning, da vi ikke kan give tilskud i form af kørselspenge.

Send os dine detaljer
Hvis dette lyder som noget for dig, så send en email til [email protected] med titlen "Jeg skal med!", hvori du anfører dit BetXpert brugernavn, samt alder og bopæl, og evt. en enkelt sætning hvori du fortæller hvorfor du skal med.

Vi har udvidet fristen for at sende os en email til tirsdag d. 31. marts kl. 12.

Da dette er en speciel anledning og mulighed for alle vores brugere, skal det ikke være nogen hemmelighed at "bruger-holdet" udvælges mere eller mindre selektivt, med primært udgangspunkt i at vi får sammensat en gruppe af brugere der er så bred og repræsentativ som muligt, både hvad angår bopæl, alder, hvor længe man har været bruger, samt en række andre kriterier.

Tag chancen og send en email til os – måske bliver det dig vi vælger ud?

De 5 udvalgte brugere får direkte besked med detaljer om mødested og andre praktiske informationer om deltagelsen i arrangementet.