Den bedste franske fodboldrække var et lunefuldt bekendtskab for BetXpert i sidste sæson. Men selv om det begyndte helt ad helvede til, endte det i nogenlunde fryd og gammen og en tilbagebetaling på 104%. Hæderligt, men bestemt ikke prangende. Plads til forbedring...

Nu står vi så over for en ny sæson – og kan næsten ikke vente. Vil Lyon være suveræn på ny og vinde mesterskabet for FEMTE gang i træk? Eller vil hold som Monaco, PSG og Marseille endelig indfri storklub-potentialet og give Lyon kamp til stregen? Hvilket ”lille” hold overrasker denne gang? Og hvad med Thomas Kahlenberg og Auxerre?

Alle disse spørgsmål kan vi naturligvis ikke svare på. Men vi kan komme med et bud. Herunder følger en gennemgang af hver enkelt af de 20 klubber i Le Championnat – dvs spillerhandler, nøglespillere og muligheder i den nye sæson.

Sæsonen går i gang fredag d. 29. juli med en enkelt tyvstarter: PSG-Metz – og de øvrige 9 kampe i første runde spilles så i weekenden, 8 stykker om lørdagen d. 30. juli, og én (Le Mans-Lyon) søndag.

Analyser kan som altid findes hér: http://www.betxpert.com/ekspert/fra1/

Slutstilling sidste år

Lyon
Lille
Monaco
Rennes
Marseille
Saint-Etienne
Lens
Auxerre
Paris SG
Sochaux
Strasbourg
Nice
Toulouse
Ajaccio
Bordeaux
Metz
Nantes
Caen
Bastia
Istres

Forventet slutstilling i 05/06

Tophold:
Lyon
Monaco
PSG
Marseille
Lens

Midterhold:
Saint-Etienne
Rennes
Auxerre
Lille
Nice
Toulouse
Bordeaux
Strasbourg
Sochaux

Bundhold:
Metz
Nantes
Ajaccio
Nancy
Le Mans
Troyes

Ajaccio

Nr. 14 i sidste sæson, 3 point fra nedrykning.
Forventet placering i denne sæson: 15-20

Efter Bastias nedrykning er Ajaccio den eneste korsikanske klub i den bedste franske række. Ajaccio var nu også meget tæt på at ryge med ned i sidste sæson, men reddede sig med sejre i de sidste to runder, endda over gode hold som Lille og Sochaux.
Korsikanerne var meget plagede af skader i en stor del af sidste sæson, men i skadesfri tilstand var holdet ganske godt. Forsvaret var ikke supersolidt, men midtbanen var virkelig god og i angrebet huserede den brasilianske målmaskine Lucas. Når han altså ikke var skadet. Bortset fra ham havde Ajaccio imidlertid en del scoringsproblemer, og det er vigtigt, at holdet får styrket offensiven.
Det ser klubben faktisk også ud til at have gjort, en smule i hvert fald. I Nantes er hentet den dygtige Ziani, der både kan spille offensiv midtbane og i angrebet. Men generelt fremstår Ajaccio-mandskabet svækket i forhold til sidste år. En lang række nye spillere er kommet til, men de fleste er reservespillere fra andre førstedivisionsspillere eller kommer fra anden division. Så er der nogle udlændinge, som man ikke rigtigt kender noget til. Mest markant er det, at Ajaccio har sagt farvel til tre meget dygtige midtbanespillere, Demont, Ouadah og Bonnal. Demont var klubbens bedste spiller sidste år! Forsvaret ser også svækket ud, om end i mindre grad. Væk er Seck og Gaspar. Til er dog kommet rutinerede Danjou fra Caen, og måske kan den unge brasilianer Antonio Carlos, hentet i Fluminense, bryde igennem.

Alt i alt ligner Ajaccio en nedrykningskandidat. Ifølge træner Courbier er målsætningen da også blot ”at havne blandt de 17 første...”

Nøglespillere: Danjou og Dzodic i forsvaret. Ziani på midtbanen. Lucas i angrebet.

TIL:
A.Carlos – f (Fluminense)
Bastien – m (Lorient)
Chafni – m (Châteauroux)
Danjou - f (Caen)
K.Diawara - a (Al-Ittiha)
Jabi – f (p.Lens)
Joinville – f (Gueugnon)
Koutouan (Al Wahda)
Mandrighi - a (Corte)
Rocchi – m (PSG)
Saïfi – m (Istres)
Scarpelli –a (Cassis-Carnoux)
S.Ziani – m/a (Bastia)
Merlin – m (Marseille)

FRA:
Bezzaz (Valenciennes)
Bonnal - m (fc - libre)
Connen - f (p.Grenoble)
Demont – m (fc - Lens)
Gaspar – f (fc - Belenenses)
Ouadah – m (fc - Metz)
Seck – f (Erciyespor Kayseri)
Terrier – m (Créteil)

Auxerre

Nr. 8 i sidste sæson. Pokalvinder og dermed UEFA Cup-deltager.
Forventet placering i denne sæson: 7-12.

For én gangs skyld har Auxerre ikke solgt næsten alt arvesølvet i sommerpausen. Borte er ”kun” klubbens klart bedste spiller, topscorer Kalou, der er draget til storklubben PSG i hovedstaden. Solgt er også den finske midtbane-jernmand, Tainio – til Tottenham – men Tainios plads på den defensive midtbane kan uden de store problemer udfyldes af Cheyrou – der faktisk alligevel erobrede den i sidste sæson. Kalou er ikke blevet erstattet, selv om Auxerre har foretaget et spændende indkøb i Brøndby – nemlig Thomas Kahlenberg, der som bekendt er fremragende hvad teknik og spilforståelse angår, men ikke ligefrem er den hurtigste hare i skoven... Kahlenberg er vel bedst på venstrekanten eller på den offensive central-midtbane, og det bliver interessant at se, hvor Auxerres nye træner Santini vil bruge danskeren. Santini – der i sidste sæson forlod Tottenham Hotspur med smækkende døre og stærk utilfredshed med Frank Arnesen - tager over efter gammelfar Roux, der har ledet klubben i mere end 30 år - og vist nok stadig vil være involveret i et eller andet omfang. Men en æra er slut, og selv om Santini har et europamesterskab (Frankrig, 2000) på visitkortet, bliver det svært at tage over efter en legende.
Jeg skrev tidligere, at Kalou ikke er blevet erstattet, men faktisk råder Auxerre over to uhyre dygtige angribere i Benjani Mwaruwari og Pieroni. Sidstnævnte hungrer helt sikkert efter mere spilletid. Problemet er, at de to måske ligner hinanden lidt for meget: hurtige og pågående centerforward-typer (Kalou spillede typisk hængende angriber bagved centerforward Benjani og var lige så meget kreatør som afslutter) og at der nu savnes noget klasse og bredde på reservebænken (dog har man fået den ikke uefne Poyet). Desuden er Benjani muligvis på vej væk – både PSG og Lyon har forespurgt på den hurtige angriber.
På midtbanen er Auxerre godt ekviperet. Kahlenberg får fornøjelsen af en række teknisk dygtige spillere, der er supergode til at bruge flankerne til at gennemtrænge fjendens forsvar. Bølgebryderne er Cheyrou og Violeau, mens Mathis, Lachuer og Akalé er de offensive. Lachuer er højreflanke-spiller, mens Mathis og Akalé kan bruges i begge sider. Spørgsmålet er, hvem der skal tage spilfordeler-pladsen – Kahlenberg eller evt Akalé... (indtil videre har Kahlenberg fået trøjenr 10, hvilket kunne være et tegn)? Og spørgsmålet er også, om Santini indfører et nyt system i forhold til det gammelkendte 4-2-2-1-1 under Roux...
Forsvaret er solidt – når det altså er skadesfrit – og ledes af den hovedstødsstærke tjekke Bolf. I sidste sæson var Auxerre uheldig med en række skader i defensiven, og da så man, hvor tynd truppen faktisk er. Målmand Cool er heldigvis blandt Frankrigs allerbedste.

Jeg tvivler stærkt på, at Auxerre kan blande sig i den deciderede topkamp, og om holdet kan spille med om UEFA Cup-pladserne afgøres af, hvordan holdet håndterer Kalous afgang... Det kan ende med en midterplacering.

NB. Sidste nyt: Auxerre tabte Supercup-kampen – på hjemmebane – mod Lyon med 1-4. Selv om Lyon-spillerne kun havde haft et døgn i Frankrig efter en flyvetur fra Sydkorea! Og selv om Lyon sparede diverse spillere... Det skal dog med, at Auxerre manglede både Bolf og Kaboul i midterforsvaret.

Sidste nyt (28/8): Auxerre har styrket angrebet med ex-Marseille-angriber Luyindula, og midtbanen med Berson (ex-Nantes og ex-Aston Villa) og ungarske Vadocz.

Nøglespillere: Målmand Cool, midterforsvarer Bolf, offensivmanden Akalé og angriber Benjani. Og Kahlenberg...

TIL:
Kaalabane – f (ES Sahel)
Kahlenberg – m (Brondby)
Santini – træner
Poyet – a (Clermont)

FRA:
Kalou – a (PSG)
Recorbet – f (fc - Lorient)
G.Roux - træner
Tainio – m (fc - Tottenham)
Vandenbossche (Châteauroux)
Ciani (p.Sedan)
A.Gonzalez (Guingamp)

Bordeaux

Nr. 15 i sidste sæson, 2 point fra nedrykning.
Forventet placering i denne sæson: 9-13.

En i forvejen temmelig skidt sæson sluttede på pinlig vis for Bordeaux – der til sidst kun var 2 point fra nedrykning! Fair nok, klubben havde en del skader, men alligevel for dårligt for klubben med de stolte traditioner – Bordeaux regnes trods alt blandt de store i fransk fodbold.
Går det så bedre denne gang? Ja, det bør det, sådan en sæson MÅ være en undtagelse, men det bliver næppe til mere end en god midterplacering. Afhændet er klubbens bedste spiller, midtbane-regissør Meriem, der er taget til Monaco. Væk er også midtbanekollegaerne Rool og Riera, men sidstnævnte var meget skadet og spillede stort set ikke i sidste sæson, og Rool remplaceres af den virkelig dygtige Bruno Cheyrou, der spillede i Marsielle i sidste sæson. Meriem er derimod ikke sådan at erstatte, men man må sige, at Bordeaux har gjort et forsøg. Med købet af Liverpool-tjekken Smicer har man fået en interessant mand til den offensive midtbane. Meriems dirigentstok kan han næppe samle op, men han er nok til gengæld mere målfarlig. Alonso, en argentiner, er også kommet til. De dygtige unge midtbanefolk Mavuba og Francia er i øvrigt stadig i klubben.
Forsvaret fremstår svækket og tyndt, efter at den græske landsholdsmand Kapsis er draget hjem – uden at blive erstattet. Jemmali og Jurietti skal helst ikke blive skadede...
Angrebet ser derimod stadig ret godt ud: De rutinerede Laslandes og Darcheville samt unge Chamakh. Laslandes er dog efterhånden 34 år, og Darcheville er muligvis også ”over the hill” og er muligvis på vej til Quatar eller lignende. Men Chamakh er ung og sulten. En anden ung, Deivid, er draget til Portugal og remplaceres af rutinerede Leroy.

Alt i alt en udmærket offensiv og en potentielt stærk midtbane. Men et tyndt forsvar – heldigvis råder klubben over et par gode målmænd.

Et ok hold, der bør få en ok sæson.

Seneste nyt (3/8) er dog, at Bordeaux som erstatning for Kapsis har hentet brasilianske Carlos Henrique dos Santos Souza i Flamengo. Det gør naturligvis forsvaret bredere.

Sidste nyt (28/8): Bordeaux har gjort et kup ved at hente den brasilianske venstrekants-spiller Denilson i Betis. Med et bredere forsvar og en midtbanegeneral ville det sgu være et virkelig godt hold.

Nøglespillere: Målmand Ramé, de rutinerede forsvarere Jemmali og Jurietti, midtbanefolkene Cheyrou og Smicer.

TIL:
Carlos Henrique dos Santos Souza - f (Flamengo)
Alonso – m (Huracan)
Br.Cheyrou - m (Marseille/Liverpool)
Fernandes Vasco (Olhanense)
L.Leroy – a (Libre)
Menegazzo – m (p.Sienne)
Perea – a (Atletico Nacional)
Ricardo (Entr. libre)
Smicer – m (Liverpool)

FRA:
Adjamossi (fc - libre)
Caneira (Valence)
Cid (p.Istres)
Deivid – a (Sporting Portugal)
Farnolle (Guimaraes)
Feindouno (Saint-Etienne)
Franco (fc - libre)
Kapsis f - (Olympiakos)
Kossonogov (fc - libre)
Meriem – m (Monaco)
Riera – m (Espanyol Barcelone)
Rool m -(Nice)
Adonis (rp.Brésil)
Thiago (rp.Rio Branco)
Uche (rp.Wisla Cracovie)

Le Mans

Sidste sæson: Nr 2 i andendivision.
Forventet placering: 18-20.

Le Mans havde andendivisions bedste defensiv – kun 30 mål indkasserede man, i 38 kampe. Til gengæld var offensiven ikke ligefrem sprudlende, med 51 scoringer. Angriber Fanchone er dog ret habil.
Den gode nyhed for Le Mans er, at holdet ikke har solgt nogle af de deciderede stamspillere, kun afhændet marginalfolk (dertil er dog at bemærke, at kun 6 spillere reelt kan kaldes faste – nemlig de som spillede flere end 24 kampe i sidste sæson. Der blev virkelig skiftet meget ud!). Den dårlige nyhed er, at de indkøb der er foretaget, næppe forstærker holdet markant.
En række unge talenter og marginalspillere, eller folk fra sekundaklubber, det er sådan set stort set dét. Med et par undtagelser, fx den sikkert ikke uefne 22-årige midtbanemand Basa fra den serbiske liga og så den ligeledes 22-årige angriber fra Elfenbenskysten, Romaric, der i sidste sæson scorede 13 mål i 32 kampe for belgiske Beveren. Nåja, og så den kære Túlio, som vi jo kender fra AaB. Den lange ranglede brasilianer, der noget ubrasiliansk er en udmærket targetman og temmelig hovedstødsstærk – hvis jeg husker korrekt. Men hvis han ikke kan slå igennem i den danske liga, kan han så i den franske? Næppe.
Le Mans havde i øvrigt også en anden gammel ”dansker” – nemlig Dan Eggen! Nu vi taler om hovedstødsstærk... Men Eggen spillede kun én kamp for holdet sidste år og figurerer ikke længere i truppen. Det fremgår desværre ikke, hvad han er blevet af...
Le Mans ryger ned igen, det er jeg temmelig sikker på. En ok defensiv, men der skal mere til.

Nøglespillere: Forsvarer Poulard, midtbanemand Thomas, angriber Fanchone

TIL:
I.Bangoura – a (GFCO Ajaccio)
Basa – f (OFK Belgrade)
Chiumiento – m (p.Juventus Turin/Siena: Marginalspiller)
Túlio De Melo – a (p.Atletico Mineiro/AaB – 19 kampe – 6 mål)
Ekhosuehi – a (ES Tunis)
Gormond – m (Moulins)
Lavecchia – f (p.Juventus Turin/Arezzo (serie B))
Roche – målmand (Châteauroux)
Romaric – a (Beveren, 32 kampe – 13 mål)

FRA:
Boutabout (p.Sedan)
Comisetti (fc - libre)
Demarconnay (fc - libre)
W.Grondin (fc - Valenciennes)
Kébé (p.Tours)
Liabeuf (fc - Brest)
Lupède (p.Tours)
Peyrelade (retraite)
Yenga (Châtellerault)
G.Ba (rp.Nice)
Dan Eggen

Lens

Nr. 7 i sidste sæson, Intertoto-plads. Er pt (24. juli) nået til semifinalen.
Forventet placering i denne sæson: 4-9.

Jeg har en god fornemmelse mht Lens og forventer at klubben kan gøre det mindst lige så godt som i sidste sæson. Ganske vist er den farlige nigerianske angriber Utaka taget til Rennes, men indkøbene opvejer tabet – og mere til. Til er kommer Anderlechts uhyre dygtige Elfenbenskysten-angriber Dindane, og med ham, Daniel Cousin og brasilianske Jüssie – sidstnævnte kom til i slutningen af sidste sæson - er Lens godt dækket ind i offensiven. Rigtig godt, faktisk.
Midtbanen er også blevet styrket med købet af Demont, sidste sæsons bedste spiller i Ajaccio. I forvejen har Lens folk som den rutinerede Carrière, den nybagte landsholdsspiller Diarra og det unge talent Lacourt. For ikke at tale om fløjspillerne Leroy og Thomert...
I forsvaret er Cubilier væk, men det går nok. Der er måske ikke de store profiler, men solidt er det, og den rigtig gode målmand Itandje har en kompetent reserve i Chabbert.

Lens starter sæsonen i toto-form og skal nok komme godt i gang. Og jeg forventer, at det vil holde sæsonen ud. Måske kan klubben ikke blande sig i den absolutte topkamp, men UEFA-pladserne bør man kunne spille med om.

Nøglespillere: Midtbanefolkene Demont og Carrière, angriberne Dindane og Cousin.

TIL:
Demont – m (Ajaccio)
Dindane – a (Anderlecht)
Jemaa - a (ES Tunis)
Bouden (rp.Al-Alhi)
Furtado (rp.Clermont)

FRA:
Bucher (fc - libre)
Fanni (Nice)
Jabi (p.Ajaccio)
L.Malouda (p.Istres)
Utaka (Rennes)

Lille

Nr. 2 i sidste sæson, CL-plads: Gruppespillet.
Forventet placering i denne sæson: 8-12.

Lille klarede sig over al forventning i sidste sæson med en andenplads efter suveræne Lyon og i øvrigt også en fin indsats i UEFA Cuppen. Virkelig flot af den lille klub med det relativt lille budget. Talentarbejdet er supergodt – overgår faktisk Auxerres – og de unge spillere gav holdet en farlig og mange-facetteret offensiv, oven i den indædte fight, som har været Lilles varemærke de seneste år.
Umiddelbart tror jeg dog ikke på en gentagelse i år. Champions League-deltagelsen kommer til at trække tænder ud – også mere end UEFA Cuppen gjorde i sidste sæson. Og sidste år var Lille-truppen i perioder meget tydeligt præget af udmattelse; at klubben alligevel erobrede andenpladsen var ret fantastisk, men beroede også på, at konkurrenterne snublede. Desuden kan Lille ikke længere overraske.
Det skal også med, at Lille fremstår svækket i forhold til sidste år. To markante midtbanespillere er væk: Landrin og anfører Brunel. Og indkøbene virker ikke imponerende. Der er dog hentet et par schweizere, Lichsteiner til forsvaret og Gygax til angrebet/den offensive midtbane. Begge unge (21 og 23 år), men med pæn erfaring fra den schweiziske førstedivision.
Holdet er stadig ganske godt – med et solidt forsvar og en farlig offensiv med slovenske Acimovic og målfarlige Moussilou. Farligt på papiret, i hvert fald... For der synes at være problemer mellem træner Puel og Acimovic, der stort set ikke har spillet i sommerens træningskampe.
Midtbanen mangler også et nøk, og den generelle bredde halter nok en kende. Mht forsvaret skal det i øvrigt med, at det – ligesom de øvrige kæder – er generelt ungt og derfor ret afhængigt af en mand som den rutinerede Tavlaridis. Desværre for Lille udtrykker grækeren ønske om at komme væk...

Stadig et godt hold, dog.

Seneste nyt (4/8): Lille har hentet en 25-årig angriber fra Elfensbenkysten i en Quatar-klub.

Nøglespillere: Målmand Sylva, forsvarer Tavlaridis, den offensive midtbanemand Acimovic og angriber Moussilou.

TIL:
Abdul Kader Keita - a (Al-Saad)
Aboucherouane - a (p.Raja Casablanca)
Gygax – m (FC Zurich)
Lichtsteiner – f (Grasshoppers Zurich)
Djamba – a (rp.Ostende)

FRA:
Aubriot (Gueugnon)
Brunel (fc - Sochaux)
Landrin (fc - PSG)
Raynier (fc - Sète)
Angbwa (rp.Nacional Montevideo)

Lyon

Nr. 1 i sidste sæson, CL-plads: Gruppespillet.
Forventet placering i denne sæson: 1-3.

De sidste fire års mestre fra Lyon kommer også til at spille med om titlen i denne sæson. Sådan er dét; klubben fra gourmetbyen har markeret sig som en storklub og som en faktor i europæisk topfodbold. Hvilket også ses af klubbens deltagelse i sommerens spillerhandel. Vel er Chelsea ude efter midtbanedynamo Essien, men selv hvis han skulle smutte nu (i modsætning til om et år, sådan som Lyon-ledelsen og -træneren ønsker det), er det ingen katastrofe. Lyon har stadig Diarra på den defensive midtbane og har desuden netop hos konkurrenten Marseille hentet en makker i den franske landsholdsspiller Pedretti. Storartet spilfordeler, uanset om det er på den defensive eller den offensive midtbane. Og det helt store kreatør-geni, Juninho, er der jo stadig...
Faktisk ville det nok være bedst for Lyon, hvis Essien kommer afsted nu. Den 22-årige gut er forhippet på at rejse til London og vil næppe være et aktiv for klubben, hvis han tvinges til at blive.
Angrebsmæssigt har Lyon begået et scoop ved at hente norske John Carew i tyrkisk fodbold. Carew har allerede scoret en par kasser i sommerens træningskampe – og det skulle såmænd ikke undre mig, hvis han står med titlen som topscorer i Frankrig om et år. Hans styrke som hovedstødsstærk targetman er præcist hvad Lyons offensiv, der ellers mest består af små og hurtige teknikere, havde brug for. Fløjene Govou (ønskes dog af Arsenal) og Malouda er stadig til rådighed, og centerforward-veteranen Wiltord kratter også ved. Skulle Govou smutte, kan Wiltord i øvrigt flyttes over på højre fløj. Ud over Carew og Wiltord, har Lyon også Nilmar og Frau i angrebet (dog er unge Bergougnoux draget til Toulouse). Og purunge Ben Arfa kunne meget vel gå hen og få sit gennembrud i år. Sikken bredde, sikken klasse!
Jo, der er ingen tvivl om, at den nye træner – Paul Le Guen valgte at tage en puster efter tre år med tordnende succes – har et hold med masser af potentiale. Sidst blev det til en kvartfinale i Champions League; og holdet bør mindst kunne nå det samme i denne sæson. Og hvem er så den nye træner? Det er såmænd Liverpools ex-chef Gerrard Houllier. En kompetent mand, der nok skal håndtere Essien-situationen korrekt – hvis han fornemmer, at Essien pga nedtrykthed ikke kan bibringe holdet noget, så udtager han en anden.
Stort set den eneste dårlige nyhed fra Lyon-lejren denne sommer er, at venstreback Abidal har brækket venstre fod. Men Lyon-truppen er bred, og der er flere muligheder for at erstatte ham. Midterforsvaret består af den brasilianske duo, unge og hurtige Cris og gamle og snu Capaca. Højreback er Reveillère. Men der er også gode spillere som Berthod, Diatta og nyanskaffede Monsereau.

Lyon nåede i øvrigt finalen ved Peace Cup i Asien, hvor klubben dog tabte 3-1 til Tottenham. D. 27. juli møder klubben pokalvinderne fra Auxerre i den franske supercup.

NB. Sidste nyt: Lyon vandt Supercup-kampen – på udebane – mod Auxerre med 4-1. Imponerende, i betragtning af, at Lyon-spillerne kun havde haft et døgn i Frankrig efter en flyvetur fra Sydkorea! Og Lyon sparede i øvrigt diverse spillere, stillede faktisk op uden den normale midtbane, dvs Juninho, Essien og Diarra... Det skal dog med, at Auxerre manglede både Bolf og Kaboul i midterforsvaret. Men en flot indsats, bl.a. af unge Ben Arfa – og af John Carew, der gjorde hvad der passede ham og scorede 3 mål!
Lidt uhyggeligt, at Lyon-mandskabet er så stærkt, selv under de omstændigheder – dvs jetlag, spillere der spares, etc.

Sidste nyt (28/8): Essien er draget til Chelsea. Men efter at Pedretti er kommet, er der næppe tale om en større svækkelse. Og i øvrigt har Lyon fået Tiago til gengæld fra den engelske klub. En god midtbanemand.

Nøglespillere: Målmand Coupet, forsvarerne Capaca og Cris, midtbanespillerne Diarra, Essien, Pedretti og Juninho, fløjene Govou og Malouda, angriberne Carew og Wiltord...

TIL:
Carew – a (Besiktas)
Houllier - træner
Monsoreau – f (Sochaux)
Pedretti – m (Marseille)

FRA:
Bergougnoux (Toulouse)
Gomez (fc - Bastia)
Hima (p.Châteauroux)
Idangar (p.Valenciennes)
Le Guen - træner
Puydebois (fc - Strasbourg)
Sartre (Sedan)

Marseille

Nr. 5 i sidste sæson, Intertoto-plads. Er pt (24. juli) nået til semifinalen mod Lazio.
Forventet placering i denne sæson: 3-8.

Marseille er den typiske under-achiever. Et enormt potentiale, men intern ballade og tåbelige dispositioner har gang på gang ødelagt sæsonen. Det skete for så vidt også i sidste sæson (en præsident og to trænere røg), selv om det trods alt blev til en femteplads. Men måske er der håb forude...
Træner-diktator Troussier er heldigvis blevet afhændet, og ind er kommet solide Jean Fernandez, hidtil træner i Metz. Et godt valg, tror jeg. Spillerhandel-mæssigt er det mere grumset.
Til forsvaret er kommet bomstærke André Luis fra Benfica, men man har til gengæld mistet rutinerede Hemdani til Glasgow Rangers (og, mindre vigtigt, Johnny Ecker til Guingamp).
Midtbanens maskinrum er blevet støvsuget totalt med afgangen af Pedretti (Lyon), Cheyrou (Bordeaux) og Costa (Espanyol). Alligevel ser midtbanen rigtig spændende ud efter tilgangen af Oruma (Sochaux), den rutinerede ex-landsholdsspiller Lamouchi (Genova/Inter) og regissør-stortalentet Ribéry (Galatasaray). Med disse, venstrekantsspilleren Batlles samt det unge talent Nasri er Marseille godt kørende, især i offensiven. Især fordi angrebet er styrket med købet af Niang i Strasbourg. Han og Luyindula kommer til at udgøre én af de allerbedste angrebsduoer i Frankrig, med unge Koke og nyindkøbte Mendoza som gode reserver. Væk er til gengæld Steve Marlet, der er draget tilbage til Fulham, men alt i alt pil opad. Også selv om Bamogo smutter, sådan som det ser ud til. Han var ikke meget værd sidste år, trods store forventninger. (Sidste nyt: Bamogo er taget til Nantes).
Marseille har afhændet en lang række spillere, men for langt de flestes vedkommende var der tale om reserver, dvs en tiltrængt trimning af truppen. Men jeg er lidt nervøs for den defensive midtbane og er spændt på, hvordan Fernandez vil løse problemet. I toto-opgørene mod schweiziske Young Boys gjorde han det ved at lade Oruma være den defensive krumtap bag den offensive spilfordeler (i anden kamp Ribéry; i første kamp Nasri), med Batlles til venstre og Koke (i anden kamps anden halvleg Nasri) til højre. Fremme Luyindula og Niang. Super-offensiv, der kan varieres på forskellige måder. Men stadig, hvad med den defensive midtbane? Dels hvis Oruma bliver skadet – eller når man er på udebane mod hold som Lyon, PSG og Monaco? Så duer det vel ikke at spille SÅ offensivt. Hmm. Kigger man nærmere efter, ser det dog ikke helt skidt ud. Marseille råder også over rutinerede Sylvain N’Diaye og Olembe – og har desuden som sagt hentet gode gamle Lamouchi (tidligere fransk landsholdsmand) i Italien, hvor Inter havde udlejet ham til Serie B-klubben Genova). Lamouchi er af natur offensiv spilfordeler, men hans rutine, overblik og evne til at holde på bolden kan nok bruges forskellige steder på midtbanen.
Toto-kampene mod Young Boys – sejr på 3-2 ude og 2-1 hjemme – viste i øvrigt, at der stadig mangler en del organisatorisk og defensivt.
Forsvaret ser dog meget fornuftigt ud. Mod Young Boys: Ferreira som højreback, Taiwo i venstre side - Déhu og Méïté på midten. Mon ikke André Luis tager Méîtés plads – og så er der jo også Beye, der både kan spille til højre og i midten.

Alt i alt et godt hold med stort potentiale. Mesterskabet bliver det dog ikke til, men subtoppen skulle Marseille gerne være med i. Men med en ny træner og en række nye spillere kan det jo godt vare et stykke tid, før tingene falder på plads.

Sidste nyt (28/8): Marseille har gjort nogle kanon-indkøb. Midtbane-stortalentet Cana fra PSG (så er den defensive midtbane sikret) og den argentinske angriber Gimenez i Basel. Med ham og Niang er Marseille godt kørende i angrebet. Væk er dog den fremragende oplægger Batlles, men offensiven er så god; det var vigtigere at få en mand som Cana end at holde på Batlles. Men... Forsvaret mangler Marseille stadig at styrke. André Luis er stadig ikke blevet klar...

Nøglespillere: Målmand Barthez, midtbanefolkene Oruma, Ribéry og Battles samt angriberne Luyindula og Niang.

TIL:
Andre Luis – f (p.Benfica Lisbonne)
J.Fernandez (træner. Metz)
Lamouchi – m (p.Inter Milan)
Lucas Segovia (p.Rayo Vallecano)
Mendoza – a (p.FC Bruges)
Niang – a (Strasbourg)
Oruma – m (Sochaux)
Quesnel – målmand (p.Benfica Lisbonne)
Ribéry – m (Galatasaray)
K-E.Ba – f (rp.Pau)
Cantareil – m (rp.Nîmes)
Carrasso – målmand (rp.Guingamp)
Cicut – a (rp.GFCO Ajaccio)

FRA:
Bamogo (Nantes)
Arphexad (fc - libre)
Camus (Charleroi)
Celestini (fc - Levante)
Chapuis (fc - libre)
Christanval (fc - Arsenal)
E.Costa (Espanyol Barcelone)
Ecker (fc - Guingamp)
Hemdani (fc - Glasgow Rangers)
Johansen (Strasbourg)
J.Gavanon (p.Clermont)
Leo (p.Flamengo)
Pedretti (Lyon)
Racon (Guingamp)
Ribault (p.Charleroi)
Skacel (p.Heart of Midlothian)
Troussier (Entr.Nigeria)
Vachousek (Austria Vienne)
Br.Cheyrou (rp.Liverpool)
Marlet (rp.Fulham)

Metz

Nr. 16 i sidste sæson, 2 point fra nedrykning.
Forventet placering i denne sæson: 14-19

Som ventet skulle Metz kæmpe for at undgå nedrykning i sidste sæson. Det lykkedes skam, men jeg tror historien gentager sig: Klubben får det igen svært.
Forsvar og angreb er der ikke meget nyt at sige om – i forsvaret er stamspiller Signorini væk, men til er kommet kompetente Paisley. Men det skal bemærkes, at Metz har forstærket midtbanen. Væk er ganske vist den gedigne Ogbeche, men købet af Ajaccios Ouadah er lidt af et scoop. Faktisk forstår jeg ikke helt, at han ikke er havnet i en større klub.
Desværre for Metz er klubbens måske største aktiv, træner Fernandez, fløjet af reden (smuttet til Marseille). Ind er kommet Joël Muller, der har været arbejdsløs siden sin fyring i Lens i januar. Muller sagde ved sin tilgang: ”Det er en svær situation. Truppen er ikke god nok til at gøre det bedre end sidste år...”
Så sandt, så sandt. Og ud over Ouadah (og Paisley), er det svært at se, at truppen er styrket. Hvem er købt/lejet? En række spillere fra andendivision og nogle ukendte udlændinge. Dog er sydkoreanske Ahn ikke uden målnæse: 12 mål i 25 kampe for Yokohama (Japan) sidste år, 5 mål i 9 kampe i år (og så var der jo hans indsats ved VM-02). Lad os se, hvad han kan i Frankrig... Og så har 18-årige N’Diaye i øvrigt gjort det godt i sommerens træningskampe.

Seneste indkøb er den 29-årige polske angriber Marcin Zewlakow, hentet i belgiske Mouscron.

Metz vil nok fortsætte den defensivt orienterede spillestil – og satse på, at den dygtige angriber Tum scorer på kontra.

Nøglespillere: Forsvarer Meniri, midtbanemand Ouadah, angriber Tum.

TIL:
Marcin Zewlakow - (Excelsior Mouscron)
Ahn – a (Yokohama F-Marinos)
Huszti – f (Ferencvaros)
J.Muller (træner libre)
Ouadah – f (Ajaccio)
Paisley – f (Sochaux)
Cherif Touré – m (libre)
Espartero – m (rp.La Louvière)
Frutos – m (rp.Châteauroux)
Marchal – f (rp.Châteauroux)
Morisot – f (rp.Sedan)
Walter – m (rp.Reims)

FRA:
Avezac (Dijon)
Caillet (fc - Litex Lovech)
Cherreau (fc - libre)
Diakité (fc - Setubal)
Dinet (Brest)
J.Fernandez (træner, Marseille)
Gorius (fc - libre)
Nicaise (fc - Amiens)
Signorino – f (Nantes)
Socrier (Châteauroux)
V.Touré (fc - libre)
Gvozdenovic (rp.FC Bruges)
Ogbeche (rp.PSG)
Pimenov (rp.Lokomotiv Moscou)

Monaco

Nr. 3 i sidste sæson, CL-plads.
Forventet placering i denne sæson: 1-3.

I modsætning til sidste sommer, hvor Monaco pga økonomiske problemer måtte afhænde klubbens tre vigtigste spillere (Morientes, Rothen og Giuly), fremstår den monegaskiske trup faktisk ikke svækket før den kommende sæson denne gang.
Vel, det lille argentinske kuglelyn Saviola er draget bort igen, efter et enkelt års lejemål. Og med-angriber Nonda er solgt til Roma. Men det er så også det, hvad nævneværdige afgange angår.
Faktisk vil jeg vove den påstand, at angrebet ikke er reelt svækket – og at offensiven som sådan er stærkere end i sidste sæson. Nonda spillede ikke meget, og Saviola – tjah, han ER god, men jeg mener såmænd, at nyindkøbte Maoulida (Rennes) er endnu bedre. Fremragende spiller, hurtig, driblestærk, storartet overblik (lægger op til en masse mål) og bestemt også målfarlig.
Og på midtbanen har man nu folk som Barcelona-manden Gerard og Kapo (ex-Auxerre og senest ex-Juventus). Begge var kun marginalspillere i henholdsvis Barcelona og Juventus, men det var Morientes jo også kun i sin tid... Gerard og Kapo er dygtige spillere med gode muligheder for at dominere kampene i Le Championnat (Kapo har jo gjort det før, for Auxerre). Endelig har Monaco hentet den rigtig dygtige spilfordeler Meriem i Bordeaux. Og sågu også kompetente Sorlin i Rennes.
Det bliver virkelig spændende at se, hvad træner Deschamps vil stille op med overfloden af talent på midtbanen. Maskinrummet bør jo nok, som hidtil, bestå af Zikos og Bernardi – evt kun den ene, mod dårlige hold og på hjemmebane. Og hvad så? Meriem eller Gerard? Kapo eller Sorlin?
Og i angrebet? Maoulida, Adebayor, Chevanton...
På målmandsposten har Roma fået en god substitut i erfarne Warmuz.
Forsvaret består af de samme hoveder – plus Cubilier, der har været et år i Lens. Dvs en række franske landsholdsspillere, Squillaci, Givet, Evra (dog er Rodriguez gået til Glasgow Rangers, men han var alligevel ikke stamspiller)... Foruden en brasiliansk ditto: Maicon.
Alt i alt et fremragende hold, der bør kunne give Lyon kamp til stregen.

Seneste nyt: Kallon er blevet udlejet til et saudi-arabisk hold, og da Adebayor har gjort sig upopulær pga sit ønske om at komme væk (han synes han får for lidt i løn), står Monaco pludselig og mangler noget bredde i angrebet. Maoulida og Chevanton er gode - men der skal også afløsere til. Monaco råder over Souleymane Camara, en habil angriber (10 kampe, 1 mål sidste år) og så to 20-årige talenter. Men det er vel ikke helt nok, hvis man skal markere sig både i Frankrig og i Europa.

Nøglespillere: Alle er fremragende, men skal man udpege folk, hvis fravær nok vil svække holdet, så...: Hvis både Evra og Givet er skadede. Ditto med Zikos og Bernardi. I angrebet Maoulida. Desuden målmand Roma (men med tilgangen af Warmuz, er problemet ret lille).

TIL:
Gerard (Barcelone)
Kapo (p.Juventus Turin)
Maoulida (Rennes)
Meriem (Bordeaux)
Sorlin (Rennes)
Warmuz (Borussia Dortmund)
Carole (rp.Châteauroux)
Cubilier (rp.Lens)

FRA:
Rodriguez - f (Glasgow Rangers)
El Fakiri (fc - libre)
P.Farnerud (fc - Strasbourg)
Grauss (Clermont)
Grax (p.Troyes)
Juan (p.Ipswich)
Lanteri (p.Châteauroux)
Gr.Lacombe (fc - Vitoria Setubal)
Nonda (fc - AS Roma)
Oshadogan (fc - libre)
D.Sidibé (Châteauroux)
Audard (rp.Lorient)
Saviola (rp.Barcelone)

Nancy

Sidste sæson: Vinder af andendivision.
Forventet placering: 16-19.

Nancy havde statistisk set hverken det bedste angreb eller det bedste forsvar i andendivision, men samlet var holdet bare bedst. Og umiddelbart er klubben da også den af de tre oprykkere, der har de bedste overlevelseschancer i den bedste række.
Men nedrykningskampen bliver Nancy næppe fri for. Jeg synes ikke, klubben har forstærket truppen tilstrækkeligt. Tværtimod, for så vidt...
Én af Nancys største aktiver sidste år var angrebsduoen Kroupi og Dufresne. Kroupi som den hurtige og driblestærke, Dufresne som den stærke centerforward. En duo som mange – inklusive undertegnede – havde glædet sig til at se i den bedste række. Men Dufresne er sgu blevet solgt – til Valenciennes i anden division – så Nancy har åbenbart ment, at han trods alt næppe ville kunne klare det blandt de store drenge. Lidt mærkeligt. Især fordi der ikke er blevet købt en erstatning. Nancy har ikke investeret i angribere og har på papiret kun tre af slagsen i truppen. Ok, der kan være tale om noteringsfejl, for pt råder man over hele 13 midtbanespillere, og det er fanme mange!
Men jeg ved sgu ikke... Der er indkøbt tre midtbanefolk – og ingen af dem ligner angribere. Keita er hentet i Grækenland og Sarkissian i Uruguay (purunge Marseille – ja, det hedder han – i tredjedivisionsklubben Reims). Sikkert habile folk, men næppe angribere (Keita scorede 2 mål i 25 kampe i sidste sæson, Sarkissian 2 i 11) – og i øvrigt næppe heller folk der kan hive midtbanen op på førstedivisionsniveau... Men ok, lad os sige, at Sarkissian er offensiv midtbanemand/angriber.
Til forsvaret er købt to brasilianere, hvoraf den ene i hvert fald var fast mand hos Atletico Mineiro sidste år. Man må håbe de kan udfylde tomrummet efter stamspiller Moreau, der ligesom Dufresne er blevet solgt til en andendivisionsklub.

Senest (2/8) er der faktisk købt en angriber: 25-årige brasilianske Kim, der har spillet i Saudi Arabien.

Nøglespillere: Målmand Bracigliano, midtbanemand Gavanon, midtbanemand Bianalani, angriber Kroupi


TIL:
Kim (Al-Ahly)
Ab.Keita – m (Iraklis)
Adailton – f (Crischiuma)
André Luiz Silva – f (Atletico Mineiro)
Marseille – m (Reims)
Sarkissian – m/a (River Plate de Montevideo)
FRA:
Diagouraga (fc - libre)
Dufresne – a/næsttopscorer (Valenciennes)
Fayolle (Amiens)
Guel (fc - libre)
P.Moreau – f (fc - Châteauroux)
Rambo (fc - libre)
Tournut (fc - libre)

Nantes

Nr. 17 i sidste sæson, 1 point fra nedrykning.
Forventet placering i denne sæson: 12-17
Nantes var tidligere et storhold, men nu synes klubben konstant fedtet ind i økonomiske problemer og intern uenighed. I sidste sæson var det meget nær gået galt, men en sejr i sidste spillerunde reddede klubben fra nedrykning.
Jeg er bange for, at det også bliver svært i denne sæson for Nantes, der har solgt en meget vigtigt spiller, angriber (og topscorer) Bagayoko – og bestemt ikke fået en erstatning. Væk er også forsvareren Caceres. Sidstnævntes afgang mildnes dog af Signorino, venstreback, hentet i Metz.

Det mest positive man kan sige om Nantes er, at klassemålmanden Landreau stadig er i klubben – han havde ellers en turbulent tid i sidste sæson med skænderier med træner og præsident, og der har også været snak om et salg. Indtil videre ser det dog ud til, at han bliver. Men efter købet af Heurtebis i Brest har Nantes fire målmænd i truppen, så måske pønses der stadig på noget?
Forsvaret var relativt solidt i sidste sæson og er det nok igen (i hvert fald hvis Landreau bliver...). Men midtbanen, som tidligere var Nantes’ stolthed og styrke... tjah. Der er bestemt nogle dygtige spillere, som de erfarne Quint og Da Rocha og de unge Toulalan, Fae og Yapi-Yapo. Men det fungerede slet ikke i sidste sæson, og der skal ikke mange skader til, før det står skidt til. Det samme, blot værre, i angrebet, der ser tyndt ud efter Bagayokos afrejse. Ingen af de seks scorede flere end 5 gange i sidste sæson...
Nantes er normalt kendt som et fint talent-udklækningssted - har også et fodboldakademi - og truppen er da også meget ung og...måske talentfuld (fx er ingen af de 5 (6, efter Bamogos tilkomst) angribere over 25 år). Jeg kan dog ikke rigtigt se nogle deciderede storspillere i svøb, men ok, det kan komme meget pludseligt...
Når midtbanen tager sig sammen, kan Nantes sagtens spille flot fodbold – det sker bare alt for sjældent.
Nøglespillere: Målmand Landreau, forsvarer Savinaud, midtbanefolkene Da Rocha og Toulalan. Angriber Bamogo.

Sidste nyt: Nantes har købt Marseilles overskudsangriber Bamogo. Hvis han kan finde frem til den form, han havde i sin Montpellier-tid (16 mål i 03/04) og kan komme sig over Marseille-skuffelsen (5 mål i sidste sæson), så er han en god erstatning for Bakayoko. Og det tror jeg, han kan - et godt køb, som gør Nantes muligheder bedre.

TIL:
Heurtebis – målmand (Brest)
Mhedhebi – m (ES Sahel)
Signorino – f (Metz)
NZigou (rp.Gueugnon)

FRA:
Ahamada (Belenenses)
Bagayoko (p.Nice)
Bratu (p.Dinamo Bucarest)
Caceres (p.Atletico Mineiro)
Hadjadj (fc - libre)
Paillères (fc - libre)
Rippert (p.Valenciennes)
Rubil (fc - libre)

Nice

Nr. 12 i sidste sæson, 4 point fra nedrykning.
Forventet placering i denne sæson: 9-14

Det bliver spændende at se, hvad Riviera-klubben Nice driver det til denne gang. Der er i hvert fald sket lidt af hvert i truppen.
Ny træner er det såmænd også blevet til. Rohr blev fyret kort før sæsonens slutning – fordi det ellers gode hold havde haft en serie af dårlige resultater og var sunket i tabellen – og i sommerens løb har man så hyret den erfarne Antonetti, tidligere Bastia og Saint-Etienne, bl.a.
Men tilbage til truppen. Vigtigst er, at forsvarskæmpen, anfører Cobos, har stoppet sin karriere. En epoke er slut! Men ok, Cobos er 37 og ikke så hurtig som han har været, så måske er det ikke så stort et tab. Og Nice har hentet diverse dygtige forsvarere til: Fanni i Lens, Tchato i Kaislerslautern og Yahia i Bastia. Med rutinerede tovholdere som Varrault, Abardonado og Traoré skal det nok gå i defensiven. Faktisk er der kommet en flot bredde.
På midtbanen holder man stadig fast i den superdygtige defensive krumtap Balmont, blandt ligaens allerbedste. Desuden rutinerede Echouafni, Bisconti og Bigné. Og den dygtige brasilianske tekniker Ederson. Og så har man hentet bundsolide Rool i Bordeaux. En god forstærkning.
I angrebet har Nice sagt farvel til Agali og Jankauskas, begge høje og hovestødsstærke. Skidt med Jankauskas, der ikke startede ret ofte, men næsttopscorer Agali er lidt af et tab. Dog: Nice har nemlig hentet den rigtig dygtige Bagayoko i Nantes, og med ham og Vahirua ser det egentlig ret godt ud. Der mangler måske lidt bredde, men der er trods alt folk som Meslin og den nye mand Koné, hentet i Lorient.

Bredden, især i offensiven, er nok ikke til UEFA-plads-kamp, men nedrykning bør der slet ikke blive tale om.

Nøglespillere: Forsvarer Varrault, midtbanemand Balmont, angriberne Vahirua og Bagayoko
Til:
Antonetti (træner)
Bagayoko – a (p.Nantes)
Boucansaud - (Gueugnon)
Fanni – f (Lens/Châteauroux)
B.Koné – m/a (Lorient)
J.Moreau – målmand (Rouen)
Rool – m (Bordeaux)
Tchato – f (Kaiserslautern)
An.Yahia – f (Bastia)
Scaramozzino – f (rp.Lorient)

FRA:
Agali (fc - Erciyespor Kayseri)
G.Ba (Troyes)
Boucansaud (p.Troyes)
Cobos (retraite)
Djetou (fc - libre)
Kamudimba (fc - libre)
Munoz (fc - libre)
Rohr (træner)
Scotto (p.Amiens)
Valencony (retraite)
Jankauskas (rp.FC Porto)


PSG

Nr. 9 i sidste sæson.
Forventet placering i denne sæson: 1-5.

Den parisiske storklub skuffede totalt i sidste sæson, trods en trup propfyldt med klassespillere og den snu træner Halilhodzic ved rattet. Skuffelserne kostede ham da også jobbet – som i anden halvdel af sæsonen blev overtaget af ungdomstræner Fournier. Han har – lidt overraskende, måske – fået chancen på ny i den kommende sæson.
Til gengæld har PSG – som sædvanligt – været aktiv på spillermarkedet. Først og fremmest har man hentet angriber Kalou hos konkurrenten Auxerre. Smart træk, Kalou er uhyre kreativ og målfarlig – og vil kunne pynte på stort set hvilket som helst hold. Med Kalou og den portugisiske målæder Pauleta som makkerpar er PSG virkelig farlig på angrebsfronten. På bænken sidder desuden en mand som Ljuboja – og den nyindkøbte urugayaner Bueno, der i øvrigt ser ud til være lidt af en måltyv: I 2004 scorede han 10 mål i 11 kampe for Penarol, året før var det 18 ud af 24 (han har dog ikke spillet kampe i år). Så betyder det mindre, at unge Reinaldo er rejst; han slog aldrig rigtigt igennem.
Også midtbanen er styrket mærkbart. Den offensive spilstyrer Dhorasoo (ex-Lyon) er hentet i Milan, hvor han liiige manglede den sidste smule træner—tillid for at brage igennem. Talentet er der helt sikkert. Et scoop for PSG. Og så er den bundsolide Landrin hentet i Lille – endnu et smart konkurrent-svækkelses-træk... I øvrigt er Buenos Penarol-holdkammerat, den kun 19-årige Rodriguez, også kommet til. Heller ikke han har spillet i år – det ser ud som om PSG lige har samlet et par utilpassede og utilfredse, men talentfulde urugayanere op...
Den parisiske midtbane er i øvrigt utroligt bred: Der er også klassefolk som dynamoerne M’Bami, Cana og Cissé, samt de kreative Rothen og Semak.
Forsvaret har mistet Pierre-Fanfan, men trods hans anførerstatus har man ikke været helt tilfreds med hans indsats i PSG. Til er i stedet kommet tjekkiske Rozehnal, der har gjort det godt i FC Brügge. Med ham, Yepes, Pichot og Armand – og Mendy og Ateba som kompetente reserver - ser PSG-forsvaret solidt ud – som vi kender det. Men måske mangler der lidt bredde – og dermed er det måske alligevel en smule skrøbeligt, i tilfælde af skader... Der er nogle unge gutter, men en storklub som PSG burde måske have lidt flere rutinerede defensiv-folk, man kan regne med.

Jeg kunne forestille mig følgende opstilling:
Letizi
Rozehnal, Pichot, Yepes, Armand
Cana/Landrin, Dhorasoo, M’Bami, Rothen.
Kalou, Pauleta

Dette hold skal kunne blande sig i toppen og true Lyon og Monaco. Men ok – man ved aldrig med PSG; måske braser korthuset sammen igen...

TIL:
Bueno – a (Penarol)
Cristian Rodríguez – m (Penarol)
Dhorasoo – m (Milan AC)
Kalou – a (Auxerre)
Landrin - m (Lille)
Rozehnal – f (FC Bruges)
Dja-Djedje – a (rp.Brest)
Ogbeche – m (rp.Metz)
A.Touré – a (rp.Guingamp)

FRA:
Benachour (fc - Guimaraes)
Coridon (fc - Guingamp)
Helder Marino (fc - libre)
Ibisevic (p.Dijon)
Kipre (Angers)
Pierre-Fanfan (Glasgow Rangers)
Reinaldo (Kashima Reysol.)
Rocchi (Ajaccio)

Rennes

Nr. 4 i sidste sæson, UEFA Cup-plads.
Forventet placering i denne sæson: 7-10.

Rennes imponerede i sidste sæson, hvor et virkelig godt forår gav en en UEFA Cup-plads. På hjemmebane var Rennes næsten uovervindelig – kun 2 nederlag og en status som Frankrigs næstbedste hjemmehold (efter Lyon). På udebane kneb det noget mere, og holdet skulle faktisk et godt stykke ind i foråret, før den første sejr kom...
Det handlede dog mere om uheld og måske også om mentale blokader – end om manglende udebanestyrke. Både hjemme og ude var Rennes et farligt hold. En fremragende målmand i svenske Isaksson, et ok forsvar, en god midtbane og et super-angreb.
Rennes har faktisk formået at holde fast i de fleste nøgleelementer. Isaksson er der stadig. Landsmand Kim Kallström er der også stadig – til at sætte fart i midtbanen. Og fremme råder Rennes stadig over topscorer Frei.
Men klubben har mistet Maoulida, klubbens måske allerbedste spiller (bortset fra Isaksson), storartet til både at lægge op og til at score. Helt enig blev han dog vist aldrig med træner Bölöni, så måske er det ikke verdens ende for Rennes, at han er smuttet til Monaco. Især fordi man har fået en ret god erstatning i Lens’ farlige nigerianske angriber, Utaka.
Ud over Maoulida er en anden stamspiller solgt, nemlig den gode midtbanemand Sorlin – men også her har man fået en erstatning: Bastias Hadji. Med Hadji, Källström, Monterrubio, Utaka og Frei har Rennes altså en offensiv der sparker ”cul”.
I forsvaret er schweiziske Rochat kommet til.
Alt i alt stort set status quo for Rennes, der derfor nok burde kunne få sig endnu en god sæson. Jeg tror ikke på en ny topplacering – jeg synes trods alt truppen er lidt for tynd og lidt for afhængig af visse spillere, og forsvaret virker ikke super-solidt, trods Rochats tilkomst (dog er midterforsvarer Ouaddou god, og midtbanemand Jeunechamp spillede back det meste af sidste sæson, om end mod sin vilje, og han er god, hvor han end spiller). Desuden kom fjerdepladsen jo blandt andet, fordi hold som Marseille og PSG (samt Lens og Auxerre) på den ene eller anden måde skuffede.

Nøglespillere: Målmand Isaksson, forsvarer Ouaddou, forsvarer/midtbanemand Jeunechamp, midtbanemand Källström, angriber Frei

TIL:
Y.Hadji – m (Bastia)
Rochat – f (Young Boys Berne)
Utaka – a (Lens)

FRA:
Do Marcolino (fc - lbre)
Le Lan (Guingamp)
Maoulida (fc - Monaco)
J.Primorac (fc - libre)
Sorlin (fc - Monaco)
Turdo (fc - libre)
Mornar (rp.Portsmouth)

Saint-Etienne

Nr. 6 i sidste sæson, Intertoto-plads (blev lidt skuffende slået ud af rumænske Cluj).
Forventet placering i denne sæson: 6-10.

Der er egentlig ikke så meget at sige om Saint-Etienne, som holder fast i stort set alle spillerne fra den fine sidste sæson. Det meget unge (kun én målmand, én midtbanespiller, to forsvarere og to angribere er over 25 år!!), men meget talentfulde hold har en imponerende balance og organisation. Defensiven er solid, faktisk ligaens tredjebedste. Midtbanen, anført af Sablé, er karismatisk, teknisk dygtig og fighterindstillet. Og så råder man over to fremragende offensivspillere i Feindouno og Piqionne. De to kan skabe ravage i ethvert forsvar.
Men er én eller flere af nøglespillerne skadet, kan talenterne have svært ved at tage ansvar og hive holdet op. Og så bliver det nemt middelmådigt. I sidste sæson var holdet dog forskånet for længerevarende skader blandt de markante spillere (9 spillere fik hver mindst 35 kampe!), det gav kontinuitet og dermed resultater.
Saint Etienne har ikke rigtigt foretaget sig nogle nævneværdige spillerhandler. Ingen af de solgte var stamspillere, og ingen af købte kan umiddelbart gå ind og styrke holdet. Men bredden er da blevet styrket en smule, fx med angriber Mazure fra Caen, og Yahia i forsvaret.

Mon ikke helgenbyens klub igen spiller en fin sæson – talenterne er trods alt også blevet et år ældre og kan måske tage lidt mere ansvar, hvis bannerførerne dejser om...

Nøglespillere: Målmand Janot, forsvarer Camara, midtbanefolkene Zokora og Sablé, angriberne Feindouno og Piqionne
TIL:
Mazure – a (Caen)
Perquis – f (Troyes)
Viviani – målmand (Montpellier)
Al.Yahia – f (Southampton)
Bangoura (rp.Valence)
B.Gomis (rp.Troyes)
Pontal (rp.Valence)
Rodrigao (rp.Maritimo Funchal)

FRA:
Garrido (rp.Valence)
Le Crom (rp.Guingamp)

Sochaux

Nr. 10 i sidste sæson
Forventet placering i denne sæson: 10-15.

Det ser ikke specielt lyst ud for Sochaux, den tidligere så stærke klub. I hvert fald hvis drømmen er en topplacering. I forvejen skuffede klubben alvorligt i sidste sæson – og nu er har ledelsen solgt ud af arvesølvet og forringet truppen yderligere. Op til sidste sæson blev de to topscorere og midtbanegeneralen solgt. Denne gang har man afhændet næsttopscorer Santos, midtbanedynamo Oruma plus forsvarerne Monsoreau, Mathieu og Paisley. Og i øvrigt også den kompetente andenmålmand Gnanhouan.
Nåja, og så er træner Lacombe såmænd også smuttet. Men det er måske ikke så dumt. Hentet er hvert fald Clermonts træner, Bijotat – og han udrettede altså nærmest mirakler med det beskedne andendivisionshold sidste år – slog blandt andet Lyon i pokalen...
Bijotat får det nu nok temmelig svært. Fair nok, købt er den dygtige midtbanemand Brunel i Lille, og forsvarerne Afolabi og Bühler er næppe heller helt ringe (spillede mange kampe for henholdsvis Austria Wien og Aarau i sidste sæson). Desuden et 20-årigt brasiliansk talent. Men forsvaret ER svækket, og angrebet også. Topscorer Ilan er der stadig, og stortalentet Menez kan nu passende få mere spilletid. Og i sidste sæson købte man desuden Togo-angriberen Kader, der scorede en del mål for Servette i Schweiz. Han fik dog kun scoret een gang for Sochaux i 9 kampe, og generelt ser angrebet lidt tyndt ud.
Midtbane og forsvar ser heller ikke imponerende ud. Der er dog en række solide spillere som forsvarer Diawara og midtbanefolkene Isabey, Piteau og Lonfat (og nu også Brunel). Men er det nok?
Sochaux rykker ikke ned, men det bliver nok højst til en midterplacering.

Sidste nyt (28/8): Man har hentet den ikke uefne angriber Dagano i Guingamp.

TIL:
Afolabi – f (Austria Vienne)
Bijotat (træner, Clermont)
Brunel - m (Lille)
Bülher - (Aarau)
Joao Miranda - (Coritiba)

FRA:
Si.Diarra (Laval)
Gnanhouan (Montpellier)
G.Lacombe (Entr. libre)
A.Lavie (p.Sète)
Mathieu (Toulouse)
Monsoreau (Lyon)
Oruma (fc - Marseille)
Paisley (Metz)
Santos (Toulouse)
Tall (fc - libre)

Strasbourg

Nr. 11 i sidste sæson. Ligacupvinder – og dermed med i UEFA Cuppen.
Forventet placering i denne sæson: 12-17.

Strasbourg har også solgt ud af arvesølvet. Holdet, der i høj grad levede på det hyperfarlige angrebspar Niang og Pagis (som skaffede ligacuppen i hus), har mistet Niang – til Marseille. Det lover ikke godt for Strasbourg, der i øvrigt er et ret middelmådigt hold. Det ligner endnu en midterplacering – men denne gang nok i den tunge del af midten.
Solgt er i øvrigt også midtbane-stamspiller Abdessadki, sidste sæsons mest stabile Strasbourg-spiller. Og jeg forventer ikke, at indkøbene, to angribere fra henholdsvis anden- og tredjedivision, samt en nyprofessionel midtbanemand, kan styrke holdet nu og hér.
Strasbourg har i øvrigt begge Farnerud-brødre, såvel Pontus som Alexander. Men disse svenske midtbanespillere kan næppe føre Alsace-mandskabet til hæder og ære.

Seneste nyt (3/8) er at Strasbourg har hentet den tunesiske angriber Haykel Guemamedia (to gange topscorer i den tunesiske liga). Ikke uinteressant.

Nøglespillere: Forsvarerne Boka og Kanté, midtbanemand Lacour, angriber Pagis.

TIL:
Haykel Guemamedia - a
Diané – a (Reims)
Hosni – m (Ismaily)
Puydebois – målmand (Lyon)
Kamanan – a (rp.GFCO Ajaccio)

FRA:
Drobny - f
Fahmi - f
Abdessadki (fc - Toulouse)
Bonis (fc - libre)
Camadini (fc - Bastia)
Dutruel (retraite)
Niang (Marseille)
Momha (Laval)
MPhela (p.Reims)
Vercoutre (rp.Lyon)

Toulouse

Nr. 13 i sidste sæson, 4 point fra nedrykning.
Forventet placering i denne sæson: 8-14.

Det kan blive til lidt af hvert med Toulouse i denne sæson - men sandsynligvis bliver det noget godt. I sidste sæson var holdet på vej til noget halvstort, men mistede pusten og landede lidt under midten. Truppen var for tynd og kunne ikke tåle de skader, der desværre kom. Især var holdet afhængigt af klasseangriberen Moreira. Uden ham var holdet urutineret og ofte ret dårligt. Også dårligere end det burde have været.
Men faktisk ser det ud som om Toulouse har forstærket sig. Væk er ganske vist den virkelig dygtige midtbanemand Dalmat, der tager chancen i selveste Inter. Men resten af afhændelserne er mindre vigtige marginalspillere, og se så lige indkøbene: Den solide midtbanemand Abdessadki fra Strasbourg, venstreback Mathieu fra Sochaux, den dygtige brasilianske angriber Santos (tunesisk naturaliseret og landsholdsmand) samt Lyons angrebstalent Bergougnoux. Klasse. Moreira vil stadig være bannerfører, men han vil have et bedre og mere rutineret hold bag sig.
Jeg tror derfor, at Toulouse har en god chance for at gøre det bedre end sidst.

Sidste nyt (28/8): Toulouse har hentet venstrekants-spilleren Batlles i Marseille. Fremragende disposition! Batlles er blandt ligaens allerbedste oplægger - en superspiller. Kommer til at lægge op til en del Moreira- og Santos-mål...

TIL:
Abdessadki (Strasbourg)
Bergougnoux (Lyon)
Mansaré (Montpellier)
Mathieu (Sochaux)
Santos (Sochaux)

FRA:
Braizat (fc - libre)
L.Clément (Montpellier)
Eduardo (fc - Botafogo)
Fauré (Istres)
Ocokoljic (Châteauroux)
Sola (fc - libre)
Suarez (Guingamp)
Clerc (rp.Lyon)
S.Dalmat (rp.Inter Milan)

Troyes

Sidste sæson: Nr. 3 i anden division.
Forventet placering: 18-20.

Troyes havde det bedste angreb i anden division – men til gengæld et lidt for gavmildt forsvar (målscore 61-48, faktisk rækkens femtedårligste forsvar!). Den temmelig offensive spillestil skal nok omlægges en smule, ellers vanker der øretæver blandt de store drenge, er jeg bange for.
Og selv med en mere forsigtig spillestil, tror jeg det kommer til at knibe. Defensiven er simpelthen ikke god nok – og sommeren handlen har ikke gjort det meget bedre.
På ét meget vigtigt punkt har Troyes forstærket sig – ved at hente den rutinerede målmand Le Crom i Guingamp. I Guingamp har man også hentet to forsvarere, Kouassi og Guillaume, som ligesom Le Crom har flere års erfaring fra første division. De bør trods alt være en forstærkning, selv om de jo ikke blev i den bedste række, da Guingamp rykkede ned efter forrige sæson. De to skal erstatte Liron og Perquis, to stamspillere fra sidste sæson. Perquis er gået til Saint-Etienne – et skridt opad.
Troyes’ øvrige indkøb imponerer ikke – mestendels spillere fra sekundaklubber. Dog har man hentet Jaziri, en ikke uinteressant angriber, i tyrkiske Gaziantespor, hvor han i sidste sæson scorede 10 mål i 27 kampe.
Han kan eventuelt danne makkerpar med dygtige Grax, der ellers har været ret alene i front (en lejlighedsvis makker, Gomis, er røget til Saint-Etienne), i hvert fald målmæssigt. Den anden store målsluger på holdet er midtbanemand Nivet. En virkelig dygtig spilfordeler – og altså også målskytte.
Et par gode spillere, bestemt da – men generelt er Troyes for tynd i kanten. Oplagt nedrykningskandidat.

Senest (30/7) har Troyes dog styrket midtbanen med 25-årige Branko Boskovic, der ikke fik den store spilletid i PSG.

Nøglespillere: Målmand Le Crom, midtbanemand Nivet, angriber Grax.

TIL:
G.Ba – a (Nice/Le Mans)
Boucansaud – f (p.Nice/Gueugnon)
Danic – m (Grenoble)
Guillaume – f (Guingamp)
Jaziri – a (Gaziantespor, 10 mål i 27 kampe)
Kouassi – f (Guingamp)
Le Crom – målmand (p.Guingamp)
Yamissi – a (Nîmes)

FRA:
Garny (fc - libre)
Grandel - målmand (fc - Utrecht)
Liron – f (fc - Valenciennes)
Perquis – f (Saint-Etienne)
D.Vairelles (fc - Amiens)
K.Ziani (Lorient)
B.Gomis (rp.Saint-Etienne)