Nedtællingen til EM er i gang, og nu hvor alle bookmakerne har odds på de første kampe, har vi taget en måling på hvor man får mest for sine penge.

En bookmakers odds fortæller som bekendt en historie om hvor meget bookmakeren betaler tilbage til spillerne. Oddsene er således skabt ud fra den enkelte bookmakers teoretiske tilbagebetaling, oftest udtrykt i procent. Jo højere tilbagebetaling, des bedre odds får man som kunde.

Med blot 9 dage til EM 2012 sparkes i gang, har vi været en tur rundt hos de danske licens-bookmakere og checket hvordan odds på 1X2 markederne ligger på kampene fra EM, og beregnet de tilbagebetalingsprocenter der ligger bag oddsene fra de enkelte bookmakere.

Langt fra top til bund

Spændet fra højeste og laveste tilbagebetaling viser sig at være ret stort, med knap 97% i toppen og under 91% i bunden.

Helt i top finder vi Mermaidbet, som har lagt sig pænt i selen, og i forhold til resten af feltet er det kun Betfair* der kan følge nogenlunde med. Disse to har lagt pæn afstand ned til alle de øvrige, som føres an af Danbook.

Det bemærkes endvidere at der blandt de øverste 7 på listen befinder sig hele 4 aktører som er nye på det danske marked efter liberaliseringen (MermaidBet, Tipico, Yaybet og Stanleybet). Og at næste aktør på listen, lige i hælene på disse 7, er Danske Spil*, som mange spillere stadig holder på ikke har konkurrencedygtige odds. Nye tider?

I bunden finder vi den danske "Landsholdspartner" Ladbrokes, som med 90,7% ikke (endnu) har skruet op for EM-charmen. Om de har tænkt sig at efterleve deres egen slogan-devise om at "Her er fodbold konge" når EM kommer lidt tættere må vise sig... Ihvertfald er det, som tabellen herunder viser, lige nu havfruen fra Mermaidbet der sidder meget solidt øverst på tronen:

Bookmaker Odds
MermaidBet 96,9%
Betfair* 96,3%
Danbook 95,1%
Unibet* 95,0%
Tipico 95,0%
Yaybet 95,0%
Stanleybet 94,8%
Danske Spil* 94,7%
NordicBet* 94,3%
24hPoker 94,2%
Bet365* 94,1%
Centrebet 93,0%
Betsson* 92,9%
Betsafe 92,9%
Scandic 92,6%
Partybets 92,5%
Sportingbet 91,7%
Ladbrokes 90,7%

Bemærk: Yaybet's tilbagebetaling var ved denne artikels udgivelse angivet til 91,2%, men i mellemtiden er odds justeret, så tilbagebetalingen på EM-kampene pr. 30/5 kl. 21:50 er gennemsnitligt 95,0%

For illustrations skyld, og for at påvise hvad den teoretiske tilbagebetaling reelt betyder, ses herunder forskellen på højeste og laveste tilbagebetalingsprocent udtrykt i odds på EM-opgøret d. 9. juni mellem Tyskland og Portugal:

1 X 2
Mermaidbet 1,92 3,59 4,37
Ladbrokes 1,80 3,25 4,00

Hvad med de andre?

For de brugere der stadig har interesse i de bookmakere som ikke længere har dansk licens kan vi - til sammenligning - tilføje at Pinnacle Sports pt. ligger på 98,0% i tilbagbetaling på EM-kampene.

Blandt de asiatiske bookmakere ligger SBObet på 93,4%, mens 188bet tilbyder 1X2-odds på EM-kampene med en ganske anonym tilbagebetaling på 92,4%.

Læs mere om teoretisk tilbagebetaling i vores betting-ordbog eller se vores oversigt over bookmakernes tilbagebetalinger fordelt på en lang række ligaer og sportsgrene, herunder også Over/under på EM 2012.