Manchester City vs Paris Saint-Germain (14/10) - Odds og spilforslag
To af verdens stærkeste klubhold står ansigt til ansigt onsdag aften, når PSG gæster Manchester City. Dagens hjemmehold har vundet alle sine første seks Premier League-kampe, men franskmændene halter efter i Ligue 1. Luis Enriques mandskab ligger nemlig på en 6. plads i den franske liga. Men mon ikke de finder topniveauet frem, når det virkelig gælder? Se odds og spilforslag til Manchester City mod PSG her.
Manchester City - Paris Saint-Germain odds
Maresca og co. er snævre favoritter. I skrivende stund kan du få odds 2,22 med en Manchester City-sejr. Løber PSG med alle tre point, er der odds 3,05 at hente. Nedenfor kan du selv sammenligne diverse odds på opgøret.
Spilforslag: PSG - Over 12,5 skud i kampen til odds 1,90 hos Bet365*
Det taler for:
- PSG havde det 3. højeste “skud pr. 90 minutter”-gennemsnit i Champions League forrige sæson (18,35). De gik over linjen i 13/17 kampe.
- PSG har gennemsnitligt fået 21,8 skud pr. kamp denne sæson (på tværs af Ligue 1, den ene CL-kamp og UEFA Super Cup-kampen). De er gået over linjen i 8/9 kampe.
- Manchester City har set lidt usikre ud defensivt i deres seneste PL-kampe. De tillod 13, 17, 16 og 12 skud imod sig mod hhv. Liverpool, Sunderland, Manchester United og Coventry.
- Sidst de hold mødtes, hvilket var i januar 2025, blev PSG noteret for intet mindre end 26 skud. Enrique og co. havde dog hjemmebanefordelen.
Vær opmærksom på:
- Manchester City har holdt buret rent i 6/9 kampe i indeværende sæson, og i 6/9 kampe er modstanderen gået under linjen. Overordnet set har den defensive struktur altså holdt.
- PSG så lidt shaky ud i starten af sæsonen, hvor de spillede uafgjort mod Rennes, Lille og tabte mod Monaco. De har vendt resultaterne, men måske har de ikke fundet topniveauet helt endnu.
- Alle bookmakere ligger i nogenlunde samme leje odds-mæssigt.
Optakt: Manchester City med historisk overtag
Kigger man på Manchester City og PSGs hidtidige opgør, har The Citizens et overtag. Klubberne har mødt hinanden syv gange før i Champions League, hvoraf det første møde fandt sted i april 2016.
Dengang stod Manuel Pellegrini i spidsen for Manchester-holdet, der på daværende tidspunkt rådede over profiler som Joe Hart, Gaël Clichy, Nicolas Otamendi, Fernandinho, David Silva og Sergio Aguero. Laurent Blanc stod på den modsatte side med spillere som Thiago Silva, Thiago Motta, Angel Di Maria og Zlatan Ibrahimovic.
Klubbernes første møde nogensinde endte 2-2 på Parc des Princes, mens Manchester City vandt returopgøret 1-0. City gik videre fra Champions League-kvartfinalen i 15/16-sæsonen, men de tabte ultimativt til Real Madrid i finalen.
Fem år senere stod de igen over for hinanden. Denne gang i semifinalen. Pep Guardiolas mandskab vandt begge opgør (2-1 og 2-0) mod PSG, der på dette tidspunkt blev ledet af Mauricio Pochettino.
Den argentinske træner fik dog revanche efter sommerferien, da PSG for første gang vandt 2-0 over Manchester City i gruppespillet i 21/22-sæsonen. Frankrigs storklub tabte dog returopgøret 2-1, hvor Raheem Sterling og Gabriel Jesus stod for City-scoringerne.
Klubbernes seneste indbyrdes møde fandt sted i starten af 2025, hvor Luis Enriques mandskab vandt 4-2 på Parc des Princes i 7. Champions League-runde.
Kan gæsterne overrumple på midtbanen?
Der er meget at holde øje med, når den tyske dommer, Sven Jablonski, har fløjtet opgøret i gang. Hvordan tackler Enzo Maresca og co. franskmændenes dynamiske spillespil og fart over kanterne?
Nuno Mendes og Kvicha Kvaratskhelia udgør en dødelig duo i venstre side, mens Achraf Hakimi og Desire Doue kan forårsage problemer hos Josko Gvardiol. Italieneren har formentlig en plan for, hvordan han vil tackle gæsternes forsøg på at skabe et overtal langs siderne, men det bliver interessant at finde ud af, om det virker eller ej.
Derudover kan slaget om midtbanen blive helt centralt i opgøret. Maresca har som udgangspunkt kun tre spillere at vælge mellem til de to defensive midtbane-positioner: Elliott Anderson, Enzo Fernandez og Ayyoub Bouaddi.
Alle tre er uden tvivl enormt dygtige fodboldspillere, men de er alle kommet til Manchester City i løbet af sommeren. Spørgsmålet bliver derfor, om rutinerne og kommunikationen sidder der endnu.
Luis Enriques midtbanetrio, Vitinha, Joao Neves og Fabian Ruiz, har et indgående kendskab
til hinanden. Sammen har de vundet to Champions League-turneringer i træk. Hvis de får lov til at styre midtbanen, kan hjemmeholdet få svært ved at etablere kontrol.
Forventede startopstillinger
- Manchester City: Donnarumma - Nunes, Dias, Guehi, Gvardiol - Anderson, Fernandez - Semenyo, Cherki, Doku - Haaland
- Paris Saint-Germain: Safonov - Hakimi, Marquinhos, Pacho, Mendes - Neves, Vitinha, Ruiz - Doue, Dembele, Kvaratskhelia
Tilføj kommentar