Efter weekendens FA Cup er der nu ligacup-semifinaler i England. Tirsdag: Sunderland-Manchester United. Onsdag: Manchester City-West Ham. Læs vores analyser og se kampene på 6'eren eller Unibet* TV...

Mens vi andre stadig er groggy oven på jule- og nytårs-udskejelserne, er der fodbold i noget nær døgndrift i England. Og heldigvis for det – så har vi nemlig (via 6'eren og Unibets live stream) noget at se på mens vi slår mave...


Den engelske Premier League afviklede FIRE spillerunder fra lillejuleaftensdag til nytårsdag. Da ligaen endelig tog sig en puster, tog FA Cuppen over, med kampe lørdag og søndag. Og nu gælder det så ligacuppen, Capital One Cup, med semifinalekampe tirsdag og onsdag (returkampe 21. og 22. januar):

Tirsdag: 20:45 Sunderland – Manchester United 

Onsdag: 20:45 Manchester City – West Ham

Se kampen på 6'eren eller hos Unibet*

TV-kanalen 6'eren viser begge kampe, og de der ikke kan se 6'eren, kan følge den live via Unibets streaming-tilbud der er gratis for bookmakerens kunder (hvis de har penge på kontoen).

Log ind på Unibet*.dk og klik på "Unibet* TV" i den vandrette menu foroven.

BetXperts TV-Guide

Snubler trætte United på Stadium of Light?

"I still don't understand how you can play football again in two days, I don't."

Gustave Poyet har været i England siden 1997, men Sunderlands chilenske manager har stadig ikke vænnet sig til det hårde kampprogram i fodboldens moderland. Men der er ikke andet for. Både Sunderland og Manchester United spillede FA-runde søndag og skal altså i ilden igen tirsdag.

Og faktisk er det ikke nær så slemt for Sunderland som for United. Tirsdagens kamp bliver Sunderlands ottende på 25 dage. Imponerende. Men for United er det såmænd ottende kamp på 24 dage - og 14. kamp på 45 dage. Moyes' drenge har spillet mindst 2 kampe om ugen siden 24. november.

Favoritter er jaget vildt i engelsk pokalbold

Med to Manchester-storklubber i hver deres semifinale mod to bundhold, er der ingen tvivl om hvem der er favoritter. Men heldigvis sker der ofte sjove ting i engelsk pokalbold. 

Sidste års ligacup-titel gik såmænd til Michael Laudrups lille walisiske Premier League-klub Swansea (der havde elimineret Chelsea i semifinalen). Finalemodstanderen var fjerdedivisionsklubben Bradford der på sin vej mod Wembley havde slået hold som Arsenal og Aston Villa.

Og så sent som i søndags var Swansea igen på spil – ved at slå Manchester United (endda på Old Trafford) ud af FA Cuppen. Samtidig blev PL-kollega West Ham tævet af andendivionsklubben Nottingham Forest der vandt 5-0.

Søndagens nederlag til Swansea var måske blot første skridt i en pokal-deroute for Manchester United? I hvert fald skal den pressede manager Moyes nok igen forsøge at klare sig uden verdensklasseangriberne Rooney og van Persie. Spørgsmålet er dog om PL-agterlanternen Sunderland – med diverse tvivlsomme forsvarere – har formatet til at udnytte Uniteds problemer?

Læs vores analyse af Sunderland-Manchester United

Analyse af Manchester City-West Ham